Juli 2015 er indtil videre koldere, tørrere og godt på vej med soltimer (16,0°C, 28 mm regn, 162 soltimer) i forhold til både 1961-90 normalen (15,6°C, 66 mm regn, 196 soltimer) og perioden 2001-2010 (17,4°C, 77 mm regn, 232 soltimer). Dog har juli i starten budt på en landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger, og der blev målt over 30°C flere steder i landet. Klimatologerne taler om varmebølge, når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 25°C. For hedebølgen skal gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstige 28°C. På Bornholm kulminerede varmen, da der ved Rønne blev der målt 31,9°C som højeste temperatur den 5. juli.
Varmeperioden blev afløst af skybrud på en del lokaliteter og et par særdeles blæsende dage med vindstød af stormstyrke flere steder ved kysterne. Siden har det været et lidt omskifteligt vejr med både sol og regn.
Parameter | 1. juli-20.juli 2015 | Juli normal 1961-1990 | Juli dekade 2001-2010 |
Middeltemperatur | 16,0°C | 15,6°C | 17,4°C |
Nedbør | 28 mm | 66 mm | 77 mm |
Soltimer | 162 timer | 196 timer | 232 timer |
Lidt over første halvdel af sommeren fra 1. juni til 20. juli
Når klimatologerne regner på lidt over første halvdel af sommeren, ser resultatet således ud:
Parameter | 1. juni-20. juli 2015 | 1. juni-15. juli dekade 2001-2010 |
Middeltemperatur | 14,0°C | 15,5°C |
Nedbørsum | 87 mm | 107 mm |
Solskinssum | 371 timer | 355 timer |