Så kom den første sommerdag

Klokken 14.20 sneg temperaturen sig lige præcis op over de 25°C i Store Jyndevad, som betyder, at Danmark fik 2011-udgaven af årets første sommerdag den 9. maj.

Den meteorologiske definition på en sommerdag er nemlig, at temperaturen et eller andet sted i landet skal overstige de magiske 25°C. Det sker gerne lidt senere henne i maj, så året første sommerdag er en tidlig en af slagsen. I 2010 måtte vi vente helt til den 28. juni, før vi kom i hus med sommeren.

Men der er stor variation i, hvornår den første sommerdag falder fra år til år. Den tidligste første sommerdag, DMI nogensinde har registreret er den 17. april, men her skal vi helt tilbage til 1964. Den seneste var den 30. juli i 2004.

9. maj 2011

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle