Sentinel-1A-satellitten bringes i kredsløb om jorden i 693 kilometers højde, folder sine to solpaneler og radarantenne ud og begynder et forhåbentlig langt liv med målinger dag og nat til glæde ikke mindst for iskortlæggerne i Center for Ocean og Is på DMI.
Lige nu baserer iskortlæggerne deres service på radarbilleder fra den canadiske satellit Radarsat-2. Frem til 2012 supplerede satellitten Envisat med tilsvarende radarbilleder. Det er derfor vigtigt, at Radarsat-2 får en følgesvend, da den allerede er ni år gammel. En moden alder for en satellit.
Før år 2000 benyttede Istjenesten fly til observationer i grønlandske farvande. De er bedre end satellitter om dagen og i godt vejr, men i dårligt vejr vinder satellitternes radarbilleder, som er lige gode hele døgnet og i al slags vejr. Istjenesten vurderede radarbilledernes kvalitet og skiftede på det grundlag flyobservationerne ud med satellitkortlægning. Helikopter bruges dog stadig indenskærs og i fjorde, hvor satellitterne kommer til kort.
Sidst i 2015 får Sentinel-1A selskab af 1B, der måler det samme, men som gør dækningen med radarbilleder dobbelt så god. Med den nulevende Radarsat-2 får Istjenesten billeder af dele af Grønland en gang i døgnet og giver dem videre til brugerne hurtigst muligt efter optagelsen. Med Sentinel-1A håber de på samme høje service, som endda bliver endnu bedre med 1B i luften. Og så vil billederne fra Sentinel-satellitterne være gratis i modsætning til dem fra Radarsat-2.
Sentinel-1A og 1B efterfølges af -2, -3, -4 og -5 og kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til operationelt brug under Copernicus-programmet (læs mere i den grå boks nedenfor). Som optakt til de operationelle satellitter har ESA udviklet og opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.
Copernicus er et europæisk system for overvågning af jorden. Det består af et kompleks sæt af systemer, som indsamler data fra mange kilder: satellitter og målesystemer på jorden. Data behandles og giver brugerne pålidelige og opdaterede informationer.
Copernicus-programmet finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram udvikles af Den Europæiske Rumorganisation ESA.
DMI bidrager specifikt til Copernicus' Marine Service med analyse af satellitdata samt med beregning af ocean forecasts for Østersøen og øvrige danske farvande.
2. april 2014
