Trods den sene dato for minimums-udbredelsen, så er selve minimums-is-udbredelse ikke nogen ny rekord set over de sidste 40 år.
Havisens areal var 2 millioner km² mindre end gennemsnittet for perioden 1981-2000, men stadig 1.2 millioner km² større end minimums-rekorden sat i 2012. Dette gør det årlige minimum til det 6. laveste siden starten af satellit-målingerne i 1979.
De første fire måneder af 2018 startede ellers med rekord-lav udbredelse af havisen, mens gennemsnits-udbredelsen i september var det 9. lavest observerede (se alle månedsmiddel udbredelser siden 1979: http://ocean.dmi.dk/arctic/sie_monthmean.uk.php).
Den 23. september blev dermed afslutningen på årets smelte-sæson, og starten på havisens vækst-sæson. Over det næste halve år vil havisen vokse med omkring 10 millioner km². Solen forsvandt under horisonten på Nordpolen ved jævndøgn den 20. september, og vil først komme igen til marts 2019, og temperaturerne i Arktis er for længst krøbet under frysepunktet.
Der er især tre ting, som påvirker havisens udbredelse ved slutningen af smeltesæsonen:
- Havisens tykkelse og robusthed i begyndelsen af sommerens afsmeltning
- Hvornår indledes smeltesæsonen
- Vejret i løbet af smeltesæsonen
Simuleringer med DMI’s havis-model viser, at havisens tykkelse i starten af sommeren var en smule tykkere end sidste år. Dette gav den Arktiske havis en bedre chance for at overleve årets sommer-smeltning og dermed have en større udbredelse end sidste år.
Tidspunktet for, hvornår smeltningen begynder, påvirker havisens afsmeltning, og har dermed betydning for havisens udbredelse. Solens kraft er maksimal i Arktis i juni før St. Hans, hvilket skyldes midnatssolen, solens vinkel, og fordi det er mindre skyet på dette tidspunkt af året i forhold til senere på smelte-sæsonen. Faktisk er Nordpolen det sted på jorden, der ved St. Hans får mest sol ovenover skyerne. Når sneen på havisen begynder at smelte, ændrer den sin evne til at reflektere solens stråler: Smeltende havis absorberer mere sol end frost-kold havis.
Kombinationen af klart vejr og høje temperaturer i juni kan derfor påvirke havis-udbredelsen mange måneder senere. I år startede smeltningen dog omkring det normale tidspunkt, og det var derfor ikke en indikator for mere eller mindre is i september.
