Tirsdag har været en dag til den grå side med overskyet vejr og stedvis lidt småregn. Det skyldes en sydlig strømning af mild og fugtig luft.
I eftermiddag og i aften bevæger en koldfront med regn sig ind over den vestlige del af landet. I nat breder regnen sig til den østlige del, samtidig med at det begynder at klare op vestfra. Temp. ned mellem 5 og 10 grader. Let til hård vind omkring syd, som aftager og bliver svag til jævn og drejer til sydvest og vest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Onsdag
På Bornholm starter dagen med regn, og i den østlige del kan det endnu være skyet i morgentimerne, men ellers bliver det stort set tørt med nogen sol, men i løbet af dagen trækker skyer, regn og byger ind over Jylland vestfra. Temperaturen vil ligge mellem 10 og 13 grader, og vinden bliver svag til jævn fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Af vagthavende meteorolog Erik Hansen