Jylland er klædt i hvidt

Frem med kælken i en fart og tag nogle ture ned af de sneklædte bakker eller lav en snemand eller to. Det er nu det skal gøres, for sneen er væk til weekenden.

Weekenden den 9. og 10. december er der faldet sne og snebyger flere steder i Danmark. Nogle steder så meget at landskabet er klædt i hvidt.

I Jylland er der sneet mest. Der er generelt faldet mellem 1 og 5 cm sne. I Nordjylland er der lokalt faldet mere. Der er målt mest sne i Lendum, der ligger 16 km vest-sydvest fra Frederikshavn. Her er der faldet 21 cm.

I resten af landet er der kun lokalt faldet 1 cm.

Vejrudsigten siger først sne senere varme

Vejrudsigten byder de kommende par dage på sne. Der er mulighed for, at resten af landet også kortvarigt bliver vinterligt klædt. Men i slutningen af ugen strømmer der igen lunere luft ind over Danmark og sneen vil smelte.

Af kommunikations-meteorolog Mette Wagner
11. december 2017

 

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle