Jetstrømme er vejrets badeforhæng
Et badeforhæng adskiller det varme, våde og fugtige bruserum fra det køligere, tørrere badeværelse. Således markerer jetstrømmen også adskillelse mellem forskellige luftmasser.
Atmosfæriske jetstrømme er hurtige luftstrømme, som er tusinde af kilometer lange, og mellem 300 og 500 kilometer i bredden, når de er kraftigste.
Jetstrømmene optræder ved den såkaldte tropospause i 5 til 15 kilometers højde over områder, hvor varme og kolde luftmasser møder hinanden. De forekommer, hvor der er stærke kontraster mellem temperatur og tryk, som det for eksempel er tilfældet, hvor den kolde polare luft møder den subtropiske luft langs mellembreddegraderne 40-60° nord såvel som syd.
Når en jetstrøm, hvor vinden blæser fra vest mod øst, befinder sig over Danmark, er vejret lunt mod syd og køligt mod nord. Faktisk kan det også ske, at jetstrømmen kan bugte sig og blæse den modsatte vej, og så vil vejret være lunt mod nord og køligt mod syd.
På den nordlige halvkugle gælder nemlig den regel, at vejret er lunt til højre og køligt til venstre for jetstrømmen, hvis man kigger i strømretningen, altså. har jet-vinden i ryggen. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt.
Flere jetstrømme
Der kan være flere jetstrømme mellem Ækvator og polerne, men de mest kendte er den subtropiske jet, som befinder sig på de lave breddegrader, og den polare jet, som dels er den kraftigste og dels befinder sig ved polarfronten.
Sagen kompliceres yderligere af, at de enkelte jetstrømme kan dele sig, samle sig igen eller smelte sammen med en anden. I det følgende vil kun den polare jet blive nævnt.
Hvad skaber disse ekstreme vindbånd?
Det gør Jordens rotation og trykforskelle mellem varme og kolde luftmasser!
I varm luft aftager trykket langsommere med højden end i kold luft. Hvis for eksempel lufttrykket er ens ved overfladen vil trykforskellen mellem den kolde og varme luft derfor vokse med højden og hele tiden med det laveste tryk i koldluften. Større trykforskel betyder kraftigere vind.
Jordrotationen forhindrer vinden i at blæse direkte fra højt mod lavt tryk og derved udjævne trykforskellene hurtigt. I stedet blæser vinden i den retning, hvor trykket ændrer sig mindst, på den nordlige halvkugle med det laveste tryk til venstre, hvis man kigger den vej, vinden blæser.
En stor røremaskine
Vindene i atmosfæren virker som en slags røremaskine, der forhindrer alt for store temperaturforskelle mellem troperne og de polare egne. Udjævningen af temperaturforskelle sker ved at kolde luftmasser fra polaregnene bevæger sig mod syd og varme luftmasser fra subtroperne bevæger sig mod nord. Den kraftige polare jet opstår i områder, hvor luftmasserne støder sammen og blandes under udvikling af lavtryk.
Jetstrømmene blæser normalt ikke som en ren vestenvind. De bugter sig i bølger hen over jordkloden på mellembreddegrader. Nogle gange når bølgetoppene op i polaregnene og bølgedalene ned i subtroperne. Både Jordens rotation og land-bjerge-hav mønsteret er med til at skabe bølgende jetstrømme. På en film af vindene i atmosfæren ses jetstrømmene at bugte sig af sted fra vest mod øst som ål i vand. Bølgebevægelsen mod øst er en følge af temperaturforskellen mellem Ækvator og pol.
Godt og dårligt sommervejr
Vejrmønstrene omkring de bugtende jetstrømme er komplicerede og der er højtryks- og lavtryksvejr på begge side. Generelt er vejret dog naturligvis varmest på den varme side af jetstrømmen.
Kigger vi i vindens retning fra en af jetstrømmens bølgedale mod bølgetoppen vil vi have køligt vejr med skyer, regn og blæst på den kolde side jetstrømmen. På den varme side vil vejret være varmt og ustabilt med mulighed for regn og torden.
Omvendt finder vi solrigt og tørt vejr på den kolde side af jetstrømmen, hvis vi fra en bølgetop kigger i vindretningen mod en bølgedal. Vejret er varmt og solrigt langs samme strækning på den varme side af jetten.
I juli 2007 befandt jetstrømmen sig generelt noget sydligere end ellers i sommermånederne, men det er ikke mere usædvanligt, end at det er forekommet mange gange tidligere.
3. august 2007.
