ForsideNyhederDMI er klar til samarbejde om nedbørdata

DMI er klar til samarbejde om nedbørdata

Aarhus Universitet og GEUS har konstateret en afvigelse i resultaterne fra deres hydrologiske model, der bruges til miljøberegninger. Aarhus Universitet peger på, at ændringerne skyldes DMI’s modernisering af nedbørmålinger for omkring 10 år siden. DMI kan ikke umiddelbart se, at der er afvigelser i de nedbørdata, som bruges til modellerne. DMI er klar til at samarbejde om at finde årsagen bag afvigelserne.

Aarhus Universitet og GEUS har registreret, at der er en afvigelse i vandbalancen for Danmark i deres hydrologiske modeller. Årsagen til afvigelsen er foreløbigt ikke fastlagt, og løsningen på problemet kendes derfor ikke endnu.

Læs mere om sagen her.

Find notater fra Aarhus Universitet og DMI, der er indsendt til Folketinget om sagen her. 

Det skal nu undersøges til bunds, hvorfor problemet opstår.

’Det er særdeles vigtigt for det danske samfund, at DMI’s data er troværdige og understøtter Aarhus Universitets rådgivning af Miljø- og Fødevareministeriet på bedst mulig vis - og vi tager derfor sagen meget seriøst. DMI’s nedbørdata indgår som et enkelt led i en lang kæde af beregninger, der føder ind i de hydrologiske modeller, og et eller andet sted i denne kæde er der tilsyneladende en brist,’ forklarer DMI’s direktør Marianne Thyrring og fortsætter:

’Vores fokus er på at finde årsagen til problemet. Vi har allerede igangsat et grundigt eftersyn af vores egne metoder og processer for kvalitetskontrol. Og vi har intensiveret dialogen med Aarhus Universitet og GEUS for at afdække, hvad der er galt. Kort sagt, så er vi klar på at samarbejde med Aarhus Universitet og GEUS, så vi en gang for alle kan finde ud af, hvor problemet opstår, og hvordan vi kan løse det.’

Aarhus Universitet og GEUS mener, at afvigelsen i deres hydrologiske model formentlig hænger sammen med, at der omkring 2010 blev foretaget en modernisering, som indebar en række ændringer af DMI’s nedbørmålernet, både ift. antal, placering og type af nedbørmålere. DMI har dog ikke umiddelbart i sin meteorologiske og klimatologiske anvendelse af data kunnet lokalisere en afvigelse i data.

Vores fokus er på at finde årsagen til problemet. Kort sagt, så er vi klar på at samarbejde med Aarhus Universitet og GEUS, så vi en gang for alle kan finde ud af, hvor problemet opstår, og hvordan vi kan løse det - Marianne Thyrring.

DMI håber nu, at et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, GEUS og DMI resulterer i, at årsagen findes, og der i fællesskab kan findes en løsning på problemet.

Fakta om DMI’s nedbørdata

  • DMI måler nedbørdata på målestationer over hele landet. DMI indsamler og behandler nedbørdata til meteorologisk og klimatologisk brug efter internationalt anerkendte standarder og teknologier.
  • Data fra DMI’s målernetværk anvendes bredt til fx formidling, klimaovervågning og som input til DMI’s vejrmodel.
  • Til klimaovervågning kvalitetssikres data af DMI’s eksperter, inden de indgår i udarbejdelsen af klimatologiske dataserier.
  • Det er til forskellige formål nødvendigt at estimere værdierne af de meteorologiske parametre, her nedbør, på de lokationer, hvor der ikke står en målestation. Derfor ”griddes” data, så der opnås værdier for alle lokationer i Danmark.
  • For at opgøre mængden af nedbør, som lander på jordoverfladen, er der derudover behov for at korrigere nedbørmålinger for nedbørtype (sne, slud og regn) og forstyrrelser, der fx skyldes vindens påvirkning på målingen. Til dette formål anvender DMI en anerkendt korrektionsmodel, som DMI har udviklet i samarbejde med andre meteorologiske institutter.
  • DMI leverer data til GEUS. Aarhus Universitet (DCE og DCA) via en kommerciel kontrakt med Miljøstyrelsen. Det drejer sig ud over korrigerede nedbørdata om griddede klimadata over eksempelvis temperatur, nedbør, relativ fugtighed, potentiel fordampning, vind og tryk.
  • Korrigerede nedbørdata er et specialprodukt, som produceres og leveres til GEUS, DCE og DCA. Den af DMI anvendte metode til beregning af korrigerede nedbørdata har under hele kontraktens levetid været dokumenteret og kommunikeret til kunden.
  • Fra 2008 til 2010 moderniserede DMI det samlede nedbørmålernetværk. DMI udskiftede alle de analoge og udslidte nedbørmålere i Danmark med mere effektive digitale målere.
  • Samtidigt blev antallet af nedbørmålere reduceret fra 150 manuelle målere til 60 automatiske såkaldte Pluvio2-målere, 40 synopstationer. Dertil kommer ca. 130 målere fra Spildevandskomiteen, som DMI får data fra.
  • Efter moderniseringen kommer der nedbørobservationer fra færre lokaliteter, men til gengæld er de enkelte observationer mere detaljerede, da de rummer hyppigere nedbøroplysninger ned på minuttal.
  • Reduktionen i antal af målere betød, at netværket gik fra at være forholdsvis homogent til at være mere inhomogent, da majoriteten af Spildevandskomiteens målere er geografisk koncentreret omkring de større danske byer.
  • DMI har i sin myndighedsbetjening taget højde for reduktionen i antallet af nedbørsmålestationer mhp. at sikre validiteten af data. Der har løbende været dialog med AU og GEUS om ændringen i målernetværk og den efterfølgende ændring i korrektionsfaktoren.

Pressemeddelelse udsendt 14. august 2020
 

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.