Tiden, hvor tågen titter frem

Sensommer er startskuddet på det halvår, hvor betingelserne for tågedannelse oftest er opfyldt. Natten til fredag er der øget risiko for tågedannelse, der kan komme til at genere trafikanterne fredag morgen.

Sæsonen for tåge er så småt skudt i gang, og de første fotos af aften- og morgentåge er begyndt at tikke ind til dmi.dk. Betingelserne for dannelse af tåge er, at der er mere fugt i luften end den kan indeholde ved den temperatur, den har. Den overskydende vanddamp kondenceres og 'træder derved ud af luften' og blive synlig.

Tåge kan forekomme hele året rundt, mens ses oftere over land i overgangen fra sommer til vinter og oftere ved kysterne i overgangen fra vinter til sommer. I de kommende måneder, når vi skifter fra varm sommerluft, der kan indeholde en del fugt, til køligere efterårsluft, der kan indeholde mindre fugt, bliver betingelserne for tågedannelse oftere opfyldt.

Tåge: Et jordnært fænomen

Tåge er defineret som skyer, der ligger umiddelbart over jordoverfladen.

I lighed med normale skyer består tåge af små svævende vanddråber (eller ved iståge iskrystaller), men i modsætning til de normale skyer, ligger tågen i direkte kontakt med det underliggende terræn.

Per definition er sigtbarheden i tåge mindre end 1.000 meter og tykkelsen mere end to meter over land og ti meter over hav.

På klare og stille nætter, hvor luftens temperatur på grund af udstråling falder til under mætningspunktet, ”træder fugten ud af luften” og danne dis eller tåge. Denne form for tåge har en udpræget tendens til at ligge i lavninger i terrænet - især nær søer og moser - hvor der er lidt mere fugtighed i luften.

Først på ’tågesæsonen’ kan Solen oftest nå at brænde tågen af i morgen- eller formiddagstimerne. Efterhånden som dagene bliver kortere og Solen ikke når så højt op på himmelbuen, skal vi længere og længere op af dagen, før tågen letter. Senere på året kan der være dage, hvor tågen slet ikke når at lette.  

Advektionståge dannes, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til mætningspunktet. Det dannes især i foråret og tidligt på sommeren. Det dannes ofte ude over det relativt kolde hav, når mild og fugtig luft strømmer op over landet fra syd og sydvest. Inde i landet skinner Solen, men hvis man kommer ud til kysten, mødes man af en tæt tåge. I efteråret og vinteren er advektionståge relativt hyppig inde i landet; da landet er koldere end havet.

Forklaringen på det fænomen skal findes i, at Solens stråler forstærker fordampningen fra overfladen, når den er oppe. Om natten udebliver denne ekstra fordampning, og det kan være fatalt for mosekonens bryggeri.

I morgen- og aftentimerne omkring en sådan nat kan der godt være en periode lige efter solopgang og før solnedgang, hvor solens stråler giver lige præcis nok (hverken for lidt eller for meget) varme og dermed fordampning til at mosekonen kan brygge.

De kommende døgns tåge

Efter torsdagens front med lidt regn til alle og efterfølgende opklaring, stiger risikoen for dannelsen af tåge. Der er tilført fugt på overfladen, og de kommende dage siver lun og mere fugtig nordsøluft ind over landet fra nordvest. På nætter med huller i skydækket falder temperaturne let 5-10°C i løbet af natten, og det kan vise sig at være nok til dannelsen af udstrålingståge.

Vindens styrke er afgørende for, om eller hvor meget udstrålingståge vi får de kommende nætter. Bliver vinden for kraftig bliver varmetabet mindre og muligheden for tåge mindre. Skulle tågen alligevel komme helt lokalt, vil en lidt for kraftig vind hurtigt få tågen opløst ved at fortynde fugten ud i det store lufthav uden om.

16. august 2012.