Nye fronter i kampen mod den globale opvarmning
Kortlivede klimakomponenter er det nye buzzword inden for kampen mod den globale opvarmning.
Nordisk Ministerråd afholdt i sidste uge en workshop i København om disse kortlivede klimakomponenter, og denne var blot én af mange internationale aktiviteter om emnet. Forinden tiltrådte Danmark den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons internationale initiativ for at reducere de kortlivede klimagasser i atmosfæren, og Arktisk Råd nedsatte en komite til at kortlægge sods indflydelse på klimaet i Arktis.
Men hvad er disse kortlivede klimakomponenter?
"Ser vi på årsagerne til den menneskeskabte andel af den globale opvarmning, så er CO2-udledninger den ubetinget vigtigste årsag," siger klimaforsker Tina Christensen fra Danmarks Klimacenter. "Men der er også andre kilder, som bidrager, og manges øjne falder i øjeblikket på de mere kortlivede klimagasser og -partikler: metan, sodpartikler, HFC’er og luftforureningsstofferne ozon og nitrogenoxider. "
Kendetegnet ved de kortlivede klimakomponenter er, at de kun bliver i atmosfæren mellem få uger og et par årtier, i modsætning til CO2 som kan forblive i atmosfæren i flere end 100 år.
Nogle forskere mener, at en reduktion i udledningerne af de kortlivede stoffer kan være en mulighed for at sænke hastigheden af klimaændringerne på kort sigt. Det ville især give effekt i Arktis, hvor opvarmningen sker dobbelt så hurtigt som på resten af kloden.
"Når man overvejer tiltag på dette område, skal man dog holde sig for øje, at de langsigtede effekter er begrænsede. Derfor kan de kun være et supplement til CO2-reduktioner," siger Tina Christensen.
Kendte komponenter
"De kortlivede klimakomponenter indgår allerede i klimamodellerne, men især for sodpartikler er der store usikkerheder forbundet med at bestemme effekten på klimaet," siger klimaforsker Ulrik Smith Korsholm fra Center for Meteorologiske Modelstudier. "Fordi sodpartikler er sorte, opsuger de sollys og virker derfor opvarmende, når de befinder sig frit i atmosfæren. Når sodpartikler afsættes på sne og is i Arktis, opnås ligeledes en opvarmende effekt, som kan føre til øget afsmeltning."
Forskerne er dog mere usikre på, hvilken effekt sodpartikler har, når de optages i skyer. Dette er et område DMI's sky-eksperter følger nøje, og et forskningsemne DMI søger at styrke.
For yderligere information kontakt Ulrik Smith Korsholm, usn@dmi.dk eller Tina Christensen, tic@dmi.dk
12. juni 2012.
