ForsideNyhederKold sommer på Nordpolen

Kold sommer på Nordpolen

Sommeren i Det Arktiske Ocean har været kold, men langt fra kold nok til at genetablere tidligere tiders isdække.

Isudbredelsen i Arktis - altså det areal der er dækket af havis - er langt under gennemsnittet for årstiden. Dog er udbredelsen lige nu væsentlig højere end på samme tid sidste år.

"Sommerens vejr har været præget af lavtryk, der på den årstid resulterer i koldt vejr. Temperaturen over havisen bliver aldrig særlig høj. Selv midt på sommeren kan det være frostvejr nogle dage. Ellers ligger temperaturen igennem hele den såkaldte smeltesæson et par grader over frysepunktet. Vejret er lidt ligesom almindelig dansk vinter", fortæller isforsker Rasmus Tonboe fra DMI's Center for Ocean og Is.

På trods af den kolde, korte sommer viser modelsimuleringer fra en amerikansk model (PIOMAS), at isvolumet har holdt sig på samme lave niveau de sidste tre år. Sammenlignet med perioden 1979-2011 mangler der fortsat 7-8.000 kubikkilometer havis i Arktis. Det betyder, at isen er meget tynd sammenlignet med tidligere.

Kort sæson

Temperaturen i Nordpolsområdet nåede meget sent smeltepunktet i år. Ligeledes dykkede den igen under nul tidligere end normalt.

"Netop det, at smeltesæsonen starter sent, har stor betydning for, hvor meget solstråling der bliver absorberet og dermed bidrager til isens afsmeltning", siger Rasmus Tonboe.

Smeltesæsonen starter normalt i begyndelsen af juni, hvor solindstrålingen nærmer sig sit højeste.

Temperaturen nord for 80 grader nord igennem 2013.

Temperaturen nord for 80 grader nord igennem 2013. X-aksen er dage efter nytår. Y-aksen er Kelvingrader og 0 grader Celsius er markeret med en blå streg.

Graf over det totale havisareal på den nordlige halvkugle.

Graf over det totale havisareal på den nordlige halvkugle. Isdækket vokser gennem vinteren og topper i starten af marts. Afsmeltningen i Arktis tager fart, når Solen får mere magt, og i sensommeren er det isdækkede areal typisk nede på en tredjedel af vintermaksimum. Arealet beregnes på baggrund af iskoncentrationsdata fra Ocean and Sea Ice, Satellite Application Facility-projektet (OSISAF). Iskoncentrationer større end 15% kategoriseres som havis og under 15% som åbent vand. Det grå område omkring den klimatologiske middelværdi svarer til plus/minus 1 standardafvigelse.

Ændret isopførsel

"Omkring sankthans er Nordpolen utroligt nok det sted på Jorden, som modtager mest solindstråling, hvis det ellers er skyfrit", påpeger isforskeren og fortsætter:
"Når smeltesæsonen starter, ændres sneens evne til at reflektere Solens lys. Mindre energi kastes tilbage og mere bliver dermed optaget. Denne effekt er så kraftig, at vi kan se en sammenhæng mellem den dato, hvor isen begyndte at smelte og så årets minimale isudbredelse, der normalt indtræffer midt i september. Det er ganske påfaldende, for der er altså omtrent 3½ måned mellem de to begivenheder, og i september er temperaturen i nordpolsområdet for længst faldet til under frysepunktet igen".

Isudbredelsen er netop nu på samme niveau som i 2009. Ellers skal vi helt tilbage til 2006 og tidligere for at finde en større isudbredelse i Arktis. Isudbredelserne de seneste syv år er de syv laveste, vi har målt.

10. september 2013

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

COWI designer havneindløb med data fra DMI som solid bund

16. juni 2021: COWI bruger DMI’s data i analyser til robuste løsninger. Det er så populært, at der bliver skræddersyet et IT-værktøj til de mange projekter

Vi varmer op med vind, vand og vejr

11. juni 2021. EM i fodbold står for døren, og flere kampe skal spilles i Danmark. DMI’s klimatolog har kigget på vinderstatistikken for landsholdskampe spillet i Parken gennem de seneste 10 år. Se hvordan vind, vand og vejr påvirker vores vinderchancer her.

På isen i Nordvestgrønland

7. juni 2021. I disse dage er et hold af DMI’s klimaforskere draget mod nord til byen Qaanaaq i Nordvest-grønland. Klimaforskerne skal indhente data til flere spændende projekter inden for havis, gletsjere og klimaforandringer. Læs hvad klimaforskerne laver, og hvilken forskel de reelle målinger gør for forskning og for klimamodeller.