Så koldt er dit kommende badevand

Går du og drømmer om at kaste dig i bølgen blå; så gør du klogt i at tøve en kende. Lige nu er vandet omkring Danmark koldt - endda ret koldt. Men oceanograf Jacob Woge Nielsen mener godt, at vi kan nå en fornuftig badesæson alligevel.

"På trods af, at vandet omkring os er koldt - visse steder helt ned til fire grader under normalen for årstiden - så kan vi stadig nå at få ikke utålelige badetemperaturer i slutningen af juni, når skolernes ferier begynder," siger oceanografen.

"Når opvarmningen af havvandet ligger på sit højeste, så kan temperaturen stige med op til en halv grad om dagen. Så hurtigt går det dog oftest ikke, og som regel er vi nede på 0,1 til 0,2 graders opvarmning. Hertil skal vi selvfølgelig trække de dage, hvor det blæser, og koldt bundvand iblandes med en afkøling til følge," siger Jacob Woge Nielsen.

Du kan selv følge med i vandtemperaturerne omkring Danmark på produktet Havtemperaturer.

11. april 2013.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle