Luften kan indeholde meget mere vanddamp og altså have en meget højere absolut fugtighed, når temperaturen stiger. Figuren ovenfor til højre viser sammenhængen mellem den maksimalt mulige absolutte fugtighed og temperaturen. Hertil et par dagligdags eksempler:
Om vinteren er luftens absolutte fugtighed udendørs lav, mens den relative fugtighed ikke er lavere end resten af året. Når den kolde vinterluft kommer ind i vores boliger og varmes op, har den stadig samme absolutte fugtighed som udendørs, men den relative fugtighed er meget mindre. Resultatet er, at vi oplever luften indendørs som tør.
Tilsvarende kan det været tåget en morgen. I tåge er den relative luftfugtighed 100%. Op af dagen får Solen temperaturen til at stige, og tågen fordamper. Derved øges den absolutte fugtighed en lille smule, fordi skydråberne i tågen fordamper, men den relative luftfugtighed sænkes markant. Vi oplever det som om luften er blevet mere tør. Men der er faktisk sket det modsatte, hvis vi kigger på antallet af vandmolekyler og dermed deres effekt på vindmodstanden.
Vand på flydende form
Lad os til slut nævne, at tåge og regn ikke indgår i tilstandsligningen ovenfor. Den angår gasser. Tåge og regn er vand i flydende form.
Tilstedeværelsen af tåge øger modstanden lidt. Mængden af vand i tågepartiklerne er dog kun ca. 0,1 til 0,5 gram per kilo luft. Det vil sige, luften vejer 2.000 til 10.000 gange mere end tågen. Så selv om friktionen fra tågepartiklerne er højere end fra luftpartiklerne, er den ekstra vindmodstand herfra næppe mærkbar.
Forstærker temperatureffekten
Effekten af vanddamp forstærker altså den effekt, temperaturen allerede har på den hastighed du cykler med ved en given belastning. Varm luft alene sænker vindmodstanden, og det normalt meget højere indhold af vanddamp i den varme luft sænker vindmodstanden yderligere.
Omvendt er cyklen endnu tungere at træde i den kolde, fugtforladte vinterluft. Suk…
21. februar 2013.
