Antarktis sætter endnu en is-rekord

"Vi mangler fortsat at få alle detaljer på plads, men vi er rimeligt sikre på, at der er to elementer i forklaringen: kraftigere vind og afsmeltning fra bunden af de såkaldte isshelfer", siger Rasmus Tonboe.

Isshelfer er udstikkere fra gletsjere eller indlandsis, der flyder på havet eller er frosset fast til havbunden.

"Kraftigere vind giver et mere dynamisk isdække. Isen bliver blæst længere ud, der dannes mere is i sprækker og områder langs kysten med kraftig fralandsvind. Samtidig er den dynamiske istykkelses-tilvækst på grund af skruninger større", siger Rasmus Tonboe.

Den kraftigere vind skyldes formentlig, at kontrasten i temperatur mellem det kolde, antarktiske kontinent og det omkringliggende hav er blevet større. Og jo større gradienten er, jo kraftigere blæser det.

"Vi ser også en afsmeltning fra bunden af isshelferne, der stikker flere hundrede meter ned i vandet. Smeltevandet er ferskt og bidrager til en stabil lagdeling af de øvre vandmasser, så vandet ikke blandes helt så meget op som tidligere. Denne lagdeling isolerer havisen fra det varmere og salte vand, der smelter bunden af shelferne. Med andre ord bidrager afsmeltningen af isshelferne til, at havisen kan vokse oppe på havoverfladen".

Rasmus Tonboe påpeger, at tendensen næppe fortsætter uændret i årtierne fremover. Havtemperaturerne bliver ved med at stige, og på et tidspunkt bliver det den dominerende faktor. Så falder arealet af havis igen.

I gennemsnit er iskanten rykket over 40 kilometer længere mod nord sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1979 til 2000.

8. oktober 2014.