ForsideNyhederLun påske med våd begyndelse venter

Lun påske med våd begyndelse venter

Bortset fra en frontpassage skærtorsdag - som trækker spor ind i langfredagen, så bliver påskeweekenden 
hovedsagligt lun og behagelig.  

Påsken flytter sig år for år. For at finde ud af, hvornår påsken ligger, kræver det kendskab til, hvornår den første fuldmåne indtræffer efter forårsjævndøgn (den såkaldte Paschal-fuldmåne).

Den første søndag efter Paschal-fuldmåne bliver påskedag. Det betyder, at skærtorsdag kan blive alt fra den 19. marts til den 22. april. Der er altså 34 dage, eller næsten fem uger, til forskel på den tidligste og seneste påske.

I 2014 ligger påsken fra den 17. til 21. april. Det er altså en forholdsvis sen påske.

 

Paschal fuldmånen
Fuldmånen, der følger forårsjævndøgnet og som udgør beregningsgrundlaget for påskens placering, er ikke en hvilken som helst fuldmåne. Den kaldes Paschal (ud af det jødiske ord Paschal = Passover = Påske) fuldmåne, og den kan afvige fra den astronomiske fuldmåne med op til et par dage. Den tidligst mulige påskedag, 22. marts, har vi ikke haft i snart 200 år - sidst det skete var i 1818.

Tidlig og sen påske

En tidlig påske øger naturligt nok sandsynligheden for en kold påske.

Et eksempel på det var 2008, hvor påsken lå meget tidligt mellem den 20. og 24. marts. Vejret var så vinterligt, at der lå sne mange steder. I Skagen, der toppede med mest sne, lå der 16 centimeter.

Billede af vegetation

April morgen 2012. Foto Liselotte Kahns.

En sen påske øger naturligt nok sandsynligheden for en mild eller ligefrem varm påske.

Et eksempel på det er 2011, hvor påsken lå meget sent mellem den 21. og 24. april. Vejret var lunt med dagtemperaturer helt oppe omkring 20°C.

Du finder en liste over påskevejret fra 1983 til 2013 i bunden af nyheden.

Fordelingen af påskedagene

Når vi nu kan se, at det er sjældent med de allertidligste og allerseneste milige påskedage, så melder spørgsmålet jo straks: Jamen burde der ikke være en jævn fordeling?

Nej!

Michael E. Davison beskrev i 1980 i Irish Astronomical Journal i stor detalje, hvordan de mulige påskedage mellem 22. marts og 25. april som yderpunkter fordeler sig. Det vil vi ikke forsøge at gøre efter her. Fordelingen af dagene kan ses til glæde og forundrelse herunder.

Graf over distribution af påskedage

Distribution af påskedage over periode på 5.700.000 år

Årets påske ligger sent

Af ovenstående ser vi altså, at årets udgave af påsken er forholdsvis sen.

I listen nedenfor har vi én gang tidligere haft påsken til at falde i perioden fra 17. til 21. april. Det var i 2003. Dengang oplevede vi typisk aprilvejr med langt mellem høj og lav. Dagtemperaturene nåede visse steder op på 20 grader, mens vi også så lokal nattefrost.

Følg selv detaljerne i påskevejret med landsudsigten, regionaludsigterne og byvejr. 

