Dagen byder på en gentagelse af i går med solrigt og tørt vejr. I morgenstunden kan der lokalt være noget dis eller tågebanker, men det forsvinder hurtigt som solen får mere magt.
Vinden kommer fra øst og bliver svag til let, så de fleste steder vil den kun opleves som en behagelig brise.
Temperaturerne lander igen omkring 16-22 grader, og med den svage vind vil der være muligheder for at nyde det lune vejr udendørs.
Alt i alt bliver det et roligt vejr, hvor solen mest af alt dominerer.
Men det stabile vejr vil efterhånden skifte sidst på ugen. Frem mod fredag begynder lavtryk og fronter fra vest at presse sig tættere på Danmark, og det betyder efterhånden mere skyet vejr med regn og byger fra sydvest.
Weekenden ser samtidig ud til at blive ligeledes ustadig med skiftende skydække og perioder med regn og byger.
Af vagthavende meteorolog Kristina Geertsen, tirsdag 25. august kl. 05.30