Den har været længe ventet. Men det er altså nu, du skal hakke af i kalenderen. Sommervarmen ligger nemlig lige nu syd for Danmark og banker på.
Endelig ser det ud til, at varmen har besluttet at aflægge visit i Danmark. Som du kan se på satellitbilledet nedenfor skal vi ikke langt mod syd for at finde både sol og temperaturer over 25°C. Og det er præcis herfra, at vi skal hente sommervejret i de kommende dage.
