Rekord sent minimum i Arktis havis

Trods den sene dato for minimums-udbredelsen, så er selve minimums-is-udbredelse ikke nogen ny rekord set over de sidste 40 år.

Havisens areal var 2 millioner km² mindre end gennemsnittet for perioden 1981-2000, men stadig 1.2 millioner km² større end minimums-rekorden sat i 2012. Dette gør det årlige minimum til det 6. laveste siden starten af satellit-målingerne i 1979.

De første fire måneder af 2018 startede ellers med rekord-lav udbredelse af havisen, mens gennemsnits-udbredelsen i september var det 9. lavest observerede (se alle månedsmiddel udbredelser siden 1979: http://ocean.dmi.dk/arctic/sie_monthmean.uk.php).

Den 23. september blev dermed afslutningen på årets smelte-sæson, og starten på havisens vækst-sæson. Over det næste halve år vil havisen vokse med omkring 10 millioner km². Solen forsvandt under horisonten på Nordpolen ved jævndøgn den 20. september, og vil først komme igen til marts 2019, og temperaturerne i Arktis er for længst krøbet under frysepunktet.

Der er især tre ting, som påvirker havisens udbredelse ved slutningen af smeltesæsonen:

1. Havisens tykkelse og robusthed i begyndelsen af sommerens afsmeltning
2. Hvornår indledes smeltesæsonen
3. Vejret i løbet af smeltesæsonen

Simuleringer med DMI’s havis-model viser, at havisens tykkelse i starten af sommeren var en smule tykkere end sidste år. Dette gav den Arktiske havis en bedre chance for at overleve årets sommer-smeltning og dermed have en større udbredelse end sidste år.

Tidspunktet for, hvornår smeltningen begynder, påvirker havisens afsmeltning, og har dermed betydning for havisens udbredelse. Solens kraft er maksimal i Arktis i juni før St. Hans, hvilket skyldes midnatssolen, solens vinkel, og fordi det er mindre skyet på dette tidspunkt af året i forhold til senere på smelte-sæsonen. Faktisk er Nordpolen det sted på jorden, der ved St. Hans  får mest sol ovenover skyerne. Når sneen på havisen begynder at smelte, ændrer den sin evne til at reflektere solens stråler: Smeltende havis absorberer mere sol end frost-kold havis.

Kombinationen af klart vejr og høje temperaturer i juni kan derfor påvirke havis-udbredelsen mange måneder senere. I år startede smeltningen dog omkring det normale tidspunkt, og det var derfor ikke en indikator for mere eller mindre is i september.

Usædvanlig åbning i havisen nord for Grønland

Den Arktiske havis-sæson 2018 vil nok mest blive husket for to meget usædvanlige begivenheder. Dels den sene dato for minimum-udbredelse, og dels at havisen nord for Grønland åbnede sig.

Polarisen nord for Grønland er noget af det tykkeste og mest robuste havis i Arktis. Men i slutningen af februar 2018 blæste en stærk og varm vind havisen væk fra kysten og skabte en åbning, der var flere hundrede kilometer lang og nogle steder op til 100 km bred. I dagene efter åbningen faldt temperaturen til mere normale vinter-temperaturer for området (-30^oC - -20^oC), og åbningen frøs til med tynd vinteris.

Havisen i dette område nord for Grønland overlever normalt sommerens smeltesæson uden problemer. Men den sene opfrysning i åbningen betød, at isen nord for Grønland smeltede væk i august og dermed var der åbent vand for anden gang i år.

Åbningerne i havisen nord for Grønland var relativt kortvarige begivenheder, som ikke påvirkede det totale havis-areal synderligt. Men hvis denne slags opbrydning af gammel og robust polaris fortsætter, kan det true stabiliteten af hele den Arktiske havis. Hvis polarisen bryder op og driver sydpå (hvor den smelter) er der en høj risiko for, at der vil komme isfri somre i Arktis. Dette vil have alvorlige konsekvenser for det globale klima, og for dyrelivet, som lever på, under og omkring havisen.