Bodil kom buldrende
Stormlavtrykket, der blev til Bodil, lå torsdag den 5. december om morgenen ved Shetlandsøerne. Derfra bevægede det sig over Sydnorge ved middagstid og frem til Gotland ved midnatstid natten til fredag. På sin vej mod øst uddybedes det kraftigt - dvs. lufttrykket i centrum af lavtrykket faldt. Jo lavere trykket i centeret er, jo kraftigere blæser vinden som tommelfingerregel.
Lavtryk, der passerer Danmark og giver os storm, er af en anden type end dem, som rammer i troperne og subtroperne og kaldes hurricanes, tyfoner og cykloner. Mens de tropiske lavtryk nærmest kan beskrives som enorme, roterende tordenbyger, der lever af varme fra havvandet, så er det forskelle i temperatur og fugtighed mellem luftmasser, som driver lavtryk på vore breddegrader. I vinterhalvåret er mødet mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft den perfekte næring. Det oplever vi for eksempel, når arktisk luft fra Canada kolliderer med mild luft dannet over den varme Golfstrøm.
Allerede fra torsdag middag fik vestkysten af Jylland stærk, sydvestlig storm fra Bodil. Grænsen til storm går ved en vindhastighed på 24,5 m/s mens grænsen til stærk storm går ved 28,5 m/s Orkan begynder ved 32,6 m/s. Vindstødene var væsentlig kraftigere end middelvinden og lå op til og over 40 m/s eller 144 km/t. Det allerkraftigste vindstød, der blev registreret under Bodil, var 44,2 m/s eller 159 km/t målt omkring Nissum Fjord ved den jyske vestkyst på stationen Thorsminde.
Langvarig vindretning rejste vandet
Det kraftige vindfelt bredte sig i løbet af torsdag eftermiddag og aften mod øst til resten af landet. Hvad der viste sig at være endnu mere problematisk var, at vinden i forbindelse med lavtrykkets passage drejede fra sydvest til nordvest. Og her blev den hele natten og fredagen med. Med vinden i nordvest drives store mængder vand ind i Kattegat fra Nordatlanten gennem Skagerrak.
Fra Kattegat presses vandet videre ned igennem de indre danske farvande og ind i de nordvendte fjorde på Fyn og Sjælland. Resultatet blev stærkt forhøjet vandstand mange steder; herunder i Odense Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord, Roskilde Fjord og Øresund ned til tærsklen ved København.
Enkelte steder kom vandet højere op, end det nogensinde tidligere er set; f.eks. steg det til 2,06 meter over daglig vande omkring Roskilde. Situationen, hvor en ekstremt stærk vind fra samme, uheldige retning bliver ved i 36 timer, er så sjælden, at de såkaldte 100-års hændelser blev overskredet flere steder. Det vil sige, at der blev målt en vandstand, som i gennemsnit kun forekommer én gang hvert 100 år. Enkelte steder blev der endda talt om 1.000-års-hændelser, men det er datamaterialet næppe solidt nok til at understøtte.
