Næste generation af meteorologiske satellitter er på vej
'MetOp Second Generation' forventes opsendt i 2020. Med de nye satellitter får DMI mere præcise målinger af forholdene på jorden og i atmosfæren. Det forbedrer i sidste ende vejrudsigterne.
26 europæiske lande vedtog på seneste rådsmøde i EUMETSAT enstemmigt at sætte arbejdet med at udvikle og designe den næste generation af Europas meteorologiske satellitter i gang. EUMETSAT - European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites - er den europæiske meteorologiske satellit-organisation.
I denne uge fulgte den europæiske rumfartsorganisation ESA (European Space Agency) trop, ved at fastlægge de økonomiske rammer for Europas kommende satellitprogrammer.
Danmark bidrager med flere millioner til forskellige ESA-projekter, der alle har til formål at tilvejebringe nye målinger af forholdene på jorden og i atmosfæren. DMI ser frem til at bruge alle de mange nye data i vejr- og klimamodellerne.
Efter rådsmødet i EUMETSAT og godkendelsen af budgetterne i ESA er det lykkedes de to organisationer at indgå et vigtigt samarbejdet, der skal sikre opsendelsen af en efterfølger til Metop-satellitten. Den nye satellit med navnet ’Metop Second Generation’ forventes opsendt i 2020.
Den nuværende Metop-satellit leverer nogen af de mest værdifulde satellitdata til vores vejr- og klimamodeller. På satellitten sidder mange forskellige typer sensorer, der måler hver deres specifikke forhold i atmosfæren. Nogle af målingerne foretages ned gennem atmosfæren andre horisontalt gennem atmosfæren.
Et af de instrumenter, der måler forholdene horisontalt gennem atmosfæren, er GRAS-instrumentet (Global navigation satellite system Receiver for Atmospheric Sounding). Instrumentet måler afbøjningen af GPS-signalerne, når de påvirkes af forholdene i atmosfæren. Den vinkel GPS-signalerne afbøjes med er styret af atmosfærens brydningsindeks og kan derfor omregnes til information om temperatur, vanddampsindhold og lufttryk.
Metop Second Generation kommer til at bestå at to satellitter, der sendes i omløb om Jorden i lav bane, hvilket betyder i cirka 830 kilometers højde. Europas har også vejrsatellitter i 36.000 kilometers højde.
De fleste af instrumenterne på de nye satellitter bliver stærkt forbedrede udgaver af de instrumenter der sidder på Metop i dag. Det giver målinger med både højere opløsning og på flere frekvenser, hvilket samlet set gør målingerne mere præcise.
Af Georg Bergeton Larsen, redigeret af Lone Seir Carstensen
23. november 2012.
