Naturen er selv ude om det
Den Sydaustralske bush er formentlig et af de mest letantændelige miljøer i verden. I foråret og forsommeren vokser den energisk, hvorefter alt, der ikke er træer med dybe rødder, tørrer helt og aldeles ud. Og selv de ikke-udtørrede eukalyptustræer hjælper med til brandfaren med en olierig bark, der nærmest eksploderer, når ilden først har fået fat.
Brandene er naturligvis et irritationsmoment for befolkningen, men naturen har behov for dem. Frøene fra en del planter spirer nemlig først, når de er blevet godt gennemristet. Og indbyggerne i bushen har derfor lært at håndtere ilden med brandbælter, beskyttelsesrum og en effektiv varslingstjeneste. Mere end 1.800 kvadratkilometer bush har allerede været under flammernes plov i sommeren 2013/14 alene i delstaten Victoria, hvor Melbourne ligger.
Nogle brande opstår på naturens eget initiativ sat i gang af heftig lynaktivitet i forbindelse med byger og koldfrontpassager. Andre brande - ofte dem der ender med at true beboede områder - antændes ved malplacerede lejrbål, skødesløs omgang med cigaretskod eller ved direkte pyromanvirksomhed.
Det er altså ikke altid, at naturbrandene holder sig til naturen. Den 7. februar 2009 nåede flammerne helt ind i Melbournes forstæder. 173 omkom og over 400 blev alvorligt kvæstet. Dagen blev efterfølgende døbt 'sorte lørdag'.
14. februar 2014.
