Forside NyhederKuldesummen stiger - isvinteren nærmer sig

Kuldesummen stiger - isvinteren nærmer sig

Holder langtidsprognoserne, kan Danmark være på vej mod første isvinter i 17 år. Ny beregningsmetode afslører, hvad der skal til.

Den gængse definition af isvinter er, at isdannelser i hovedfarvandene skal byde på så store vanskeligheder for skibsfarten, at mindst én statsisbryder skal bryde is mindst én dag.

En definition baseret på isbrydernes gøren og laden er dog problemfyldt - ikke mindst på grund af deres historie og mulige nedlæggelse.

Kuldesum fortæller historien

I det lys har DMI's Flemming Vejen beskrevet en mere moderne og databaseret tilgang til at vurdere, om en vinter var en isvinter. Metoden kan også anvendes til at forudsige, hvad der skal til, før en kold periode med isdannelser i de danske farvande udvikler sig helt derhen, hvor den tidligere ville betyde problemer for besejlingen.

Is og vinter er ikke nødvendigvis lig isvinter. Foto fra Øresund i februar 2011; Mikael Scharling.

Flemming Vejens tilgang bygger på en såkaldt 'kuldesum'. Kuldesummen beregnes ved løbende at summere antallet af frostgrader pr. dag fra 1. december til vinteren slutter. Er temperaturen minus 1°C den 1. december, er kuldesummen 1 for døgnet og samlet 1 for vinteren. Er temperaturen minus 3°C den 2. december, er kuldesummen 3 for den dag og samlet set 4 for vinteren, når vi lægger summerne for 1. og 2. december sammen. Temperaturerne, der indgår i kuldesummen, er gennemsnittet for døgnet ved seks kystnære stationer: Skagen Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, Gedser Odde, Hammer Odde Fyr og Københavns Lufthavn. Bemærk, at temperaturer over grænsen på 0°C ikke modregnes i metoden.

Kender du begrebet 'graddage', vil du genkende metoden. Ved beregningen af graddage er det blot 17°C som er grænsen og ikke 0°C som ved kuldesummen.

Klimatolog Mikael Scharling har fredag tjekket kuldesummen for den igangværende vinter.
"Beregnet fra 1. december til og med 17. januar, ligger vi på 37", siger han.

Han har desuden regnet videre ud fra DMI's prognoser for perioden frem til 31. januar
"Mit bud er en kuldesum i resten af måneden på 34. I alt giver det en sum på 71".

Grænsen er 150

I grafikken til højre kan man se, at langt de fleste isvintre havde en kuldesum på over 150. Den seneste rigtig kolde vinter vi oplevede i Danmark i 2009/10, endte med en kuldesum på 171. Det resulterede dog ikke i en isvinter.

"Før vi får isvinter i år, må vi forvente, at kuldesummen som minimum skal overstige 150", siger Mikael Scharling.

"Det betyder, at februar og marts tilsammen skal levere en kuldesum på mere end 80, hvilket ikke er helt urealistisk. DMI's energi- og erhvervsmeteorologer forventer nemlig, at kulden varer ved i hele februar, og måneden forventes at blive 2 til 3°C koldere end gennemsnittet på 1,2°C fra 2001-2010-vejrdekaden. Såfremt vinteren fortsætter ind i marts, kan kuldesummen passere 150. Måske ender det med isvinter - i så fald den første siden 1995/1996" slutter klimatologen.

Hvor tit har vi haft isvinter?

Skibes egnethed for sejlads i is-fyldt farvand, deres størrelse, maskinkraft og skrogstyrke, har givet ændret sig gennem tiden. Derfor skal der mere kulde og is til i dag end for 100 år siden, før isbryderne rykker ud. Der er trods alt forskel på et moderne handelsskib og et godt gammelt træskib med sejl. Desuden duer definitionen kun i den historiske periode, hvor Danmark har haft mindst én statsisbryder at trække på.

Sammenhængen mellem kuldesum (y-aksen) og middeltemperatur for december til marts (x-aksen) for data fra vintrene 1906/07-2009/10. Temperaturdata er ikke for Danmark som helhed men for udvalgte, kystnære stationer. Grafik Flemming Vejen.

Holder vi os strengt til definitionen, har der siden vinteren 1923/24 været 15 isvintre. Opgjort ud fra is-observationer og problemer for skibsfarten siden 1906/07, kan yderligere fem vintre regnes med som isvintre, selv om der ikke var statsisbrydere dengang.

En svaghed i den isbryder-baserede definition på en isvinter er også, at der er andre vintre, hvor isen gav problemer for skibsfarten. F.eks. regnes vinteren 1953/54 ikke for en isvinter, men ikke desto mindre var det en kold vinter, hvor skibe sad fast i isen. At 'isvinter' blev forstået anderledes førhen ses også af, at man for 80 år siden regnede med is-vanskeligheder hvert 3. år, hvilket snarere end hyppigt kolde vintre skyldtes skibenes mere begrænsede evner i is-fyldt farvand.

Kilde: Flemming Vejen, Vejret 123

18. januar 2013.

Se flere nyheder fra DMI ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Kuldesummen stiger - isvinteren nærmer sig

Holder langtidsprognoserne, kan Danmark være på vej mod første isvinter i 17 år. Ny beregningsmetode afslører, hvad der skal til.

Kuldesum fortæller historien

Grænsen er 150

Hvor tit har vi haft isvinter?

Viden om vejr og klima

Varm luft sætter fut i skybrudssæsonen

Vejr efter alle kunstens regler

DMI fejrer 150-års jubilæum – få hele historien fra 1872 til 2022