Kuldioxid (CO2)

Kuldioxid (CO2) dannes ved enhver forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof.

Store mængder kulstof indgår i et naturligt kredsløb på Jorden. Hvis kuldioxidniveauet ændres, tager det årtier til århundreder for atmosfæren at indstille sig på en ny ligevægt. Så selvom de menneskeskabte kuldioxidudslip er små i forhold til naturens kredsløb af kuldioxid, har det en stor effekt.

En animation af jordstrålingen hvori den atmosfæriske koncentration af kuldioxid varieres trinvist fra 0,0001 % til 0,1 % (1 ppm til 1000 ppm). Spektral irradians er intensiteten af jordstrålingen for en given bølgelængde. Grafik: Kristian Pagh Nielsen.

drivhuseffekt og kuldioxid

Grafen viser, hvordan drivhuseffekten vokser ved stigende koncentration af kuldioxid. Figur: Kristian Pagh Nielsen.

bilos og kuldioxid

Afgrænding af benzin-os fører til en øget udledning af drivhusgasser.

Atmosfærens koncentration af kuldioxid er siden industrialiseringen steget med cirka 45 %. Det har ført til en strålingspåvirkning på knap +2 watt per kvadratmeter.

Koncentration af CO2 har netop rundet 407 ppm, og den stiger med cirka 2 ppm om året.

På figuren ovenfor kan du se, at selv en meget lav CO2-koncentration på 0,0001 % eller 1 ppm (milliontnedel) har en betydelig effekt. Det røde areal repræsenterer drivhuseffekten, og arealet bliver markant større ved højere koncentration af CO2.

Som det ses på figuren til højre, stiger drivhuseffekten ved en fortsat forøgelse af CO2-koncentrationen, selv ved 1000 ppm.

Det viser, at atmosfæren er langt fra mættet for CO2, og en fortsat udledning af CO2 vil derfor fortsat øge den globale middeltemperatur.

Temaansvarlig Kristian Pagh Nielsen og Martin Olesen
Opdateret 5. juli 2018