Herunder finder du spørgsmål og svar samt en ordbog for Klimaatlas. Mangler du et svar eller et ord, så har du mulighed for at kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider.
luk
FN’s klimapanel, IPCC, udgav i august 2021 en omfattende statusrapport (IPCC’s sjette hovedrapport) omhandlende klimaets tilstand i fortiden og i fremtiden.
Rapporten bygger på en opdateret samling af globale klimamodeller. Klimaatlas er derimod baseret på regionale modelberegninger, der bygger på en relativt ældre samling af globale klimamodeller sammenlignet med dem, der indgår i IPCC’s sjette hovedrapport.
Hvad betyder det for Klimaatlas?
Klimaatlas giver stadig det bedste bud på fremtidens klima i Danmark.
Det hænger sammen med, at de regionale klimamodeller har en næsten 10 gange højere detaljegrad end de globale klimamodeller, som indgår i IPCC’s sjette hovedrapport.
De globale modellers begrænsede detaljegrad betyder nemlig, at de ikke umiddelbart kan benyttes som et nyt datagrundlag for ændringerne i Klimaatlas.
Fra global til regional til lokal
De regionale klimamodeller skal derfor først opdateres med den nye samling af globale klimamodeller – og dernæst kan Klimaatlas opdateres med data fra de nye regionale klimamodeller.
Omfattende beregninger tager tid
Det internationale forskningssamfund begynder nu at opdatere de regionale klimamodeller, men det er et omfattende og beregningstungt arbejde. Det betyder, at et opdateret datagrundlag, svarende til det nuværende bag Klimaatlas, først vil være klar om nogle år.
Dette gælder dog ikke for data om havniveau og stormflod. Beregningsmetoden bag disse tal afhænger ikke af de regionale klimamodeller, og Klimaatlas er derfor allerede opdateret med viden fra den seneste IPCC-rapport på dette område.
DMI har foretaget en foreløbig vurdering af, om de nye globale modelberegninger giver anledning til ændringer over Nordeuropa som helhed. Samlet set vurderer DMI at der kun er mindre ændringer, når vi sammenligner de nyere globale modeller med de globale modeller der ligger bag Klimaatlas' mere detaljerede beregninger. Den fulde analyse kan findes i DMI rapport 22-38.
Fakta:
Læs mere om den nye rapport her
Læs mere om dataen bag Klimaatlas
Figuren nedenfor illustrerer den kæde af omfattende klimamodelberegninger der ligger bag Klimaatlas.
luk2-, 5-, 10-, 20-, 50-, 100-årshændelse
Et vejrfænomen, f.eks. et skybrud, der er så voldsomt, at det kun forekommer én gang hvert 2., 10. eller 100. år på et givent sted.
Bias-justering
Proces, hvor data fra en klimamodel justeres, så de ligger i tråd med observationer fra den såkaldte kalibreringsperiode [se nedenfor]. De justerede modeldata passer bedre med virkeligheden og er lettere at anvende.
CORDEX
Internationalt samarbejde om klimamodeller, som DMI deltager i. Klimaatlas benytter data fra Euro-CORDEX, som fokuserer på Europa.
Ekstremværdi-teori
Matematisk metode benyttet i Klimaatlas til at beregne sandsynligheden for meget sjældne, ekstreme hændelser nu og i fremtiden.
Ensemble
Vifte af forskellige klimamodeller, der regner på den samme fremtid og typisk giver lidt forskellige resultater. Forskellene bruges til at vurdere usikkerheden [se nedenfor] på klimafremskrivningen.
Global opvarmning
Gradvis stigning i den globale gennemsnitstemperatur, især efter midten af 1900-tallet, som forventes at fortsætte i fremtiden på grund af den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren.
IPCC
FN's klimapanel. Panelet udgiver med ca. seks års mellemrum store statusrapporter om forskningen i klima med fokus på fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer.
Kalibreringsperioden
Observationer fra DMI's målestationer for perioden fra 1989 til 2018. Resultater fra klimamodeller tilpasses data fra kalibreringsperioden i processen bias-justering [se ovenfor].
Klimaindikator
Opdeling af de enkelte klimavariable [se nedenfor] i et antal relevante mål. Klimavariablen 'nedbør' er f.eks. opdelt i Klimaindikatorerne 'gennemsnitsnedbør’, ’maksimal døgnnedbør’, ’antal døgn med mere end 10 mm nedbør’ osv.
Klimamodel
Matematisk model til at beregne klimaets udvikling i form af f.eks. ændringer i temperatur og nedbør.
Klimatilpasning
Praktisk tilpasning af samfund og infrastruktur til fremtidens klima; det kan f.eks. være at hæve indkørslen til en tunnel, så fremtidens højere vandstand ikke skaber problemer.
Klimavariabel
De overordnede grupper af fænomener, som Klimaatlas indeholder data for. Eksempler på klimavariable er ’nedbør’, ’temperatur’ og ’vandstand’.
