Metan (CH4)

Metan (CH4) er primært af organisk oprindelse, og udslippene kommer fra kilder som for eksempel vådområder, drøvtyggere og insekter. Derudover kan lækager af naturgas også bidrage idet naturgas primært består af metan.

Metankoncentrationen i atmosfæren er vokset med 150 % siden midten af 1700-tallet.

Over halvdelen af metanudledningerne skyldes menneskets aktiviteter. Det gælder blandt andet ved forrådnelsesprocesser som på lossepladser, ved afbrænding af biomasse, risdyrkning og fra tarmprocesser fra husdyr. Desuden er naturgas-lækager fra produktionen, gasledninger og ufuldstændig afbrænding en væsentlig kilde til atmosfærisk metan.

Atmosfærens indhold af metan er blevet markant højere siden industrialiseringen begyndte. Vækstraten er generelt faldet fra1980'erne til 00’erne, men er de sidste 10 år igen steget.  Den præcise årsag til stigningen er endnu usikker, men øget udvinding af naturgas, kvægdrift og øgede udslip på grund af højere temperaturer i både troperne og i arktiske egne er blandt kilderne.

Metan nedbrydes ved kemiske processer, og metans levetid i atmosfæren er kun omkring 12 år. Levetiden er den gennemsnitlige levetid for et molekyle (inklusive feedback-effekter) og svarer dermed cirka til halveringstiden af gassen

Ændringer i udslip betyder derfor en forholdsvis hurtig ændring i atmosfærens koncentration af metan.

Metankoncentrationen er i 2018 omkring 1,85 ppm, og den øgede metankoncentration har ført til en strålingspåvirkning på cirka +0,6 watt per kvadratmeter.

jordstråling og metan

En animation af udstrålingen fra toppen af Jordens atmosfære, hvori den atmosfæriske koncentration af metan varieres trinvist fra 0,00001 % til 0,01 % (0,1 ppm til 100 ppm).Spektral irradians er intensiteten af jordstrålingen for en given bølgelængde. Grafik: Kristian Pagh Nielsen.

På figuren ovenfor fremgår det, at en højere koncentration af metan øger drivhuseffekten, som er repræsenteret ved det røde areal.

Selvom koncentrationen af metan kun er knap 2 ppm (0,0002 %), bliver drivhuseffekten markant forstærket. Over en 20-års periode er metan faktisk 80-90 så effektiv en drivhusgas pr. masse som kuldioxid. På grund af den korte levetid af metan i atmosfæren, er effekten meget lavere, hvis man går 100-200 år frem i tiden. Derfor omtales metan også som en kortlivet drivhusgas i modsætning til f.eks. kuldioxid.

Der vil fortsat ske en stigning i drivhuseffekten selv ved høje metankoncentrationer.

Temaansvarlig Kristian Pagh Nielsen og Martin Olesen
Opdateret 5. juli 2018