Ofte stillede spørgsmål

Har du et spørgsmål om Klimaatlas, eller mangler du forklaring på et fagudtryk? Så er der hjælp at hente her.

Herunder finder du spørgsmål og svar samt en ordbog for Klimaatlas. Mangler du et svar eller et ord, så har du mulighed for at kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider.

Hvad betyder ... ? Ordbog for Klimaatlas

2-, 5-, 10-, 20-, 50-, 100-årshændelse
Et vejrfænomen, f.eks. et skybrud, der er så voldsomt, at det kun forekommer én gang hvert 2., 10. eller 100. år på et givent sted.

Bias-justering
Proces, hvor data fra en klimamodel justeres, så de ligger i tråd med observationer fra den såkaldte kalibreringsperiode [se nedenfor]. De justerede modeldata passer bedre med virkeligheden og er lettere at anvende.

CORDEX
Internationalt samarbejde om klimamodeller, som DMI deltager i. Klimaatlas benytter data fra Euro-CORDEX, som fokuserer på Europa.

Ekstremværdi-teori
Matematisk metode benyttet i Klimaatlas til at beregne sandsynligheden for meget sjældne, ekstreme hændelser nu og i fremtiden.

Ensemble
Vifte af forskellige klimamodeller, der regner på den samme fremtid og typisk giver lidt forskellige resultater. Forskellene bruges til at vurdere usikkerheden [se nedenfor] på klimafremskrivningen.

Global opvarmning
Gradvis stigning i den globale gennemsnitstemperatur, især efter midten af 1900-tallet, som forventes at fortsætte i fremtiden på grund af den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren.

IPCC
FN's klimapanel. Panelet udgiver med ca. seks års mellemrum store statusrapporter om forskningen i klima med fokus på fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer.

Kalibreringsperioden
Observationer fra DMI's målestationer for perioden fra 1989 til 2018. Resultater fra klimamodeller tilpasses data fra kalibreringsperioden i processen bias-justering [se ovenfor].

Klimaindikator
Opdeling af de enkelte klimavariable [se nedenfor] i et antal relevante mål. Klimavariablen 'nedbør' er f.eks. opdelt i Klimaindikatorerne 'gennemsnitsnedbør’, ’maksimal døgnnedbør’, ’antal døgn med mere end 10 mm nedbør’ osv.

Klimamodel
Matematisk model til at beregne klimaets udvikling i form af f.eks. ændringer i temperatur og nedbør.

Klimatilpasning
Praktisk tilpasning af samfund og infrastruktur til fremtidens klima; det kan f.eks. være at hæve indkørslen til en tunnel, så fremtidens højere vandstand ikke skaber problemer.

Klimavariabel
De overordnede grupper af fænomener, som Klimaatlas indeholder data for. Eksempler på klimavariable er ’nedbør’, ’temperatur’ og ’vandstand’.

Medianen
Den midterste værdi i et datasæt, hvor data er sorteret efter størrelse. F.eks. er medianen 5 for datasættet 2, 3, 5, 9 og 11.

Nedskalering
Metode til at forfine detaljerne af en global klimamodel for et afgrænset område.

Observationer
Reelle målinger af vejret foretaget ved vejr- eller vandstandsstationer.

Percentil
Statistisk betegnelse for den værdi, under hvilken en given procentdel af f.eks. en gruppe observationer befinder sig. 10-percentilen er f.eks. den værdi, under hvilken kun 10 % af observationerne befinder sig. 50-percentilen er medianen [se ovenfor]

Potentiel fordampning
Den mængde vand der kan fordampe fra overfladen, hvis der er vand til stede. Den potentielle fordampning kan derfor tolkes som den øvre grænse for, hvor meget vand der kan fordampe fra overfladen. Beregningen er baseret på middeltemperaturen og solindstrålingen (Makkinks metode).

RCP-scenarier
Fire mulige fremtider for udledning af drivhusgasser udpeget af FN's klimapanel, IPCC. De fire scenarier fordeler sig på ét scenarie, hvor klimapåvirkningen af drivhusgasser topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), to scenarier, hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5 og RCP6.0), og ét scenarie med meget høje udledninger af drivhusgas (RCP8.5). RCP-scenarierne kaldes også ’CO2-fremtider’ eller ’klimafremtider’.

Referenceperioden
1981-2010. Data fra referenceperioden udgør sammenligningsgrundlaget for ændringerne i fremtidens klimaindikatorer.

Returværdi
Størrelsen af en sjælden hændelse. Returværdien for nedbøren i det vådeste døgn i en 100-årig periode kan f.eks. være 86 mm. Selve hændelsen kaldes en 100-årshændelse.

Skybrud
Mere end 15 mm nedbør på 30 min.

Solindstråling
Kaldes også 'globalstråling' og beskriver summen af direkte og diffus solstråling, der rammer overfladen. Klimaatlas indeholder ikke information om solskinstimer, men i stedet dette mål for hvor meget energi fra solen, der rammer overfladen.

SROCC
FN-rapport fra september 2019 om hav og is i et klima under forandring (Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate).

Stormflod
Periode med markant forhøjet vandstand ved kysterne. Stormrådet definerer en stormflod som en 20-års hændelse [se ovenfor] for vandstand.

Usikkerhed
Interval omkring den mest sandsynlige værdi, som en fremtidig ændring i en vejrparameter, f.eks. højeste døgnnedbør, med stor sandsynlighed ligger indenfor.

Vandopland
Areal, der fungerer som et stort afvandingsområde med et fælles udløb til havet. Danmark har 23 hovedvandoplande jf. Miljøstyrelsens opdeling.

Vækstsæson
Vækstsæsonens længde er i Klimaatlas defineret som antal døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C, til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C. Vækstsæsonen indikerer den periode, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed f.eks. kan dyrke landbrug.

Hvorfor skal man selv vælge ét CO₂-scenarie?

Det er ikke muligt for DMI at vælge kun ét CO2-scenarie, da DMI ikke kan sige, hvordan CO2-udviklingen i atmosfæren vil blive i fremtiden. DMI og Miljøstyrelsen har sammen udarbejdet en vejledning med anbefalinger til valg af CO2-scenarierne baseret på tidshorisont og krav til robusthed af det relevante anlægsprojekt, som kommunerne kan støtte sig til. Vejledningen findes her.

Leverer Klimaatlas højtopløste historiske data?

Klimaatlas leverer ikke historiske data. Historiske data (observationer) er indarbejdet i modellerne, som det udgangspunkt de fremtidige værdier er beregnet ud fra. Historisk data kan ses i Klimaatlas som gennemsnitlige værdier via referenceværdierne. Du finder historiske data i DMI's Vejrarkiv og DMI's Frie Data..

Hvordan skal de små csv-filer fra graferne læses?

Det it-værktøj, som udarbejder og visualiserer de små csv-filer på baggrund af det viste datamateriale i grafen, gengiver desværre ikke data og overskrifter på optimal vis. Det er derfor relevant at vide, at man skal se bort fra kolonne C og G, som gengiver nogle tal, der udelukkende benyttes til at vise den tykke bar på graferne. Disse to kolonner kan slettes, da dette ikke er klimadata. Kolonne B og F derimod er medianen for henholdsvis det mellem og det høje CO2-scenarie. Kolonne D og H er 10-percentilen og kolonne E og I er 90-percentilen for henholdsvis det mellem og det høje CO2-scenarie.

Eksempel på CSV-fil åbnet i regneark med markering af dataindholdet i de forskellige kolonner.

Kan der hentes data via API?

Data kan hentes som API-løsning, se Open data for Klimaatlas.

Viser Klimaatlas real-time-data?

Der findes ikke real-time-data i Klimaatlas, da Klimaatlas ikke skal benyttes til varsling eller korte vejrudsigter. Klimaatlas ser langt ud i fremtiden, og data til dette ændrer sig ikke fra dag til dag.

Hvor tit opdateres data?

Klimaatlas bliver som udgangspunkt opdateret ifm. tilførsel af nye data. Opdateringsfrekvensen er en eller få gange om året.

Kan nye emner/produkter tilføjes Klimaatlas?

Klimaatlas er opbygget fleksibelt, så der kan indarbejdes nye klimaindikatorer og andre relevante produkter i fremtiden.

Er data fra Klimaatlas gratis?

Data i Klimaatlas er gratis og kan frit benyttes. Se 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'

Vises data både som absolutte værdier og som ændringer?

I Klimaatlas vises data både som absolutte værdier og som ændringer. Ændringer er set i forholdt til referenceperioden som er 1981-2010.

"Teknisk beskrivelse af Klimaatlas” hvor forklaring på forskelle i beregningen findes.

Kommer der flere scenarier i Klimaatlas end RCP 4.5 og RCP 8.5?

Klimaatlas indeholder som udgangspunkt RCP4.5 og RCP8.5-scenarierne. Der er pt. ikke planlagt andre scenarier. Klimaatlas fokuserer på klimatilpasning og udelader dermed lave scenarier som RCP2.6, hvor man må forvente at behovet for tilpasning er mere begrænset. For mere information om valg af RCP-scenarier henvises til ’Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier’.

Er der forskelle mellem kommunerne?

Selv inden for den samme CO2-fremtid er der forskelle i klimaudviklingen mellem de enkelte kommuner. Kommunale forskelle kan ses direkte på kortvisningen via farveindikationen.

Hvilken model bygger data på?

Data i Klimaatlas bygger på en lang række regionale nedskaleringer af globale klimamodeller (i CORDEX-ensemblet). Pt. er antallet af modeller 57. Data vises som statistikker over resultaterne fra de forskellige modeller.

Hvad er den højeste data-opløsning?

Klimaatlas indeholder data for det danske kvadratnet i 1x1 km gitter, som den højeste opløsning. Data findes desuden i 3x3 km gitter. Ønskes en anden opløsning, skal brugeren interpolere data til det pågældende grid/gitter.

Hvad siger Klimaatlas om udviklingen på 10-20 års skala?

Klimaatlas giver bl.a. temperatur- , havniveau- og nedbørs-statistikker for perioden 2011-2040. Men som med enhver klimafremskrivning er der usikkerhed, og data for enkelte år kan ikke angives. Den bagvedliggende klimatrend er så lille, at den på en 10-års horisont vil overskygges af år-til-år variationer.

Hvorfor går fremskrivningerne til 2100?

Klimaatlas baserer sig på internationale samarbejder om nedskalering af globale klimamodeller. På denne måde indgår 57 modeller, som samlet giver det bedste bud på fremtiden og på usikkerheden forbundet med fremskrivningerne. I disse internationale samarbejder har protokollerne hidtil foreskrevet kørsler ud til 2100. Derfor findes der pt. ikke datamateriale længere frem.

Fremrykkes slut-horisonten ved fremtidige opdateringer?

Det planlægger vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi holder foreløbig fast i 2100, da modellerne har denne rækkevidde.

I hvilke formater kan jeg få data?

Data kan downloades som excel, NetCDF og som GIS-filer (REST/WFS). Desuden er der adgang til pdf-rapport på kommuneniveau og en for hele Danmark.

Hvad må jeg bruge data til?

DMI's data fra Klimaatlas kan frit benyttes, videreformidles og viderebearbejdes. For yderligere information om vilkår for anvendelsen af data henvises til 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'.

Hvordan bliver jeg informeret om nye data-versioner?

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du automatisk en advisering, når der kommer nye data, opdateringer eller andre vigtige informationer om Klimaatlas. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet nederst på alle Klimaatlas-sider.

Kan jeg afmelde nyhedsbrevet?

Du kan afmelde nyhedsbrevet via afmeldefunktionen i selve mailen. Du kan desuden til enhver tid kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider og bede om at få dine brugeroplysninger slettet og nyhedsbrevet afmeldt.

Er data tilgængelig i GIS format?

Ja. Data kan hentes i GIS-format (REST/WFS) via vores GIS-service. DMI tilbyder ikke GIS-support til denne GIS-service.

Er Klimaatlas optimeret til mobilbrug?

Klimaatlas er primært udviklet som et værktøj til den professionelle bruger, der arbejder via sin pc. Det betyder, at bl.a. navigation, kortmodul og grafer er optimeret til en pc med stor skærm og mus. Klimaatlas kan også tilgås fra tablet og mobiltelefon. Her vil der dog være visse begrænsninger i visningen pga. den mindre skærm.

Hvor får jeg hjælp og giver feedback til Klimaatlas?

Har du spørgsmål eller kommentarer til DMI's Klimaatlas, kan du benytte dette kontakt-link. Herefter skal du vælge type af bruger, f.eks. borger eller forsker og udfylder derefter en kontaktformular. Det er også muligt at ringe til DMI's kundecenter på (+45) 39 15 75 00. Åbningstider: Mandag til torsdag 9.00-12.00, fredag 9.30-12.00. DMI opsamler spørgsmål og feedback fra brugerne og opdaterer løbende denne FAQ.

Med hvilken baggrund er Klimaatlas besluttet?

Klimaatlas udspringer af Finanslov 2018 som et initiativ om et landsdækkende klimaatlas, som skal udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr. Klimaatlasset er del af en større pakke til initiativer på kystbeskyttelses- og klimatilpasningsområdet. Klimaatlas har ophæng i planloven og har en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode.

Datakvalitet

Nøjagtigheden af det beregnede fremtidige klima i Danmark er vurderet på baggrund af 57 klimamodeller. Klimamodellerne i model-ensemblet adskiller sig ved, at de indeholder forskellige matematiske formuleringer af centrale fysiske processer i klimasystemet. Den enkelte model i ensemblet har derfor både styrker og svagheder i forhold til nøjagtigheden af det beregnede klima. Denne forskellighed fører til en spredning i model-ensemblets forudsigelse af klimaparametre, der kan bruges til at vurdere usikkerheden af klimafremskrivningen. Det er mest sandsynligt, at ændringen ligger omkring medianen, altså resultatet fra den model, som placerer sig i midten af feltet.

Udover klimamodel-ensemblet benyttes DMI's observationer til at kvalificere resultatet af klimamodellernes beregninger, så de stemmer bedst muligt overens med virkeligheden; dvs. målte data. Det gøres ved hjælp af en statistisk metode, som kaldes bias-justering.

Læs mere om hvordan data er blevet til.

Information in English

The Danish Climate Atlas provides useful data for the municipalities

DMI has developed a nationwide Danish Climate Atlas based on in-house data, data from the IPCC and various international databases. Data is freely available at this website (in Danish).

The Danish Climate Atlas provides data on municipality, drainage basin and coastal stretch levels showing future changes in temperature, precipitation, extreme precipitation, relative sea level and storm surge heights. It thereby gives an indication of areas with a particular future risk of being impacted by extremes. The tool provides fundamental climate data so municipalities can take the necessary precautions and guard citizens, infrastructure and buildings against the expected extreme weather in the future.

In Denmark, the municipalities are responsible for climate adaptation, for example, securing exposed areas from cloudbursts. The Danish Climate Atlas therefore has the municipalities and their climate adaptation as its primary focus, but it is also relevant for the regions, utility companies, infrastructure, agriculture, emergency management, insurance, consultants and many other sectors. The Climate Atlas is thus developed in a valuable collaboration with the municipalities and other relevant stakeholders working on climate adaptation.

The Danish Climate Atlas is an authoritative data set on the projected physical changes in weather and climate, e.g. precipitation until it hits the ground and sea water until it hits the coast. But it does not directly address the subsequent fate of surface water, which means that there is no direct information on where flooding will occur, water levels in lakes and streams, ground water levels or coastal erosion. The data in the Climate Atlas should therefore be combined with local knowledge on ground water levels, sewers, dikes etc. to complete the full impact analyses of the changing climate conditions. The municipalities can thereby use this nationwide tool in their planning of climate change adaptation measures and in their dialogue with utility companies and consultants.

Data in the Climate Atlas shows the future Danish climate in the beginning, middle and end of the century for two different greenhouse gas emission scenarios. The Climate Atlas shows data on future temperature, precipitation, sea level, wind, evaporation, insolation, storm surges and various specific climate indices both at national and municipality levels – and down to a 1 km grid scale.

If you want to give feedback, report errors or need further explanation in English please follow the link “kontakt”

Få besked, når vi opdaterer data

Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.