Medianen
Den midterste værdi i et datasæt, hvor data er sorteret efter størrelse. F.eks. er medianen 5 for datasættet 2, 3, 5, 9 og 11.
Nedskalering
Metode til at forfine detaljerne af en global klimamodel for et afgrænset område.
Observationer
Reelle målinger af vejret foretaget ved vejr- eller vandstandsstationer.
Percentil
Statistisk betegnelse for den værdi, under hvilken en given procentdel af f.eks. en gruppe observationer befinder sig. 10-percentilen er f.eks. den værdi, under hvilken kun 10 % af observationerne befinder sig. 50-percentilen er medianen [se ovenfor]
Potentiel fordampning
Den mængde vand der kan fordampe fra overfladen, hvis der er vand til stede. Den potentielle fordampning kan derfor tolkes som den øvre grænse for, hvor meget vand der kan fordampe fra overfladen. Beregningen er baseret på middeltemperaturen og solindstrålingen (Makkinks metode).
RCP-scenarier
Se "Udledningsscenarier" nedenfor.
Referenceperioden
1981-2010. Data fra referenceperioden udgør sammenligningsgrundlaget for ændringerne i fremtidens klimaindikatorer.
Returværdi
Størrelsen af en sjælden hændelse. Returværdien for nedbøren i det vådeste døgn i en 100-årig periode kan f.eks. være 86 mm. Selve hændelsen kaldes en 100-årshændelse.
Skybrud
Mere end 15 mm nedbør på 30 min.
Solindstråling
Kaldes også 'globalstråling' og beskriver summen af direkte og diffus solstråling, der rammer overfladen. Klimaatlas indeholder ikke information om solskinstimer, men i stedet dette mål for hvor meget energi fra solen, der rammer overfladen.
SROCC
FN-rapport fra september 2019 om hav og is i et klima under forandring (Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate).
Stormflod
Periode med markant forhøjet vandstand ved kysterne. Stormrådet definerer en stormflod som en 20-års hændelse [se ovenfor] for vandstand.
Udledningsscenarier
Mulige fremtider for udledning af drivhusgasser udpeget af FN's klimapanel, IPCC. Klimaatlas fokusere på tre scenarier: et "lavt udledningsscenarie", hvor klimapåvirkningen af drivhusgasser topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), et "mellemhøjt udlendingsscenarie", hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5), og et "højt udledningsscenarie" med meget høje udledninger af drivhusgas (RCP8.5).
Usikkerhed
Interval omkring den mest sandsynlige værdi, som en fremtidig ændring i en vejrparameter, f.eks. højeste døgnnedbør, med stor sandsynlighed ligger indenfor.
Vandopland
Areal, der fungerer som et stort afvandingsområde med et fælles udløb til havet. Danmark har 23 hovedvandoplande jf. Miljøstyrelsens opdeling.
Vækstsæson
Vækstsæsonens længde er i Klimaatlas defineret som antal døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C. Vækstsæsonen indikerer den periode, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed f.eks. kan dyrke landbrug.
lukDet er ikke muligt for DMI at vælge kun ét udledningsscenarie, da DMI ikke kan sige, hvordan udledning af drivehusgasser vil blive i fremtiden. DMI og Miljøstyrelsen har sammen udarbejdet en vejledning med anbefalinger til valg af udledningsscenarierne baseret på tidshorisont og krav til robusthed af det relevante anlægsprojekt, som kommunerne kan støtte sig til. Vejledningen findes her.
lukKlimaatlas leverer ikke historiske data. Historiske data (observationer) er indarbejdet i modellerne som udgangspunktet de fremtidige værdier er beregnet ud fra. Historisk data kan ses i Klimaatlas som gennemsnitlige værdier via referenceværdierne. Du finder historiske data i DMI's Vejrarkiv og DMI's Frie Data..
lukData kan hentes som API-løsning, se Open data for Klimaatlas.
lukDer findes ikke real-time-data i Klimaatlas, da Klimaatlas ikke skal benyttes til varsling eller korte vejrudsigter. Klimaatlas ser langt ud i fremtiden, og data til dette ændrer sig ikke fra dag til dag.
lukKlimaatlas bliver som udgangspunkt opdateret ifm. tilførsel af nye data. Opdateringsfrekvensen er en eller få gange om året.
lukKlimaatlas er opbygget fleksibelt, så der kan indarbejdes nye klimaindikatorer og andre relevante produkter i fremtiden. Forslag til nye produkter og indikatorer er altid meget velkommen: Klimaatlas kan kontakes via vores 'Kontakt' formular.
lukData i Klimaatlas er gratis og kan frit benyttes. Se 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'.
lukI Klimaatlas vises data både som absolutte værdier og som ændringer. Ændringer er set i forholdt til referenceperioden som er 1981-2010.
