Danskernes ti bedste vejrspørgsmål 2013/2014: De første fem

Hver uge besvarer DMI's kundeservice masser af spændende spørgsmål fra brugerne, og i vores elektroniske nyhedsbrev finder du også ofte et interessant vejrrelateret spørgsmål med svar. Vi har samlet ti af de bedste spørgsmål fra 2013 og 2014. Du får de første fem i dag.

Kan man solbade for åbent vindue?

Kan det regne fra en skyfri himmel?

Motorvej i himlen - hvordan skabes flotte skymønstre?

Hvad er jetstrømmen?

Hvorfor måles vinden i 10 meters højde?

Kan man solbade for åbent vindue?

Jeg bor i lejlighed, hvor solen skinner ind ad mit soveværelsesvindue hele eftermiddagen. Har det sollys, som trænger gennem vinduesåbningen nogen brunende effekt?

Ja, det kan sagtens lade sig gøre at solbade gennem et åbent vindue, da sollyset jo ikke skal trænge gennem noget, udover atmosfæren.

Men solbadning gennem et lukket vindue vil have en meget mindre effekt. Dette skyldes, at UV-lys har en meget kort bølgelængde og derfor bliver en stor del stoppet af normalt glas. Der findes forskellige slags UV-stråler, hvor UVa gør dig brun, UVb bliver stoppet af glasset i et vindue og UVc bliver stoppet helt oppe af ozonlaget. Dermed kommer få af de brunende solstråler gennem vinduesglas.

Du kan følge med i UV-indekset på DMI's hjemmeside. Det anbefales, at man beskytter sig ved solbadning, når UV-indekset er over 3, hvilket typisk er mellem klokken 12 og 15.

Med venlig hilsen Natalia Andersen

Kan det regne fra en skyfri himmel?

I sidste uge var vi ude i haven og nyde sommervejret. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men pludseligt begyndte det at regne. Selvom der ikke var nogen skyer på himlen. Hvordan kan denne "tør-regn" lade sig gøre?

Det er ikke et officielt navngivet fænomen, men der findes noget, som kan kaldes regn fra en skyfri himmel. Sådan regn kommer ikke bare ud af det blå og stammer altså fra en tidligere opløst sky. Dråberne har bare været lang tid om at komme ned til jorden, og det synes altså at regne kortvarigt fra en skyfri himmel.

Nedbør som regn og sne kan kun blive dannet, hvis der er skyer til stede. Og selv om man oftest oplever, at der falder regn fra en overskyet himmel, så kan der sagtens regne fra små, tynde skyer. Skyerne skal blot indeholde iskrystaller for at kunne give regn, og det gør højtliggende, tynde skyer ofte.

Man kan også forestille sig en anden situation, der kan give nedbør fra en klar himmel. Hvis en varm og tør vind – en såkaldt fønvind – blæser over et bjerg, vil der dannes skyer og regn på vindsiden af bjerget, mens en varm og tør luftstrøm på læsiden vil give en klar himmel. Regndråberne kan dog af vinden føres fra vindsiden over på læsiden af bjerget, hvor det så vil se ud, som om de falder fra en klar himmel.

Når det gælder nedbør som sne, kan der godt falde snefnug, selv om man ikke umiddelbart kan se skyer på himlen. Sne er længere tid om at nå jorden end regn, og den sky, som snefnuggene stammer fra, kan nå at blive opløst i løbet af den tid, det tager snefnuggene at nå ned til jordens overflade.

Motorvej i himlen - hvordan skabes flotte skymønstre?

Her er et vejrfoto, fra den 27. juni 2014, taget på Nordlangeland. Det ligner, at der er en motorvej i himlen. Hvordan skabes skyer som disse? 

Skyer er flygtige – de skifter hele tiden udseende og kan ind imellem se gådefulde ud. Man skal helst følge udviklingen et stykke tid for at forstå det, man ser. En beskrivelse ud fra et enkelt foto bliver altså noget usikker, men lad os prøve alligevel:

Billedet viser en bygesky, en såkaldt cumulonimbus (se DMI's skytema). Den er dannet af opstigende luft gennem atmosfæren, hvilket fører til udløsning af regn. Med regnen begynder luften at synke igen. Når den når jorden, udbreder den sig til siden som ’en ring i vandet’.

På billedet er den lave mørke sky sådan en ring, som typisk er ledsaget af vindstød, når den passerer. Skyen synes at være opdelt i lag (som en lagkage), og det er de lag, der udgør motorvejen. Mønstret er i sig selv ikke så usædvanligt, men da det kun ses kortvarigt, skal man være heldig for at få øje på det.

Med venlig hilsen senior klimatolog John Cappelen

Foto Thea Ellehammer

Hvad er jetstrømmen?

På BBC siger meteorologerne, at den milde vinter skyldes jetstrømmen. Hvad er det?

Atmosfæriske jetstrømme er hurtige luftstrømme, som er tusinde af kilometer lange, og mellem 300 og 500 kilometer i bredden, når de er kraftigst.

Jetstrømmene optræder ved den såkaldte tropospause i 5 til 15 kilometers højde over områder, hvor varme og kolde luftmasser møder hinanden. De forekommer, hvor der er stærke kontraster mellem temperatur og tryk, som det for eksempel er tilfældet, hvor den kolde polare luft møder den subtropiske luft langs mellembreddegraderne 40-60° nord såvel som syd.

Læs mere om jetstrømmen i nyheden 'Jetstrømme er vejrets badeforhæng'.

Med venlig hilsen Niels Hansen

Hvorfor måles vinden i 10 meters højde?

Hvorfor måler I vinden i 10 meters højde og for eksempel temperatur og fugtighed i 2 meters højde?

Det er international standard at måle vind i 10 meters højde, fordi vinden deroppe er langt mere repræsentativ for den overordnede cirkulation.

Generelt stiger vindhastigheden med afstanden fra jordoverfladen, fordi strømninger i lufthavet så at sige 'skraber' mod den ujævne overflade, mens de flyder frit højere oppe.

Med venlig hilsen Niels Hansen

18. juli 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle