Særlig fokus på Arktis og Antarktis i disse dage: DMI bidrager med vigtig viden

European Meteorological Society (EMS) mødes i disse dage i København for at dele viden om meteorologi og klimatologi. I år er der særligt fokus på Arktis og Antarktis, og derfor har DMI en vigtig rolle, da instituttet har omfattende meteorologisk viden og data om Arktis. På mødet deltager 800 til 1000 forskere, meteorologer og andre, som alle arbejder med vejr og klima.

Marianne Thyrring holder åbningstale på EMS

DMI's direktør Marianne Thyrring holder åbningstale på dette års EMS, som afholdes på DTU i disse dage.

Formålet med EMS er at fremme viden om og anvendelse af meteorologi og de beslægtede videnskaber. Det årlige EMS møde understøtter formålet ved, at mange hundrede personer, som arbejder med vejr og klima, kan mødes med ligesindede. Her bliver der rig lejlighed til at dele den nyeste viden, udveksle erfaringer og blive klogere på nye områder gennem oplæg fra forskellige forskere.

DMI’s direktør Marianne Thyrring byder velkommen på mødet, som afholdes fra den 9. september til den 13. september 2019 på DTU. DMI bidrager yderligere med en række oplæg fra instituttets forskningsmiljø.

”Jeg er utroligt glad for, at DMI er med på dette års EMS, hvor eksperter på vejr og klima mødes fra nær og fjern. Det er en fremragende platform for værdifuld vidensudveksling, og det kan lægge kimen til ny banebrydende viden, som i sidste ende kommer borgere og samfundet til gode,” fortæller Marianne Thyrring.

EMS er sammenslutningen af ​​meteorologiske institutter i Europa og består af 37 medlemsforeninger og 27 associerede medlemmer. EMS årlige møder tiltrækker hvert år omkring 600 mennesker, men i år ventes der helt op til 1000 deltagere.

Særlig fokus på Arktis og Antarktis

På mødet vil der være en bred interesse for både teoretisk og anvendt meteorologi samt klimatologi, men derudover er der på dette års EMS særlig fokus på Arktis og Antarktis. Områderne er interessante idet klimaforandringer allerede sætter tydelige aftryk i de polare regioner.  DMI har en vigtig rolle idet instituttet betjener samfundet med meteorologisk viden og data inden for rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Derfor har DMI omfattende viden om Arktis.

”Vi kan se, at temperaturen stiger meget hurtige i Arktis sammenlignet med det globale gennemsnit. Samtidigt er udbredelsen af havis mindsket, gletsjere smelter og permafrosttemperaturen er steget – alt sammen noget, der vidner om den hastige opvarmning i Arktis,” fortæller DMI’s forskningschef Ulrik S. Korsholm og fortsætter:

”Der er bundet kæmpemæssige mængder vand i den grønlandske indlandsis, og hvis den smelter, så stiger havniveauet. Samtidigt sker der ændringer i Nordatlanten, som kan påvirke klimaet på globalt plan – derfor er det vigtigt at vi mødes og deler vores forskning på steder som EMS.”

Et forskningsområde, der er stor fokus på, omhandler samspillet mellem ændringerne i temperatur og udbredelsen af havis i Arktis - og vejret på mellembreddegrader (eksempelvis over Europa). Nogle teorier går på, at jetstrømmen hyppigere vil kunne fastlåses og er årsag til langvarige perioder med kulde, varme eller tørke.

Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål, og endelige konklusioner kan endnu ikke drages. Men måske forskerne kommer nærmere et svar efter EMS...

Læs mere om EMS her.

Viden om Arktis

Nedenfor kan I få mere viden om nogle af de klimaudviklinger på Arktis, der er fokus på til dette års EMS.

Klimaforandringer forstærkes ved polerne i forhold til resten af kloden. Eksempelvis er opvarmningen to til tre gange højere i Arktis end det globale gennemsnit, mens opvarmningen går langsommere end det globale gennemsnit i troperne. Afsmeltningen af is og sne er en del af de arktiske tilbagekoblingsmekanismer, og er således både et resultat af den hurtige opvarmning og en bidragyder til den.

Ved begge poler spiller både havis og landis centrale roller. Havis er frossent havvand, der flyder på overfladen, og som derfor ikke bidrager til havniveauændringer, hvis det smelter. Landis er gletsjere og iskapper, der hviler på landjorden og dermed vil forøge det globale havniveau, hvis den smelter.

  • Satellitmålinger af havisens udbredelse siden 1978 viser, at isudbredelsen i Arktis om sommeren er reduceret med 40% siden 1978. Samtidig er tykkelsen af havisen faldet med ca. 65%.
  • Nyere tal peger på, at Indlandsisen mistede over 250 Gt pr år i perioden 2003-2016. I Antarktis forsvinder mere end 150 Gt pr. år, hovedsagelig på grund af tab fra Vestantarktis.

Følg den daglige udvikling i den arktiske havis og afsmeltning af Grønlands indlandsis her.

Der er stor sikkerhed for, at permafrosttemperaturerne er blevet højere i de fleste områder siden begyndelsen af 1980’erne. Den observerede opvarmning var op til 3 °C i dele af Nordalaska (fra begyndelsen af 1980’erne til midten af 2000-tallet) og op til 2 °C i dele af den nordlige del af det europæiske Rusland (i perioden 1971 - 2010). I sidstnævnte område er der observeret en betydelig reduktion i permafrostlagets tykkelse og arealmæssige udbredelse i perioden 1975 - 2005.

Af  Anja Fonseca
9. september 2019

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv