Mulig skypumpe på Rømø
Indbyggerne på vindomssuste Rømø i Vadehavet fik onsdag morgen lidt mere vind, end de er vant til. 'Skypumpe', siger de lokale. 'Ikke umuligt,' siger DMI's vagtchef.
Indbyggerne på Rømø er vant til mere blæst end de fleste i Danmark, men en mulig skypumpe tog alligevel rømøboerne på sengen tidligt onsdag morgen.
"En stribe af tordenbyger trak i natte- og i morgentimerne ind fra Nordsøen. Bygerne var ret intense, og gav ophav til både kraftig regn, lyn, torden, og ifølge lokale også en skypumpe," siger vagtchef Bill Vejdegren.
Vagtchefen siger videre, at vejrtypen taget i betragtning, så er det slet ikke usædvanlig med den slags fænomener.
"Det sker faktisk jævnligt, at det relativt varme havvand i Nordsøen på denne tid af året - i kombination med en ustabil atmosfære - giver både regn, torden og kraftige vindstød i kystområderne i Jylland. Jeg skal ikke udelukke, at det var en skypumpe. Jeg gætter dog på, at det er mere sandsynligt, at det var den kraftige vind - hård kuling i middelvinden - i kombination med kraftige vindstød - genereret af de hidsige tordenbyger - som rev et tag af en bygning. Rømø Havneby målte sidst på natten op til 30 m/s i vindstødene. "
Flere huse fik revet taget af under de kraftige vinde, der særligt ramte Havneby. Heldigvis er der ikke nogle meldinger om tilskadekomne.
Født af vand og luft
Skypumper er ikke kun et sommerfænomen. De dannes også hyppigt om efteråret og vinteren - fortrinsvis over havet.
Atmosfæren skal være instabil, så der opstår områder med stærke opvinde. Den situation fremkommer lettest over havet sidst på efteråret eller om vinteren, da havet er relativt varmere end luften.
I områderne med stærke opvinde dannes bygeskyer og i forbindelse med dem opstår der ofte områder, hvor vindene blæser mod hinanden - også kaldet en konvergensgrænse.
Når vinden drejer på den måde kan der opstå hvirvler. Hvis disse hvirvler bliver indfanget i bygeskyernes opvindsområder, så forstærkes rotationen, fordi hvirvlerne 'strækkes'.
Først ser man gerne en lille, roterende tragtsky på undersiden af skyen og eventuelt en forstyrrelse af vandoverfladen. Den stadig længere og tyndere hvirvel intensiverer vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteprinsessen, der roterer hurtigere og hurtigere, når hun trækker sin arme tæt ind til kroppen.
Oftest vil den roterende luftsøjle efterhånden blive synlig ned mod jordoverfladen i form af en såkaldt skytragt (engelsk funnel cloud), fordi trykket i hvirvlen bliver lavt nok til, at vanddampen i den roterende luft fortættes til en sky.
Skypumper forekommer normalt i vejrsituationer med svage vinde over store områder, men i selve skypumpen er der gang i den - sandsynligvis i mange tilfælde over grænsen for orkanstyrke (32 m/s). Skypumper forekommer normalt i vejrsituationer med svage vinde over store områder, men i selve skypumpen er der gang i den - sandsynligvis i mange tilfælde over grænsen for orkanstyrke (32 m/s).
14. december 2011.
