Forkert saltning giver glat føre
Når temperaturen kommer under -10°C, skal vi ændre den måde, vi bekæmper glatføre på.
Salt blandet op med lidt fugt sænker vands frysepunkt. Derfor bruger vi det til at bekæmpe glatføre med. Men forholdet mellem salt og fugt skal afstemmes nøje, hvis det skal virke optimalt. Når temperaturen falder meget, er saltning ikke er den bedste måde at bekæmpe glatføret på.
Danmark har ofte glatføre om vinteren på grund af landets geografiske placering. Den offentlige- og private glatførebekæmpelse er nogle år en anseelig omkostning for samfundet. Både når det gælder materiel, natur og arbejdstimer. De to seneste vintre med megen sne og frost har givet ekstra fokus glatførebekæmpelsen.
Ansvaret for bekæmpelse af glatføre fordeles
Frost på jordoverfladen betyder risiko for glatføre, og glatføre giver risiko for glatføreulykker for trafikanterne. Vejdirektoratet, kommunerne, Sund og Bælt og boligejere har hver deres ansvarsområder i glatførebekæmpelsen. Vejdirektoratet har ansvaret på motorveje og hovedveje; det svare til 3800 kilometer vejstrækning, hvor 45% af al biltrafik afvikles. Kommunerne står for de kommunale veje, hvilket svarer til 67.000 kilometer vejstrækning. Sund og Bælt har ansvaret på Storebæltsbroen og boligejere har ansvaret for glatførebekæmpelse på egne arealer og fortove på og uden for deres grunde.
Forskellige typer glatføre
Rim, is, sne og frost giver glatføre.
Vintersæsonens første glatføre er tit rimglatte veje, og det indtræffer oftest allerede i efterårsmånederne. Når temperaturen falder til under frysepunktet og dugpunktstemperaturen bliver der afsat rim.
Isglatte veje opstår, enten når vand på vejen fryser, fordi temperaturen falder, eller når der falder isslag.
Hvid nedbør som slud, tøsne eller sne kommer når luften er så kold at nedbøren ikke når at smelte før den rammer jordoverfladen. Denne type glatføre er så tydelig, at de fleste trafikanter automatisk sætter farten ned.
I mange tilfælde kan glatføre bekæmpes med salt, men ikke i alle tilfælde! Bliver snedækket eller islaget for tykt, må vi ty til andre metoder. Snerydning eller noget til at hakke isen fri med kan blive nødvendigt.
Salt er effektivt
Både Vejdirektoratet, kommunerne og Sund og Bælt benytter salt i glatførebekæmpelsen. Beredskaberne følger vejret nøje fra 1. oktober til 1. maj. Når DMI varsler om risiko for glatføre, rykker de ud både præventivt eller når det er glat. I de fleste situationer med ingen eller begrænsede mængder sne kan saltbilerne forhindre vejene i at blive glatte. Saltbilerne spreder en blanding af 30% vand og 70% salt.
Jo mere salt, der er i opløsningen, jo mere sænkes frysepunkt. Men når saltvandsblanding er fuldstændigt mættet af salt, vil mere salt ikke sænke frysepunktet yderligere.
"Ved en meget tynd saltvandsopløsning, eller små mængder salt, der opløses i meget fugt på vejen, sænkes frysepunktet næsten ikke", fortæller Freddy Knudsen fra Vejdirektoratet til dmi.dk. "For en fuldstændig mættet saltvandsopløsning er frysepunktet sænket helt ned til -21°C".
De offentlige glatførebekæmpere er eksperter i, hvor meget og hvornår de skal salte for at opnå en optimal virkning. Og de søger konstant mere viden om og forbedring af de teknikker de benytter.
Når salt alene ikke gør det
Ved små mængder sne kan en tur med ’saltbøssen’ være nok til at forhindre glatføre. Ifølge Freddy Knudsen salter Vejdirektoratet mod sne, når snedybden er op til 3 centimeter. Men ligger sneen først i et tykkere lag, er det nødvendigt at skovle sneen væk først. Når sneen så er væk, kan den rette saltmængde ofte klare resten.
Ifølge Freddy Knudsen er det vigtigt, at vi orienterer os om, hvor meget salt vi skal sprede mod glatføret ved at læse på produkterne, før vi begynder at salte.
Vejsalt virker godt til bekæmpelse af glatføre. Men hvis vi salter for lidt virker det ikke godt nok. Salter vi for meget er skadeligt for miljøet. Ved temperaturer ned til cirka -10°C er vejsalt fint til at bekæmpe glatføre med. Når det bliver koldere, er de mængder af salt, der skal spredes ud for at det virker så store, at det er alt for skadeligt for naturen. Derfor bør vi i sådanne situationer finde andre metoder til at forhindre glatføre med.
I de kommende døgn forventer meteorologerne ned til 15 graders frost om natten. Det betyder, at saltning ikke længere er den optimale løsning mod glatte jordoverflader.
Den kommende weekend vil Vejdirektoratet derfor for første gang benytte magnesiumklorid (MgCl2) i forbindelse med glatførebekæmpelse. Saltbilerne vil under ekstrem koldt vejr sprede en blanding af saltvand og magnesiumklorid (MgCl2) i stedet for det sædvanlige saltvand, der indeholder kun natriumklorid (NaCl).
Andre muligheder
Når vi ikke kan få al sne eller is væk med skovle, hakker eller salt, fordi der er for meget af det, eller fordi temperaturen kommer under de -10°C, som den gør nogle steder i den kommende weekend, så skal der andre metoder i brug.
Nå vi ikke kan slippe af med det glatte lag, så må vi i stedet sprede noget oven på laget, der øger friktionen, så overfladen bliver mindre glat. Sagt med andre ord gøre overfladen af det glatte lag så ru, at der ikke længere er fare for at glide.
Freddy Knudsens bedste råd til alle de private, der skal ud for at sikre sig mod glat føre i weekenden, er at kaste grus eller småsten ud i stedet for salt. Grus og småsten bliver liggende oven på de glatte overflade og giver god friktion, så dem, der skal færdes på arealerne, ikke glider og kommer til skade.
| Beredskabsstyrelsen: Vær klar til kulden |
|---|
| Kulden, der i weekenden rammer Danmark med fuld kraft, kan blandt andet betyde sprængte vandrør og biler, der ikke vil starte. Hold øje med vejrudsigten og følg myndighedernes anvisninger.Det er fornuftigt at tage visse forholdsregler, når vinteren kommer på besøg, skriver Beredskabsstyrelsen på brs.dk. |
| * Hold dig orienteret om situationen og lyt til myndighedernes anvisninger * Tag afsted i god tid og medbring varmt tøj * Vandrørene kan sprænge. Tøm dem om muligt eller hold varme på huset. * Husk at have en opladet mobiltelefon med dig, hvis du skal ud. |
| På Beredskabsstyrelsens seks centre er man klar til vintervejret, hvis det kommunale redningsberedskab eller andre myndigheder skulle få brug for assistance. |
| Materiel til snerydning er blevet klargjort, og befalingsmænd, værnepligtige og frivillige er klar til at blive sat ind. |
3. februar 2012.
