VM-by flyder over

Et kraftigt regnvejr ramte i weekenden VM-byen Natal i det nordøstlige Brasilien. Her forårsagede det massive oversvømmelser, jordskred og evakueringer, alt imens byen forberedte sig til at være værtsby for kampen mellem USA og Ghana mandag aften.

Regnen tog til tidligt fredag og varede indtil søndag og nåede at smide lige så megen regn, som området normalt får i løbet af en måned.

Bystyret i Natal udsendte lørdag en oversvømmelsesalarm og evakuerede adskillige af byens indbyggere i byens vestlige kvarterer, hvorfra lokale nyhedsmedier viser billeder af folk i vand til knæene.

Oversvømmelser og jordskred er ikke ualmindelige i Brasilien, hvor en blanding af intens regn, stedvis uorganiseret byplanlægning og kraftige landskabsgradienter gør særligt fattige egne udsatte.

16. juni 2014.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle