ForsideNyhederKraftig blæst på vej mod Færøerne

Kraftig blæst på vej mod Færøerne

Et lavtryk passerer tidligt lørdag morgen henover eller lige nordvest om Færøerne – det kan give færingerne sæsonens første kraftige blæsevejr.

Torsdag formiddag ligger lavtrykket i den vestlige del af Atlanterhavet og gør ikke meget væsen af sig, men det ændrer sig  markant på sin vej mod Færøerne natten til lørdag.  På turen op mod øerne uddybes lavtrykket. Lørdag morgen venter prognoserne, at centertrykket ligger omkring 970 hPa. Umiddelbart syd for lavtrykkets centrum forekommer de kraftigste vinde. 

Middelvindskort over Færøerne

Middelvind frem til lørdag morgen fra DMI’s egen vejrmodel. Grafik Lars Henriksen.

Middelvinden kan nå op på hård til stormende kuling, og der kan forekomme vindstød af stormstyrke.  Der er dog flere usikkerhedsmomenter.

I de nuværende prognoser passerer lavtrykket ind over eller lige nordvest om øerne, men bare små forskydninger i dette kan medføre store ændringer i den vind, færingerne mærker.  Således vil en lidt sydligere bane betyde, at de går helt fri af de kraftigste vinde.  

Vindstød frem til lørdag morgen fra DMI’s egen vejrmodel. Grafik Lars Henriksen.

Uddybes lavtrykket mere end prognoserne antyder torsdag formiddag, kan det omvendt ende med efterårets først storm på de nordatlantiske øer.

Frem til lørdag formiddag er det altså lagt op til lidt af en vejrgyser. Følg med i udviklingen i det færøske vejr.

8. september 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Tidligste nattefrost i 15 år

18. september 2020. Sæsonens første nattefrost kom i de sene nattetimer natten til fredag den 18. september, og vi skal hele 15 år tilbage for at finde sidste gang, der kom nattefrost så tidligt på efteråret. Koldeste sted i nat var Isenvad i Midtjylland.

Ozonlaget under luppen: Det går bedre, men…

16. september 2020. Ozonlaget er i langsom bedring, vi kan dog først forvente et fuldt genoprettet ozonlag i 2060. Især Antarktis er et særligt udsat område, hvilket markeres af et årligt tilbagevendende ozonhul. I år blev der for første gang ligeledes fundet et ozonhul over Arktis. Men hvorfor får vi huller i ozonlaget, når mængden af ozonnedbrydende stoffer er faldet? Det kan hænge sammen med klimaforandringer.

“Varmt” vand i Arktis tærer på havisen

10. september 2020. Luftens temperatur i Nordpolsområdet er nu krøbet under frysepunktet, men havet er fortsat lunt, og havisen smelter stadig. Efter en meget varm sæson i Arktis er udbredelsen af havis lige nu på det næst-laveste niveau, siden målingerne startede i 1970’erne, og kun tiden vil vise om minimums-rekorden fra 2012 står for skud, eller om isudbredelsen 2020 indtager andenpladsen.