År Dato Sådan var vejret
Påsken 2013 28. marts-1. april Kold med udbredt frost og lidt sne. Generel tør og solrig.
Påsken 2012 5.-9. april Mest skyet med nedbør af og til. Køligt med frost de fleste nætter.
Påsken 2011 21.-25. april Solrig, varm og tør. Dagtemperaturer op omkring 20°C i alle landsdele.
Påsken 2010 1.-5. april Mest grå, lidt våd, men til gengæld mildt med 5-10 grader om dagen.
Påsken 2009 9.-13. april Solrig, lun og næsten tør.
Påsken 2008 20.-24. marts Koldt og blæsende med slud og sne. Temperaturer omkring frysepunktet
Påsken 2007 5.-9. april Først tørt og en del sol, siden regn og byger. Mildt, 5-10 °C om dagen.
Påsken 2006 13.-17. april Både sol og nogle byger og kun lidt regn. Mellem 8 og 13°C om dagen.
Påsken 2005 24.-28. marts Først lunt med en del tåge. Derefter lidt regn i de sydvestlige egne og til sidst køligt med især sol over den nordlige del af landet.
Påsken 2004 8.-12. april Langt overvejende tørt med nok så megen sol. Dagtemperaturer omkring 10 grader og stedvis nattefrost et par gange i indlandet.
Påsken 2003 17.-21. april Tørt og solrigt vejr med temperaturer op omkring 20°C. Stedvis nattefrost.
Påsken 2002 28. marts-1. april Tørt og solrigt vejr med temperaturer op omkring 15°C
Påsken 2001 12.-16. april Køligt, nattefrost, sol og nedbør, også sne.
Påsken 2000 20.-24. april Overvejende varmt og solrigt, især i de østlige egne.
Påsken 1999 1.-5. april Solrigt, tør og varm.
Påsken 1998 9.-13. april Først blæsende og en del regn. Siden nogen sol.
Påsken 1997 27.-31. marts Først blæsende og byger, siden tørt. Mildt.
Påsken 1996 4.-8. april Solrigt med nattefrost.
Påsken 1995 13.-17. april Først tørt med sol siden ustadig og kold.
Påsken 1994 31. marts-4. april Regnfuldt og blæsende. Forholdsvis lun.
Påsken 1993 8.-12. april Først skyet, derefter solrig og tørt, nattefrost.
Påsken 1992 16.-20.april Køligt, nattefrost, sol og regn. Snevejr i Nordjylland den 16.
Påsken 1991 28. marts-1. april Først skyet, sol og tør. Derefter skyet og regn.
Påsken 1990 12.-16. april Skyer og sol, kun lidt regn. Temmelig lun.
Påsken 1989 23.-27. marts Regn, sol og byger uden nattefrost.
Påsken 1988 31. marts-4. april Mildt med lettere regn, tåge og sol.
Påsken 1987 16.-20. april Først tør og solrig med nattefrost, derefter regn.
Påsken 1986 27.-31. marts Regnfuldt og blæsende. Kølig, nu og da lidt sne.
Påsken 1985 4.-8. april Først sol og lun, derefter kølig med nedbør og tåge.
Påsken 1984 19.-23. april Først lidt regn, ellers sol, tør og lun med lokal nattefrost.
Påsken 1983 31. marts-4. april Køligt, regn og slud. Lokal nattefrost.

Til næste år ligger påsken mellem den 2. til 6. april og placerer sig således midt i feltet.

Tager du flotte billeder af påske-Danmark, så send dem til os på vejrmed@dmi.dk så vi kan lægge dem op på Flickr.

15. april 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Bliv klogere på hvad der indvirker på vores vintervejr

20. november 2020. Hvert år i november kommer DMI’s langtidsmeteorologer med et bud på, hvordan det forestående vintervejr bliver. Langtidsprognoser er komplekse, da både atmosfæren, jorden, havet, og solen påvirker, hvordan vinteren bliver, og derfor er prognoserne også mere usikre end de gængse vejrprognoser. Der er dømt #nerdalert i denne artikel, så hold tungen lige i munden, hvis du er nysgerrig på, hvad der påvirker vintervejret i Danmark.

2020 står til at blive det næstvarmeste år i dansk vejrhistorie

18. november 2020. 2020 kan blive det næstvarmeste år, DMI nogensinde har registreret, siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Det hele står og falder med, hvordan decembervejret bliver – ifølge langtidsprognosen er der dog ikke tegn på, at december får kolde fødder.

Nu bliver data om lyn og hav gratis

17. november 2020. DMI’s omfattende vejrdata bliver løbende gratis for alle og til gavn for iværksætteri og nye grønne løsninger. Nu er turen kommet til lyndata, havtemperaturer og vandstandsmålinger – målinger som kan øge sikkerheden og hjælpe med planlægning særligt inden for hhv. energibranchen og sejlads.