Ozon (O3)

Ozon (O3) er en drivhusgas, som både findes i den mellemste del af atmosfæren (stratosfæren), hvor den beskytter os mod ultraviolet stråling fra Solen og i den nederste del (troposfæren), hvor ozonmolekyler bliver dannet ved fotokemisk luftforurening.

Størstedelen af ozon findes i stratosfæren i det lag, vi kalder ozonlaget. Her bliver ozon dannet ved en naturlig proces, og ozonlaget beskytter Jordens liv mod Solens farlige ultraviolette stråling.

I atmosfærens nederste lag fungerer ozon som en effektiv drivhusgas. Her dannes ozon ved, at kvælstofilter (NOx) under solindstråling reagerer med oxygen.

Kvælstofilter dannes ved enhver forbrænding, og dermed forøger kraftværker og biler også ozonkoncentrationen.

Ændringer i ozonkoncentrationen påvirker energibalancen i atmosfæren.

Ozon er speciel, da den både stopper sollys fra at nå ned til jordoverfladen og varmestråling fra Jorden i at slippe ud.

FN's klimapanel (IPCC) vurderer, at nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren har ført til en lille negativ strålingspåvirkning, mens stigningen i ozonindholdet i den nederste del af atmosfæren har ført til en positiv påvirkning.

Samlet vurderes effekten fra menneskeskabte ændringer af ozon til at have en strålingspåvirkning på cirka +0,30 watt per kvadratmeter.

På figuren ovenfor ses, at meget ozon forstærker drivhuseffekten, som er repræsenteret ved det røde areal.

Mængden af ozon i atmosfæren måles i DU (Dobson Units). 100 DU svarer til, at man tager alt ozon i atmosfæren ned til havniveau og måler tykkelsen af et lag bestående udelukkende af ozon til at være 1 millimeter.

Som det ses, giver et bare 10 millimeter tykt lag ozon (1.000 DU) en markant reduktion i den mængde af jordstråling, som slipper ud fra atmosfæren.

Strålingspåvirkningen fra ozon stiger med 0,012 Watt per kvadratmeter per DU.

Temaansvarlig Kristian Pagh Nielsen og Martin Olesen
Opdateret 5. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...