"Teknisk beskrivelse af Klimaatlas” hvor forklaring på forskelle i beregningen findes.
lukKlimaatlas indeholder som udgangspunkt RCP2,6, RCP4,5 og RCP8,5-scenarierne. Der er pt. ikke planlagt andre scenarier men vi vil meget gerne høre forslag og ønsker til flere via 'Kontakt' nederst på alle sider.
lukSelv inden for den samme CO2-fremtid er der forskelle i klimaudviklingen mellem de enkelte kommuner. Kommunale forskelle kan ses direkte på kortvisningen via farveindikationen.
lukData i Klimaatlas bygger på en lang række regionale nedskaleringer af globale klimamodeller (i CORDEX-ensemblet). Pt. er antallet af modeller 65. Data vises som statistikker over resultaterne fra de forskellige modeller.
lukKlimaatlas indeholder data for det danske kvadratnet i 1x1 km gitter, som den højeste opløsning. Ønskes en anden opløsning, skal brugeren interpolere data til det pågældende grid/gitter.
lukKlimaatlas giver bl.a. temperatur- , havniveau- og nedbørs-statistikker for perioden 2011-2040. Men som med enhver klimafremskrivning er der usikkerhed, og data for enkelte år kan ikke angives. Den bagvedliggende klimatrend er så lille, at den på en 10-års horisont vil overskygges af år-til-år variationer.
lukKlimaatlas baserer sig på internationale samarbejder om nedskalering af globale klimamodeller. På denne måde indgår 65 modeller, som samlet giver det bedste bud på fremtiden og på usikkerheden forbundet med fremskrivningerne. I disse internationale samarbejder har protokollerne hidtil foreskrevet kørsler ud til 2100. Derfor findes der pt. ikke datamateriale længere frem.
lukDet planlægger vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi holder foreløbig fast i 2100, da modellerne har denne rækkevidde.
lukData kan downloades som excel, NetCDF og som GIS-filer (REST/WFS). Desuden er der adgang til pdf-rapport på kommuneniveau og en for hele Danmark. Et overblik kan ses under "Klimaatlas Data og Produkter".
lukDMI's data fra Klimaatlas kan frit benyttes, videreformidles og viderebearbejdes. For yderligere information om vilkår for anvendelsen af data henvises til 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'.
lukVed at tilmelde dig nyhedsbrevet får du automatisk en advisering, når der kommer nye data, opdateringer eller andre vigtige informationer om Klimaatlas. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet nederst på alle Klimaatlas-sider.
lukDu kan afmelde nyhedsbrevet via afmeldefunktionen i selve mailen. Du kan desuden til enhver tid kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider og bede om at få dine brugeroplysninger slettet og nyhedsbrevet afmeldt.
lukJa. Data kan hentes i GIS-format (REST/WFS) via vores Arcgis open data portal her. DMI tilbyder ikke GIS-support til denne GIS-service.
lukKlimaatlas er primært udviklet som et værktøj til den professionelle bruger, der arbejder via sin pc. Det betyder, at bl.a. navigation, kortmodul og grafer er optimeret til en pc med stor skærm og mus. Klimaatlas kan også tilgås fra tablet og mobiltelefon. Her vil der dog være visse begrænsninger i visningen pga. den mindre skærm.
lukHar du spørgsmål eller kommentarer til DMI's Klimaatlas, kan du benytte dette kontakt-link. Herefter skal du vælge type af bruger, f.eks. borger eller forsker og udfylder derefter en kontaktformular. Det er også muligt at ringe til DMI's kundecenter på (+45) 39 15 75 00. Åbningstider: Mandag til torsdag 9.00-12.00, fredag 9.30-12.00. DMI opsamler spørgsmål og feedback fra brugerne og opdaterer løbende denne FAQ.
lukKlimaatlas udspringer oprindeligt af Finanslov 2018 som et initiativ om et landsdækkende klimaatlas, som skal udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr. Klimaatlas er del af en større pakke til initiativer på kystbeskyttelses- og klimatilpasningsområdet, og har ophæng i planloven. Bevillingen til Klimaatlas blev forlænget med en ny bevilling i Finanslov 2022, der dækker en fireårig periode til og med 2025.
lukNøjagtigheden af det beregnede fremtidige klima i Danmark er vurderet på baggrund af 65 klimamodeller. Klimamodellerne i model-ensemblet adskiller sig ved, at de indeholder forskellige matematiske formuleringer af centrale fysiske processer i klimasystemet. Den enkelte model i ensemblet har derfor både styrker og svagheder i forhold til nøjagtigheden af det beregnede klima. Denne forskellighed fører til en spredning i model-ensemblets forudsigelse af klimaparametre, der kan bruges til at vurdere usikkerheden af klimafremskrivningen. Det er mest sandsynligt, at ændringen ligger omkring medianen, altså resultatet fra den model, som placerer sig i midten af feltet.
Udover klimamodel-ensemblet benyttes DMI's observationer til at kvalificere resultatet af klimamodellernes beregninger, så de stemmer bedst muligt overens med virkeligheden; dvs. målte data. Det gøres ved hjælp af en statistisk metode, som kaldes bias-justering.
Læs mere om hvordan data er blevet til.
