Kortlivede klimakomponenter er det nye buzzword inden for kampen mod den globale opvarmning.
Nordisk Ministerråd afholdt i sidste uge en workshop i København om disse kortlivede klimakomponenter, og denne var blot én af mange internationale aktiviteter om emnet. Forinden tiltrådte Danmark den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons internationale initiativ for at reducere de kortlivede klimagasser i atmosfæren, og Arktisk Råd nedsatte en komite til at kortlægge sods indflydelse på klimaet i Arktis.