Varmere klima ændrer brandmønster

Et varmere klima betyder flere store naturbrande i amerikanske Yellowstone, viser ny forskning. Men tendensen gælder også for Europa, påpeger dansk klimaekspert.

Skovbrande, naturbrande og brande i skovkrat forekommer hele tiden og har altid gjort det; også før vi mennesker glemte forsigtigheden med ild, gløder og cigaretter. Naturen tilpasser sig de naturlige brande og genetablerer sig som regel forholdsvis hurtigt. Men det kan ændre sig i fremtiden, viser et amerikansk studie i Yellowstone National Park.

En gruppe amerikanske forskere har sammenholdt de seneste års store naturbrande (større end 2 kvadratkilometer) i et område af Yellowstone National Park i det nordlige USA med temperaturudviklingen fra 1972 i samme område. Når det statistiske materiale herefter bliver langt ind i de store klimamodeller, som modellerer klimaet de næste hundrede år, så tegner der sig et overraskende billede.

De store naturbrande, som i historisk tid gennemsnitligt forekommer hvert 100-300 år, vil i 2050 forekomme hvert år, og det ændrer udseendet af parken på helt fundamental vis, hedder det i forskergruppens pressemeddelelse på Eurekalert.

Skovbrand i Yellowstone

Skovbrandene i Yellowstone kan gå voldsomt for sig som her nær geyseren Old Faithfull i 1988. Foto National Park Service

"Vi blev meget overraskede over hastigheden og størrelsen af de forventede ændringer i brande i Greater Yellowstone," siger lederen af forskergruppen, professor Anthony Westerling fra University of California, Merced.

Yellowstone overlever

"Hyppigere brande vil ikke være katastrofale for området," siger medforfatter Monica Turner, der er professor i økologi ved University of Wisconsin-Madison til Eurekalert. "Yellowstone bliver ikke ødelagt, men der er ingen tvivl om, at vegetationen ændrer sig."

Flere faktorer gør sig gældende i fordelingen af de store skovbrande, hedder det i studiet. Flere dage, hvor temperaturen bliver over normalen kombineret med manglen på fugtighed og et ændret mønster i sommernedbør er vigtige faktorer.

"Vi forventede, at der kommer flere brande, når temperaturen steg, men vi havde ikke forventet så stor stigning så hurtigt. Og så blev vi også overraskede over, hvor vedholdende ændringerne viste sig i de forskellige klimamodeller," siger Westerling. Når den samme tendens viser sig vedholdende i flere forskellige klimamodeller, så tillægges den høj troværdighed.

Hårfin balance

Området i Yellowstone er interessant, fordi vegetationen elegant viser den hårfine balance mellem liv og død i skovbrandens skygge med sine lodgepole pine.

skovbrand

Nåletræet lodgepole pine, som vi kalder klitfyr i Danmark, er netop særligt tilpasset til skovbrande. Klitfyr skaber kogler meget langsomt, og koglerne bliver på træerne. Mange af koglerne åbner sig ikke og frigiver sine frø, før varmen fra en skovbrand har gjort sig gældende.

"Herefter skal vegetationen bruge omkring 90 år til at genetablere sig," siger en anden forsker fra det amerikanske studie, Erica Smithwick fra Penn State.

Globale temperaturstigninger

Ændringer i sommertemperaturen (juni-juli-august) for B2-scenariet i 2071-2100 i forhold til perioden 1961-90. For A2-scenariet viser ændringerne et lignende mønster, men ændringerne efter 2050 er større. Kilde: DMI.

Også flere skovbrande i Europa

Lige som det er tilfældet i USA, forventer forskerne også højere temperaturer i de næster årtier i Europa.

"Det internationale klimapanel IPCC har i flere rapporter beskæftiget sig med de parametre, som de amerikanske forskere her påpeger som vigtige for fordelingen af naturbrande: varmere dage, tørke og ændret fordeling af sommernedbør," siger leder af Danmarks Klimacenter Anne Mette K. Jørgensen.

"Og der er ikke så meget at rafle om. Det bliver både varmere og mere tørt i visse dele af Syd- og Centraleuropa. Det er et helt klart signal i klimamodellerne. Og det øger naturligvis risikoen for flere skov- og naturbrande, mens ændringerne i resten af Europa er mere blandede. Det er derfor ikke helt entydigt, hvordan og hvor meget det vil påvirke den europæiske vegetation," slutter klimaforskeren.

Også Danmark vil ifølge DMI's regionale klimastudier opleve et fald i sommernedbøren og en større risiko for tørke i sommermånederne, samtidig med at vi får kraftigere regnskyl.

26. juli 2011.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram