Vejrkorset - sommervejrets fire hjørner
Solen kan skinne i uger i træk, det kan være koldt, overskyet og blæsende, og så kan det regne på mindst ti forskellige måder. Sommervejret i Danmark er en variabel affære både inden for den enkelte sommer og forskellige somre imellem. Men hvorfor?
I Danmark har vi såkaldt tempereret kystklima. At klimaet er tempereret, betyder, at vi har mere end 10°C i den varmeste måned og frost og sne i de koldeste måneder. At vi har kystklima, betyder, at vi har små forskelle i temperatur mellem somre og vintre i forhold til områder med fastlandsklima.
Men hvor forskellen mellem sommer og vinter altså er relativt lille, så oplever vi ind imellem kontrasterne inden for den enkelte årstid som enorme. Forklaringen har at gøre med Danmarks placering på kanten af et kæmpekontinent ud mod et verdenshav og lige omkring den nordlige polarfront. Det såkaldte vejrkors viser os, hvorfor netop vores beliggenhed får vejret til at veksle.
Sæt X ved Danmark
Vejrkorset består af en nord-syd og en øst-vest linje, som mødes hen over Danmark og skaber fire kvadranter mod henholdsvis nordvest, nordøst, sydøst og sydvest. Mod øst er luften tør på grund af landjorden og mod vest er den fugtig på grund af vandet. Mod nord - nord for polarfronten - er den kold og mod syd - syd for polarfronten - er den varm. Vejrkorset giver derfor ophav til fire forskellige luftmasser i de fire kvadranter. Og de fire luftmasser påvirker os så, alt efter hvor sommerluften kommer fra.
Vind fra nordvest byder på kølige dage med vekslende skydække. Kulden får vi fra Nordatlanten, og det spredte solskin skyldes, at der dannes skyer, når den kølige luft møder det varmere vand i de sydligere egne. Luft fra nordvest strømmer tit ned til os på bagsiden af en front, så vejrtypen følger ofte i hælene på et lidt mere udbredt regnvejr. Dage med nordvestenstrømning er ofte præget af vind, der til tider kan være stødende, og der kan komme byger. Vejret er typisk det meteorologerne kalder 'ustadigt'.
Kommer vejret fra nordøst er det anderledes. Vind fra det hjørne bringer tør polarluft til Danmark, og det betyder et minimum af skyer; altså blå himmel med fuld sol. Temperaturen kan nå 25°C i dagtimerne, men nætterne er kølige på grund af den høje udstråling, som den klare himmel tillader. Luft fra nordøst, der får en længere tur over f.eks. Kattegat, inden den når Østjylland, eller over Østersøen før den kommer frem til Møn, Falster og Lolland, samler ind imellem så meget fugtighed op, at der opstår små, hvide cumulusskyer. Byger udvikler de sig dog kun meget sjældent til.
Sydøstenvind ses ikke så tit. Luft, der kommer fra den kant, har bevæget sig over et varmt, tørt landområde i meget lang tid. Den er derfor såkaldt tropisk kontinentalluft, og giver ferievejr med solskin og mulighed for hedebølge. Det er ofte luft fra sydøst, der bringer temperaturerne op mod og over de 30°C - det gælder f.eks. vejrsituationen, der førte frem til den danske temperaturrekord på 36,4°C fra august 1975. Luft fra sydøst har dog også passeret temmelig store industriområder i Østeuropa på sin vej og kan indeholde en pæn mængde forurening og også støv, hvis der hersker tørre forhold i de landområder, den har bevæget sig hen over. Det betyder, at himlen ikke har den samme dybblå farve, som når vinden kommer fra det renere nordøstlige hjørne.
Endelig er der sydvestenvind. Den betyder, at fugtig, mild luft fra Atlanterhavets lavere breddegrader kommer op til os. Chancen for solskinsvejr er ikke så stor, og eventuelle byger kan blive kraftige på grund af luftens store fugtindhold. Enkelte gange kommer store tog af tordenbyger op til os fra sydvest og giver omfattende uvejr. Fugtindholdet betyder også, at netop sydvestenluft kan være trykkende - den fornemmelse vi ofte forbinder med torden under optræk. Aftener og nætter er varme, men der er risiko for dis og tåge.
Generelle betragtninger
Betragtningerne er selvfølgelig meget generelle med masser af variationer. Blandt andet oprinder luften nogle gange et andet sted, end det hjørne den kommer fra. Så går der hurtigt kludder i systematikken. Men som tommelfingerregel er der rigtig meget forståelse at finde i vejrkorset.
Vejrkorset kan naturligvis også fortælle om vejret de tre øvrige årstider, men det er en anden historie.
Niels Hansen
9. juni 2016
