ForsideNyhederVarmt hav: Den globale opvarmning skifter fokus

Varmt hav: Den globale opvarmning skifter fokus

Siden år 2000 er en stor del af energien fra den globale opvarmning endt i dybhavet. Måske ændrer det sig nu, hvor varmen i højere grad ender i den overfladenære del af verdenshavet. Det er dårligt nyt for atmosfæren, som følger havoverfladens temperatur tæt.

2014 byder på rekordvarme både i atmosfæren og i havet.

"Samlet set har de øvre dele af oceanerne været varmere i år, end vi nogensinde tidligere har målt. De høje temperaturer skyldes, at særligt to havområder er betydeligt varmere end normalt: det nordlige Stillehav og vandet langs den sydamerikanske østkyst", siger klimaforsker Wilhelm May, DMI. 

Temperaturen af havoverfladen i Stillehavet den 24. november 2014 angivet som afvigelser fra klima-normalen. Det varmere end normalt næsten overalt. Både opvarmningen langs den nordamerikanske vestkyst og i det østlige, tropiske Stillehav (El Niño) ses tydeligt. Data og grafik NOAA. Klik for større version.

Varmt hav afsporer orkaner og bleger koraller

I særdeleshed det nordlige Stillehav har været ekstremt varmt. Ifølge Axel Timmermann fra International Pacific Research Center medførte det, at områdets tropiske orkaner - hurricanes - i sommeren og efteråret 2014 fulgte andre baner end normalt. Også passatvindenes forløb er ændret, og omkring Hawaii er der observeret øget afblegning af koraller, som ligeledes er tegn på meget høje vandtemperaturer.

"Det er rekordvarmt fra Alaska til Californien. Årsagen er formentlig, at usædvanlig kraftige vestenvinde presser varmt vand op langs den nordamerikanske stillehavskyst mod nord. Samtidigt bidrager svækkede passatvinde nord for ækvator, der normalt afkøler havet, til de forholdsvis høje havtemperaturer over den nordlige del af det tropiske Stillehav", forklarer Wilhelm May.

Længere mod syd i Stillehavet, langs den sydamerikanske vestkyst, har der været en svag El Niño i gang de seneste måneder. El Niño betegner en periode - typisk et halvt til et helt år - med ualmindelig opvarmning af vandet i regionen.

”Siden juni har vi haft El Niño, men kun en ganske svag en. Lige nu er vandet i El Niño-regionen af Stillehavet mellem 0,5 og 1°C varmere end omgivelserne", siger Wilhelm May.

Under en kraftig El Niño kan temperaturen stige over 2°C i udvalgte dele af Stillehavet.

Den nedre atmosfære sætter rekorder

"Når vi har en El Niño, befinder der sig, forenklet sagt, mere energi i oceanernes overfladelag. Det påvirker ikke blot hav- og atmosfærestrømmene hen over Stillehavet, men også temperaturen i den nedre atmosfære. Under en El Niño-hændelse er den globale atmosfære op til flere tiendedele af en grad varmere end uden El Niño", fortæller klimaforsker Martin Stendel, ligeledes fra DMI.

Når vandet er rekordvarmt, er der altså stor risiko for, at atmosfæren globalt set også bliver det. Det er præcis, hvad vi oplever i år.

"Siden april har vi set flere rekorder, der enten er tangeret eller overgået. April til juli var meget varme, og både august og september blev de varmeste af deres slags. Nu fulgte så en rekordvarm oktober", fortalte Martin Stendel fredag i en nyhed på dmi.dk.

Han understreger dog ligesom Wilhelm May, at den El Niño, vi har nu, er forholdsvis svag.

"Den kan slet ikke sammenlignes med rekord-El Niño'en i 1998. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at 2014 indtil videre er meget varmere end 1998 og andre år, hvor der var en kraftig El Niño", siger han.

De globale gennemsnitstemperaturer i den nedre del af atmosfæren år for år siden 1950. År med El Niño er røde, år med El Niño's modsætning - La Niña - er blå, og år, hvor forholdene i det tropiske Stillehav var neutrale, er grå. Kloden er typisk varmeste i El Niño-år. I år er ingen undtagelse, da det ser ud til at blive det varmeste nogensinde målt. Dog er El Niño'en i år svag i modsætning til rekord-El Niño'en i 1998. Alligevel er 2014 altså varmest. Grafik Martin Stendel.

Opvarmningen vender tilbage

Ifølge Martin Stendel kunne de høje hav- og lufttemperaturer være indikation på, at den såkaldte Pacific Decadal Oscillation eller PDO er ved at skifte fra sin negative og kolde fase til sin positive og varme. PDO er en naturlig klimavariation i Stillehavet, som har en meget længere svingningstid end El Niño. Typisk skifter PDO'en fase med årtiers mellemrum.

Under PDO'ens negative fase, der har varet fra omkring år 2000, er en stor del af den energi, som Jorden hele tiden ophober på grund af den stadigt stærkere drivhuseffekt, endt i dybhavet. Det ændrer sig måske nu.

"Der er en god chance for, at 2014 sætter punktum for den såkaldte pause eller hiatus i den globale opvarmning af den nedre atmosfære", siger Martin Stendel.

Resultatet ser vi umiddelbart. Det er nu varmere end gennemsnittet for 1961-1990 næsten overalt på kloden, og 2014 ender efter alt at dømme som det varmeste år på Jorden, siden målingerne begyndte for over 150 år siden.

Af Niels Hansen
27. november 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Hvor stor kan en stormflod egentlig blive i Danmark?

10. juli 2020. Hvilket niveau skal man kystbeskytte til, hvis man vil gardere sig mod den værst tænkelige stormflod? I Nationalt Center for Klimaforskning samarbejder DMI og Kystdirektoratet på at finde svaret

Er du varm på vind, vand og vejr?

1. juli 2020. Så skal du måske være meteorolog på DMI? Bliv en del af det meteorologiske maskinrum, hvor vi laver vejrudsigter til hele Rigsfællesskabet. DMI’s arbejde hviler på en solid bund af meteorologisk knowhow, teamwork tilsat de nyeste modelberegninger. Mød både nye og erfarende meteorologer fra DMI her.

Nye klimatal for juni i perioden 1991-2020: Juni er unik

30. juni 2020. De nye klimatal for juni viser, at måneden er blevet vådere siden målingernes start. Middeltemperaturen har derimod stort set ikke ændret sig sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juni. Faktisk er temperaturen for juni stort set uforanderlig, når vi kigger på klimatal siden målingernes start, og det er unikt. Forklaringen ligger sandsynligvis i det skiftende danske vejr.