Usædvanlig cyklon sætter kurs mod Yemen

Tropisk cyklon Chapala rammer tirsdag formiddag Yemens sydkyst med en styrke, som er sjældent set på de kanter, og i en rute, som er endnu mere sjælden i de farvande.

Chapala er mandag middag en tropisk orkan kategori 3 med vindhastigheder i nærheden af 200 kilometer i timen. Den ventes at tage lidt af i styrke, inden den går i land lige sydvest for Al Mukalla. Når den går i land vil den være ledsaget af massiv vind og store regnmængder på mellem 100 og 450 millimeter, vurderer lokale meteorologer.

Usædvanlig rute

Chapala blev navngivet som tropisk storm den 29. oktober midt ude i det Arabiske Hav.  I løbet af 24 timer nåede Chapala op i kategori 4 og fulgte den udsædvanlige rute, som nu tirsdag bringer den i land i Yemen.

Årsagen til, at Chapala ikke tager en nordlige og østligere rute, som sin forgængere har gjort det før skal findes i tre forhold:

  1. Syd for Den Arabisk Halvø er der i for tiden varmere vand end normalt, hvilket er med til at drive orkanen.
  2. Et massivt højtryk over det sydøstlige Europa og det sydvestlige Asien holder tryksystemerne i skak og sender cyklonen i vestlig retning.
  3. Skiftet mellem sommermonsun og vintermonsun har svækket de vindsystemer, som ellers ville tvinge cyklonen mod nord.

DMI på ekstraarbejde

Maritim Service ved DMI vejleder skibe i alle verdens farvande, men lige præcis i Aden Bugten plejer behovet for rutevejledning ikke at være så stort.

"Det har imidlertid ændret sig i forbindelsen med Chapala," fortæller Hans Ole Wanner.

"Vi har haft en del forespørgsler i området. Og det er naturligvis interessant og udfordende," slutter Hans Ole Wanner.

Cyklonisk storm

Chapal er som nævnt en kategori 3 cyklon her mandag middag. Når cykloner når i kategori 4, som Chapala var tidliger, får de benævnelsen alvorlig cyklonisk storm i de farvande. Samme skift i nomenklatur finder vi hos de atlantiske hurricanes, der bliver til 'major hurricanes', når de kommer op i de to øverste kategorier på skalaen.

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <32,4 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 37,8 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,2 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 48,6 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,0 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 59,4 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 64,8 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 70,2 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 75,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 81,0 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 86,4 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 91,8 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 97,2 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 102,6 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 108,0 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 113,4 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 118,8 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 124,2 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 129,6 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 135,0 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 140,4 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 145,8 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 151,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 156,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 162,0 knob 186,4 m/hr 5

Tabellen viser sammenhængen mellem kategorien for en tropisk cyklon og vindhastigheden i forskellige enheder.

Af Frank Nielsen
2. november 2015

Viden om vejr og klima

Se alle