Skybrud, lyn og torden

Her kan du få svar på nogle klassiske spørgsmål omkring skybrud, lyn og torden.

Har jeg haft skybrud?

Du kan tjekke, om du har haft skybrud på Forsikringsvejret.

Hvordan beregnes nedbør på Forsikringsvejret?

Forsikringsvejret viser altid den højeste nedbørsmængde inden for et interval på 24 timer. Hvis intervallet overlapper to datoer/døgn, gælder den maksimale nedbørsmængde for begge dage/døgn. Det samme skybrud vil derfor ofte blive vist på to forskellige – på hinanden følgende – datoer/døgn.

Forsikringsvejret inddeler Danmark i felter på 1x1 km. Det kan sagtens være forskelligt fra felt til felt, hvilken 24-timers-periode de viste data dækker. Perioden starter, når det begynder at regne.

Der vil altid være en vis usikkerhedsmargen, fordi DMI ikke har regnmålere i hver eneste kvadratkilometer i landet. Data er baseret på såkaldte tilnærmede værdier af målinger fra de nærmeste målere. Det giver en vis usikkerhed, særligt ved meget lokal nedbør.

Forsikringsselskabet siger, der ikke var skybrud – hvad gør jeg så?

Du skal selv forsøge at skaffe vejrdokumentation, hvis forsikringsselskabet siger, der ikke var skybrud.

Baggrunden er, at forsikringsselskaberne i første omgang vurderer, om der har været skybrud, via Forsikringsvejret. Forsikringsvejret bruger data fra DMI, og DMI måler nedbør ca. 250 steder. Derfor er alle steder ikke dækket af en decideret registrering.

Bor du eksempelvis i et område mellem tre nedbørsmålere, så beregnes den sandsynlige nedbørsmængde på din adresse ud fra en vægtet afstand til de omkringliggende nedbørsmålere. 

Da nedbør kan falde meget lokalt, især om sommeren i forbindelse med kraftig bygeaktivitet, kan visse områder derfor godt skille sig ud. Så selvom der ikke er registreret skybrud på nogle af nedbørsmålerne, kan din lokalitet godt have været ramt af skybrud, uden det er blevet registeret.

Sådan skaffer du vejrdokumentation

Er du ramt af vandskade i forbindelse med regn, skal du sandsynliggøre, at vandskaden stammer fra usædvanlige mængder af nedbør, og ikke af almindelige årsager. Det kan for eksempel gøres ved at spørge naboer i området, der måske også har lidt skade i samme tidsrum, fotodokumentation etc.

Vejrdokumentation kan leveres fra DMI’s nærmeste målestationer pr. telefonisk kontakt uden omkostninger. Se rapport med stationsoversigt for Danmark (pdf) og rapport med stationsoversigt for Danmark, Færøerne og Grønland (pdf). Skriftlig udarbejdelse af dokumentation leveres mod betaling.

Det er også muligt at få udarbejdet en radaranalyse hos DMI. En meteorolog bruger her data fra en af vores nedbørsradarer til at beregne intensitet og nedbørssum for nedbøren i det gældende område. Der udarbejdes en mere specifik analyse af vejrsituationen, og meteorologen kommer med en udtalelse på hændelsen. En sådan radaranalyse koster ca. 4.500 kr. ekskl. moms (2019) og bliver løbende reguleret.

Hvor findes der aktuelle lynobservationer?

Aktuelle lynobservationer findes på forsiden under Vejrkort (klik på Radar og lyn i boksen til højre).

Hvordan dannes tordenvejr?

Tordenvejr er et fascinerende vejrfænomen, der vækker nysgerrighed hos rigtig mange mennesker. Se derfor vores uddybende beskrivelser i temaet Lyn og torden.

Hvordan kan jeg se historiske lynnedslag?

Du kan på Forsikringsvejret gå tilbage i tiden og se, om lynet har slået ned nær dig.