Fire flotte uger forude

Tirsdagens månedsmeteorolog lægger hovedet på blokken. Marts bliver både tør og relativt lun, fastslår hun.

Med få, korte afbrydelser er det sydlige vinde, der blæser i marts. Med sig bringer de relativt mild og tør luft.

"De kommende 4 uger ser ud til at blive nedbørfattige, solrige og årstiden taget i betragtning relativt lune", siger meteorolog Herdis Damberg.

"I denne uge er vejret ret lunt. Vi får dagtemperaturer mellem 5 og 12 grader og kun få nætter med nattefrost", siger hun.
"I uge 10 og 11 falder temperaturen lidt, men det vil fortsat være ret lunt for årstiden".

Tilbage i vest

I uge 12 skifter vejret så gear.

"Den vestlige strømning af mild og fugtig luft vender tilbage, og dermed stiger risikoen for nedbør. Jeg forventer temperaturen mellem 4 og 10 grader i dagtimerne", slutter Herdis Damberg, der altså alt i alt forventer en ganske fin og forårsagtig start på foråret.

Herdis Damberg er erhvervs- og energimeteorolog og rådgiver til daglig den del af erhvervslivet, som har brug for kvalificerede bud på vejret i de kommende måneder.

25. februar 2014.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle