Blæsende døgn lurer forude. Fredag tiltager vinden, natten til lørdag topper vinden, og først i løbet af lørdag lægger den sig igen.
Kraftig vind og vindstød præger vejret fredag og lørdag. Et lavtryk passerer lige nord om Danmark fredag, og det trækker et spor af blæsevejr, byger og køligere luft ned over landet fra nordvest på sin bagside.
Det omskiftlige vejr er helt normalt i foråret. Lavtryk, fronter og regn hører årstiden til. Blæsevejr forekommer også i forårsmånederne, men der er statistisk set færre dage med blæst sidst på foråret og i sommermånederne end resten af året.
