Sådan anvendes Klimaatlas

Få inspiration til, hvordan du kan anvende Klimaatlas her, hvor medarbejdere fra kommuner, regioner og forskellige brancher kommer med eksempler på, hvordan de bruger Klimaatlas i deres arbejde.

Klimaatlas er et værdifuldt værktøj for en bred vifte af forskellige aktører, som arbejder med at klimatilpasse Danmark til fremtidens mere ekstreme vejrhændelser. Klimaatlas bruges blandt andet af landets kommuner, regionerne, forsyningssektoren, landbruget, beredskaberne, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører.

Region Midtjylland bruger Klimaatlas i deres største klimatilpasningsprojekt. For at sikre de kystnære kommuner har de behov for at kende fremtidens havniveau.

I Halsnæs Kommune har de brugt Klimaatlas til at oplyse en gruppe grundejere om fremtidens stigende havniveau.

Rambøll har brugt Klimaatlas i deres innovationsprojekt VÆRDI, hvor de skal opdatere Spildevandskomiteens anbefalinger.

Nationalbanken har brugt Klimaatlas til at få indsigt i fremtidens klima, så de kan vurdere den fremtidige finansielle stabilitet. Her har de blandt andet kigget på data for fremtidens havniveau.

Halsnæs Kommune: Advarer om risiko for oversvømmelser

Halsnæs Kommune, der er omgivet af fjord og hav, har brugt Klimaatlas i forbindelse med en risikovurdering af oversvømmelser målrettet et borgermøde. Baggrunden for mødet var et gammelt dige, der ikke bliver vedligeholdt længere, og som ikke har et digelag, der har ansvar for vedligeholdelse af kystsikringen, tilknyttet.

De berørte grundejere blev inviteret til et møde på rådhuset, hvor risikoen for oversvømmelse fra havet blev gennemgået. Her blev den nuværende højvandsstatistik fra 2017 sammenholdt med Klimaatlassets data for perioden 2041-2070. En model, hvor vandspejlet blev hævet med 10 cm ad gangen, blev vist, så hver grundejer kunne danne sig et overblik over, i hvilken højvandskote deres ejendom ville blive udfordret. Det blev pointeret, at højvandskoten ikke tog højde for bølger. Mødet blev afsluttet­ med en opfordring til, at de inviterede begyndte at tænke i højvandsbeskyttelse, så de er klar, når vandet kommer.

Stine Holm, som er landskabsarkitekt i Halsnæs Kommune, siger:

”Vi har brugt Klimaatlas til at tydeliggøre over for borgerne, at de udfordringer, som de allerede i dag oplever med oversvømmelser fra havet – kun bliver værre i fremtiden. Klimaatlas kommer med et bud på vandstandsændringer på den lange bane, hvilket giver tid til at tænke forebyggelse. På den måde er Klimaatlas et nyttigt planlægningsværktøj.”

Hjørring Kommune: Kortlægger risiko for oversvømmelser

Hjørring Kommune har brugt Klimaatlas til at kortlægge risikoen for oversvømmelser. De har især brugt data for nedbør og vandstandsstigninger.

Marvin Meyer, som er miljømedarbejder i Hjørring Kommune fortæller:

”Vi har i første omgang brugt Klimaatlas i forbindelse med kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommunen. Vi kommer også til at anvende Klimaatlasset i vores kommende arbejde med en kommunal klimahandlingsplan. Her vil vi også inddrage parametre for tørke og vind. Det er en stor force, at Klimaatlas tilbyder så mange forskellige typer data – det gør os i stand til at lave vores egne analyser.”

Brønderslev Kommune: Opdaterer klimatilpasningsplan

Brønderslev Kommune har brugt Klimaatlas i forbindelse med opdateringen af sin klimatilpasningsplan – især med fokus på havvandsstigninger ved kysterne. Kommunen har efterfølgende revideret kommuneplanen med den opdaterede klimatilpasningsplan.

Jes Rose Nielsen, sagsbehandler i Spildevand, Natur og Miljø i Brønderslev Kommune siger:

”Det stigende havniveau er en af vor tids største klimaudfordringer. Det har derfor været essentielt for os, at vi kan tage udgangspunkt i et troværdigt og ensartet datagrundlag for hele Danmark, det finder vi i Klimaatlas.”

Aarhus Havn: Planlægning af havneudvidelse

Aarhus Havn planlægger i øjeblikket en ny stor udvidelse på ca. 100 ha – også kaldet Yderhavnen. Havneudvidelser er kritisk infrastruktur, der har en tidshorisont på 100-200 år, og i denne planlægningsproces bruger Aarhus Havn data fra DMI’s Klimaatlas. Især fremskrivninger af middelvandstandsdata og stormflodhændelser er interessante for udvidelsen af havnen.

Anders Tommer Eriksen fra Aarhus Havn fortæller:

”Vi har haft stor nytte af Klimaatlas i forbindelse med vores planlægning af en udvidelse af havnen. Her har vi brugt middelvandstandsdata og stormflodshændelse for forskellige udledningsscenarier.”

Nationalbanken: Samspil mellem klima og finansielle risici

Nationalbanken har benyttet Klimaatlas i forbindelse med analysearbejde, der tegner et billede af de finansielle risici forbundet med oversvømmelse.

Giorgio Mirone fra Nationalbanken forklarer:

”Oversvømmelse er en stigende risiko i Danmark og en af årsagerne til det er stigende vandstand. Nationalbanken har set på, hvordan kreditinstitutters eksponeringer med pant i fast ejendom kan blive ramt i forskellige scenarier."

BIOFOS: Klimaets påvirkning af renseanlæg og kloaksystem i fremtiden

Forsyningsselskabet BIOFOS ejer og driver 3 renseanlæg beliggende i hovedstadsområdet, i forbindelse med drift og planlægning af mulige kommende udbygninger er fremtidige ændringer i klimaet vigtige at følge.

Carsten Thirsing, som er procesingeniør hos BIOFOS, fortæller:

”Gennem Klimaatlas har vi fået værdifuld viden om fremtidens vandstand, nedbør, temperatur og en række andre parametre. Som ansvarlig forsyningsvirksomhed der har renseanlæg beliggende ved havet og med fælleskloakeret kloaksystem er denne viden af stor betydning for hvad forventede fremtidige klimaforandringer betyder for vores renseanlæg nu og i fremtiden.

 

MOE A/S – Geoteknik: Sikrer bygning mod kritisk højvand

MOE A/S – Geoteknik har brugt Klimaatlas i forbindelse med placeringen af en lagerfacilitet på halvøen Risø i Roskilde Fjord. Der skal fastlægges et design, der sikrer bygningen mod ydre påvirkninger i en længere periode til et tilfredsstillende sikkert niveau. Klimaatlasdata for den forventede stigning af middelvandstanden og for stormflod er brugt til at fastlægge en kritisk kote for en 50-års periode.

Carsten Holm Rønnow Projektchef fra Geoteknik siger:

”Vi har haft stor nytte af Klimaatlas i forbindelse med placeringen af en lagerfacilitet på Risø halvøen i Roskilde Fjord. Ved at bruge data for forventningen om middelvandstandens udvikling og for stormflod har vi fået et solidt beslutningsgrundlag for, hvordan vi bedst muligt sikrer bygningen imod en stormflod, når der samtidig skal tages hensyn til den stigende vandstand i havene.”

WSP (tidl. Orbicon): Klimafremskrivning af nedbør og kvalitetssikring af egne data

Rådgivningsfirmaet WSP har benyttet Klimaatlas til at klimafremskrive historisk regn fra Spildevandskomiteens stationer. Derudover har WSP benyttet stormflodsdata fra Klimaatlas til kvalitetssikring af egne datasæt.

Jørn Torp Pedersen fra WSP fortæller:

”Vi har brugt Klimaatlasdata til flere projekter. Vi har brugt nedbørsdata til at klimafremskrive historisk regn fra spildevandskomiteens nedbørstationer. Derudover har vi brugt stormflodsdata til at kvalitetssikre vores egne datasæt – og her har vi fundet stor overensstemmelse.”

Rambøll: Vurderinger af fremtidens regn

Den rådgivende ingeniør-, arkitekt- og konsulentvirksomhed Rambøll har brugt Klimaatlas som en del af forsknings- og udviklingsprojektet VÆRDI som udføres i samarbejde med danske forsyningsselskaber og universiteter. Formålet er at opdatere de nuværende nationale retningslinjer omkring valg af regn til design og analyse af afløbssystemer publiceret i Spildevandkomiteens Skrifter. Der udarbejdes opdaterede anbefalinger i forhold til fremtidens regn på baggrund af forskellige nedbørparametre såsom årsnedbør, 2-, 10- og 100-års nedbørhændelser, antal tørre dage og den længste tørre periode.

Ida Bülow Gregersen fra Rambøll udtaler:

”Klimaatlas giver os et troværdigt bedste bud på fremtidens nedbør, som vi med stor fordel kan anvende som beslutningsgrundlag for vores anbefalinger.”

Danske Regioner

Bente Villumsen fra Danske Regioner siger:

”I Danmark er vi begunstiget med mange gode data og god tilgængelighed af data. DMI’s Klimaatlas er et vigtigt bidrag til, at vi kan udarbejde sammenhængende helhedsplaner på tværs af administrative grænser. Det er dog vigtigt, at Klimaatlasset også vedligeholdes og opdateres.”