ForsideNyhederNye fronter i kampen mod den globale opvarmning

Nye fronter i kampen mod den globale opvarmning

Kortlivede klimakomponenter er det nye buzzword inden for kampen mod den globale opvarmning.

Nordisk Ministerråd afholdt i sidste uge en workshop i København om disse kortlivede klimakomponenter, og denne var blot én af mange internationale aktiviteter om emnet. Forinden tiltrådte Danmark den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons internationale initiativ for at reducere de kortlivede klimagasser i atmosfæren, og Arktisk Råd nedsatte en komite til at kortlægge sods indflydelse på klimaet i Arktis.

Men hvad er disse kortlivede klimakomponenter?

"Ser vi på årsagerne til den menneskeskabte andel af den globale opvarmning, så er CO2-udledninger den ubetinget vigtigste årsag," siger klimaforsker Tina Christensen fra Danmarks Klimacenter. "Men der er også andre kilder, som bidrager, og manges øjne falder i øjeblikket på de mere kortlivede klimagasser og -partikler: metan, sodpartikler, HFC’er og luftforureningsstofferne ozon og nitrogenoxider. "

Kendetegnet ved de kortlivede klimakomponenter er, at de kun bliver i atmosfæren mellem få uger og et par årtier, i modsætning til CO2 som kan forblive i atmosfæren i flere end 100 år.

Nogle forskere mener, at en reduktion i udledningerne af de kortlivede stoffer kan være en mulighed for at sænke hastigheden af klimaændringerne på kort sigt. Det ville især give effekt i Arktis, hvor opvarmningen sker dobbelt så hurtigt som på resten af kloden.

Satellitbillede af skovbrande i Grækenland

Satellitbillede fra den europæiske Metop-A, der viser skovbrand i Grækenland. Skovbrande er en af de store bidragydere til sod.

"Når man overvejer tiltag på dette område, skal man dog holde sig for øje, at de langsigtede effekter er begrænsede. Derfor kan de kun være et supplement til CO2-reduktioner," siger Tina Christensen.

Kendte komponenter

"De kortlivede klimakomponenter indgår allerede i klimamodellerne, men især for sodpartikler er der store usikkerheder forbundet med at bestemme effekten på klimaet," siger klimaforsker Ulrik Smith Korsholm fra Center for Meteorologiske Modelstudier. "Fordi sodpartikler er sorte, opsuger de sollys og virker derfor opvarmende, når de befinder sig frit i atmosfæren. Når sodpartikler afsættes på sne og is i Arktis, opnås ligeledes en opvarmende effekt, som kan føre til øget afsmeltning."

Forskerne er dog mere usikre på, hvilken effekt sodpartikler har, når de optages i skyer. Dette er et område DMI's sky-eksperter følger nøje, og et forskningsemne DMI søger at styrke.

For yderligere information kontakt Ulrik Smith Korsholm, usn@dmi.dk eller Tina Christensen, tic@dmi.dk

12. juni 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.