Klimaforandringer påvirker iltsvindet i de danske farvande

Iltsvindet i de danske farvande ville være mindre i dag end tidligere, hvis ikke klimaforandringerne modarbejdede effekten af mindre udledning af fosfor og kvælstof til havet.  De højere temperaturer i vandmasserne slører således resultatet af vandmiljøplanernes gennemførelse. Det viser en phd-afhandling forfattet af oceanograf Lars Jonasson.

"Min afhandling har bidraget til en bedre forståelse for, hvordan fysiske og biologiske processer spiller sammen, når det gælder iltsvind," siger Lars Jonasson. Tre års arbejde med computerberegninger af iltforholdene ved havbunden er lagt frem i hans afhandling, som inkluderer fire videnskabelige artikler publiceret i årene 2012-2013. Forsvaret for afhandlingen er gennemført og accepteret med ros af tre opponenter fra danske og finske universiteter.

Blomsterbuketterne fra kolleger og familie pynter nu i Lars Jonassons lejlighed i Malmø. Men laurbærrene kan han ikke hvile længe på. Allerede dagen efter vendte han tilbage til sit kontor og fortsatte sit arbejde - nu som fastansat medarbejder i Center for Ocean og Is på DMI.

Lars Jonasson

I et auditorium på Niels Bohr Institutet forsvarede Lars Jonasson sin phd-afhandling. Som svensk statsborger har han et afvigende forhold til stednavne for danske farvande. ”Jeg vil hellere kalde de indre danske farvande for de ydre svenske farvande,” siger Lars med et smil. Foto: Palle Bo Nielsen.

Vandmiljøplaner med ringe effekt

Den stigende udledning af fosfor og nitrogen til farvandene omkring Østersøen førte i årene 1970-1990 til stadig hyppigere forekomst af iltsvind ved bunden, blandt andet i de indre danske farvande. Iltsvind betyder, at fisk og bunddyr ikke kan leve, men dør eller bevæger sig væk fra området.

For at modvirke iltsvindet vedtog man i Østersølandene vandmiljøplaner, som reducerede udledningen af de to næringsstoffer. Men effekterne på iltindholdet nærmest udeblev trods de kostbare tiltag.

 

FAKTABOKS: Iltsvind
Mekanismerne bag iltsvindet er kort fortalt, at næringsstofferne er nødvendige for planktonvæksten i havet. Væksten stiger med koncentrationen af næringsstofferne. Når planktonnet dør, synker det til bunds og nedbrydes. Den proces dræner vandet for ilt.
Processens hastighed øges med vandets temperatur. Det betyder, at mere ilt forbruges i en varm sommer. Endvidere gælder, at jo højere vandtemperaturen er, jo mindre opløst ilt kan vandet indeholde. Begge forhold gør at risikoen for iltsvind er højere, jo varmere vandet er. På den måde bliver klimaforandringerne vigtige.
Under et vist kritisk iltindhold kan hverken fisk eller bunddyr overleve.

Klimaet blander sig

Med sit arbejde 'Variability and Dynamics of Dissolved Oxygen in the Transition Zone of the North Sea and the Baltic Sea' lykkedes det Lars Jonasson i samarbejde med sin vejleder, lektor emeritus Niels Kristian Højerslev, fra Københavns Universitet og kolleger fra Danmarks Miljøundersøgeler og DMI at vise, hvordan planernes effekt blev modarbejdet af de voksende vandtemperaturer som følge af klimaforandringerne.

"Politikerne er ikke glade for at se, at gennemførelsen af kostbare planer for vandmiljøet ikke mindsker hændelser med iltsvind," siger Lars Jonasson.
"Jeg kan sætte tal på, hvor meget værre, det var gået, hvis ikke planerne var blevet gennemført. Klimaforandringerne går desværre ind og ødelægger de gode intentioner.

ltsvind i fremtiden

Gennem omfattende beregninger med matematiske modeller for de fysiske og biologiske mekanismer simulerede Lars Jonasson de seneste års forandringer i havmiljøet. På samme måde kan han simulere de kommende års forandringer og dermed omfanget af iltsvind i de danske farvande. Mange simulereringer med forskellige forudsætninger kan hurtigt beregnes og vise, hvordan kombinationen af udledning af fosfor og nitrogen med klimaforandringer vil påvirke iltsvindet.

23. januar 2013.

Iltsvind i de danske farvande

I september 2002 var iltkoncentrationen i de danske farvande ekstremt lavt. Døde fisk flød ind på kysten. Med computermodeller kunne oceanograf Lars Jonasson vise, at svage vinde og stillestående vand var de vigtigste årsager til den store udbredelse af iltsvind det år. Figuren viser udbredelsen beregnet med en model og indgår i hans phd-afhandling, som han netop har forsvaret. De blå områder markerer iltsvind, og de røde områder kraftigt iltsvind.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram