2-, 5-, 10-, 20-, 50-, 100-årshændelse
Et vejrfænomen, f.eks. et skybrud, der er så voldsomt, at det kun forekommer én gang hvert 2., 10. eller 100. år på et givent sted.
Bias-justering
Proces, hvor data fra en klimamodel justeres, så de ligger i tråd med observationer fra den såkaldte kalibreringsperiode [se nedenfor]. De justerede modeldata passer bedre med virkeligheden og er lettere at anvende.
CORDEX
Internationalt samarbejde om klimamodeller, som DMI deltager i. Klimaatlas benytter data fra Euro-CORDEX, som fokuserer på Europa.
Ekstremværdi-teori
Matematisk metode benyttet i Klimaatlas til at beregne sandsynligheden for meget sjældne, ekstreme hændelser nu og i fremtiden.
Ensemble
Vifte af forskellige klimamodeller, der regner på den samme fremtid og typisk giver lidt forskellige resultater. Forskellene bruges til at vurdere usikkerheden [se nedenfor] på klimafremskrivningen.
Global opvarmning
Gradvis stigning i den globale gennemsnitstemperatur, især efter midten af 1900-tallet, som forventes at fortsætte i fremtiden på grund af den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren.
IPCC
FN's klimapanel. Panelet udgiver med ca. seks års mellemrum store statusrapporter om forskningen i klima med fokus på fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer.
Kalibreringsperioden
Observationer fra DMI's målestationer for perioden fra 1989 til 2018. Resultater fra klimamodeller tilpasses data fra kalibreringsperioden i processen bias-justering [se ovenfor].
Klimaindikator
Opdeling af de enkelte klimavariable [se nedenfor] i et antal relevante mål. Klimavariablen 'nedbør' er f.eks. opdelt i Klimaindikatorerne 'gennemsnitsnedbør’, ’maksimal døgnnedbør’, ’antal døgn med mere end 10 mm nedbør’ osv.
Klimamodel
Matematisk model til at beregne klimaets udvikling i form af f.eks. ændringer i temperatur og nedbør.
Klimatilpasning
Praktisk tilpasning af samfund og infrastruktur til fremtidens klima; det kan f.eks. være at hæve indkørslen til en tunnel, så fremtidens højere vandstand ikke skaber problemer.
Klimavariabel
De overordnede grupper af fænomener, som Klimaatlas indeholder data for. Eksempler på klimavariable er ’nedbør’, ’temperatur’ og ’vandstand’.
Medianen
Den midterste værdi i et datasæt, hvor data er sorteret efter størrelse. F.eks. er medianen 5 for datasættet 2, 3, 5, 9 og 11.
Nedskalering
Metode til at forfine detaljerne af en global klimamodel for et afgrænset område.
Observationer
Reelle målinger af vejret foretaget ved vejr- eller vandstandsstationer.
Percentil
Statistisk betegnelse for den værdi, under hvilken en given procentdel af f.eks. en gruppe observationer befinder sig. 10-percentilen er f.eks. den værdi, under hvilken kun 10 % af observationerne befinder sig. 50-percentilen er medianen [se ovenfor]
Potentiel fordampning
Den mængde vand der kan fordampe fra overfladen, hvis der er vand til stede. Den potentielle fordampning kan derfor tolkes som den øvre grænse for, hvor meget vand der kan fordampe fra overfladen. Beregningen er baseret på middeltemperaturen og solindstrålingen (Makkinks metode).
RCP-scenarier
Se "Udledningsscenarier" nedenfor.
Referenceperioden
1981-2010. Data fra referenceperioden udgør sammenligningsgrundlaget for ændringerne i fremtidens klimaindikatorer.
Returværdi
Størrelsen af en sjælden hændelse. Returværdien for nedbøren i det vådeste døgn i en 100-årig periode kan f.eks. være 86 mm. Selve hændelsen kaldes en 100-årshændelse.
Skybrud
Mere end 15 mm nedbør på 30 min.
Solindstråling
Kaldes også 'globalstråling' og beskriver summen af direkte og diffus solstråling, der rammer overfladen. Klimaatlas indeholder ikke information om solskinstimer, men i stedet dette mål for hvor meget energi fra solen, der rammer overfladen.
SROCC
FN-rapport fra september 2019 om hav og is i et klima under forandring (Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate).
Stormflod
Periode med markant forhøjet vandstand ved kysterne. Stormrådet definerer en stormflod som en 20-års hændelse [se ovenfor] for vandstand.
Udledningsscenarier
Mulige fremtider for udledning af drivhusgasser udpeget af FN's klimapanel, IPCC. Klimaatlas fokusere på tre scenarier: et "lavt udledningsscenarie", hvor klimapåvirkningen af drivhusgasser topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), et "mellemhøjt udlendingsscenarie", hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5), og et "højt udledningsscenarie" med meget høje udledninger af drivhusgas (RCP8.5).
Usikkerhed
Interval omkring den mest sandsynlige værdi, som en fremtidig ændring i en vejrparameter, f.eks. højeste døgnnedbør, med stor sandsynlighed ligger indenfor.
Vandopland
Areal, der fungerer som et stort afvandingsområde med et fælles udløb til havet. Danmark har 23 hovedvandoplande jf. Miljøstyrelsens opdeling.
Vækstsæson
Vækstsæsonens længde er i Klimaatlas defineret som antal døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C. Vækstsæsonen indikerer den periode, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed f.eks. kan dyrke landbrug.
