ForsideNyhederAntarktis sætter endnu en is-rekord

Antarktis sætter endnu en is-rekord

I 2014 er der for første gang målt over 20 millioner kvadratkilometer havis omkring Antarktis. Kraftigere vind og afsmeltning, som kan kædes sammen med global opvarmning, er forklaringen.

For 3. år i træk vokser arealet af havis omkring Antarktis, og for 2. år i træk sætter det rekord.

I 2014 er der for første gang målt mere end 20 millioner kvadratkilometer is omkring klodens sydligste kontinent. Sidste år toppede arealet på ca. 19,5 millioner kvadratkilometer. De systematiske målinger af havisen med moderne satellitter startede i efteråret 1978.

Resultaterne viser, at havisudbredelsen reagerer diametralt modsat på klimaændringer i Arktis og Antarktis. Selv om havisen i Antarktis vokser, er det udtryk for en kraftig klimapåvirkning blandt andet fra global opvarmning på grund af CO2.

Vind og ferskvand skaber forskelle

 "Havisen omkring Antarktis er meget dynamisk. Vi ser store regionale forskelle i udviklingen", fortæller isforsker Rasmus Tonboe fra DMI.
"Isen nedstrøms fra Weddell-havet og især i Rosshavet vokser. Til gengæld skrumper den omkring Den Antarktiske Halvø og Østantarktis".
Målinger viser, at temperaturer både i havet og i luften omkring Antarktis er stigende. Alligevel vokser isen.

Antarktis

Geografi nævnt i artiklen.

Ændringer i arealet af isdækket omkring Antarktis.

Ændringer i arealet af isdækket omkring Antarktis.

"Vi mangler fortsat at få alle detaljer på plads, men vi er rimeligt sikre på, at der er to elementer i forklaringen: kraftigere vind og afsmeltning fra bunden af de såkaldte isshelfer", siger Rasmus Tonboe.

Isshelfer er udstikkere fra gletsjere eller indlandsis, der flyder på havet eller er frosset fast til havbunden.

"Kraftigere vind giver et mere dynamisk isdække. Isen bliver blæst længere ud, der dannes mere is i sprækker og områder langs kysten med kraftig fralandsvind. Samtidig er den dynamiske istykkelses-tilvækst på grund af skruninger større", siger Rasmus Tonboe.

Den kraftigere vind skyldes formentlig, at kontrasten i temperatur mellem det kolde, antarktiske kontinent og det omkringliggende hav er blevet større. Og jo større gradienten er, jo kraftigere blæser det.

"Vi ser også en afsmeltning fra bunden af isshelferne, der stikker flere hundrede meter ned i vandet. Smeltevandet er ferskt og bidrager til en stabil lagdeling af de øvre vandmasser, så vandet ikke blandes helt så meget op som tidligere. Denne lagdeling isolerer havisen fra det varmere og salte vand, der smelter bunden af shelferne. Med andre ord bidrager afsmeltningen af isshelferne til, at havisen kan vokse oppe på havoverfladen".

Rasmus Tonboe påpeger, at tendensen næppe fortsætter uændret i årtierne fremover. Havtemperaturerne bliver ved med at stige, og på et tidspunkt bliver det den dominerende faktor. Så falder arealet af havis igen.

I gennemsnit er iskanten rykket over 40 kilometer længere mod nord sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1979 til 2000.

8. oktober 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Torsdag med regn og rusk

22. september 2021: Torsdag bliver en våd og særdeles blæsende dag. Har du moden frugt på dine frugttræer, vil det være en god idé at få dem plukket, inden frugterne bliver spredt for alle vinde i din have eller på fortovet.

Nu bliver det ”ægte” efterår

21. september 2021. Onsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Det er nu, at natten bliver længere end dagen, og først ved forårsjævndøgn den 20. marts 2022 overhaler de lyse timer igen vinterhalvårets lange nætter. 

Der var regn "til gården og til gaden"

16. september 2021. Onsdag og natten til torsdag blev en sjaskvåd affære over store dele af Danmark. Det er et lavtryk med tilhørende fronter, der står bag det våde vejrlig og gav os lige over en fjerdedel af den mængde nedbør, vi normalt forventer af en typisk september måned.