Nedbør 2019: Et komplekst regnestykke

DMI holder skarpt øje med, om vi får en ny nedbørrekord for 2019. Hvis det skal lykkes, kræver det, at vi kommer over 905 mm. Regnestykket bliver straks mere kompliceret, når vi kigger på, hvad der skal til, for at vi får det næstmest nedbørrige år. Der findes nemlig to forskellige opgørelser for det næstmest nedbørrige år i 2015. Forvirret? Så læs med her.

Regn på rude

2019 har været et særdeles nedbørrigt år. Foto: Pixabay.

Der er ingen tvivl om, at det er vådt i år. Afhængigt af, hvor meget nedbør vi får resten af året, ligger dette år til at blive minimum det tredjevådeste år i dansk vejrhistorie.

Får vi over 905 mm nedbør, er en ny rekord hjemme. Hvis vi derimod lander et sted mellem 902 mm og lige under 905 mm, opstår der usikkerhed om placeringen i top-3.

Hvor vådt var det egentlig i 2015?

På DMI’s hjemmeside findes to værdier for årsnedbør i 2015, nemlig 904 mm og 902,2 mm. Hvordan hænger det nu sammen?

’De 904 mm er det publicerede tal, man kan læse i de rapporter og oversigter, som DMI løbende udgiver over Danmarks klima. Samme tal findes også, når man ser på en top-10 over vådeste år i Danmark. Tallet blev beregnet i foråret 2016 efter den normale kvalitetssikring,’ forklarer klimatolog Mikael Scharling og fortsætter:

’De 902,2 mm er et meget nyere tal, man kan slå op i DMI’s vejrarkiv. Tallet er beregnet ud fra en opdateret og mere nøjagtig metode og inkluderer også den seneste kvalitetssikring. Det er derfor et mere præcist tal end de 904 mm.’

Kort sagt: Det mest korrekte nedbørtal for 2015 er 902,2 mm. Men hvorfor har DMI ikke meldt det mest korrekte nedbørtal ud tidligere?

For at få svar på spørgsmålet, skal vi kigge nærmere på klimadata.

Forklaring på hvad klimadata betyder

 

Opdaterede metoder giver nye tal

I forbindelse med, at DMI gennemarbejder klimadata til den næste klimanormal (1991-2020), vil alle klimadata indenfor denne periode blive genberegnet efter nye opdaterede principper.

Se den nyeste klimanormal her.

’De opdaterede principper vil kunne ændre rekorder og placeringer på top-10 opgørelser, og derfor har DMI valgt at vente med at gøre de nye tal officielle, da det vil være mest hensigtsmæssigt at præsentere dem på en gang og ikke i små bidder,' lyder det fra Mikael Scharling.

Lige præcis i år risikerer vi dog at løbe ind i en udfordring, da den mulige nedbørmængde resten af året kan lande et sted mellem 902 mm og lige under 905 mm. Hvis det bliver tilfældet – kommer 2019 så ind på en 2. plads eller en 3. plads?

  ’Vi må konstatere, at vi er blevet indhentet af virkeligheden, og derfor er vi nødt til, at gå ud med de nye tal for den periode vi pt har beregnet, det vil sige fra 2011 og frem. Det betyder, at kommer vi over 902,2 mm – så er vi på en 2. plads for det mest nedbørrige år,’ afslutter Mikael Scharling.

De nye tal kan ses i vejrarkivet og her.

Når DMI har genberegnet alle data tilbage til 1991, vil disse blive gjort tilgængelige med det samme, og eventuelle ændringer i rekorder og placeringer vil blive opdateret.

 

Forklaring på forskellen mellem beregninger
Nedbøropgørelser fra 2011 til i dag

Af Mikael Scharling og Anja Fonseca
20. december 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv