Stormflodsberedskab

Stormflodsberedskabet er det system, der skal tage sig af at håndtere en mulig, kommende stormflodssituation.

Stormflodsberedskabet består af:

• Et målernet til at overvåge vandstanden
• En stormflodsmodel til at forudsige vandstanden
• Et sæt varslingskriterier

Derudover inkluderer det:

• En operativ varsling
• En lokal eller regional beredskabsstab
• En praktisk handlingsplan

Det er således fastlagt i detaljer i forvejen, hvad der skal til, for at et beredskab sættes i gang, og hvordan ansvaret er fordelt. I en krisesituation er det yderst praktisk, at beslutningskompetencerne ligger fast, da man kan komme ud for at skulle prioritere indsatsområderne.

Beredskabet afprøves regelmæssigt for at sikre, at alle kontaktpunkter og formidlingskanaler er til stede og fungerer.

Det danske vandstandsmålernet omfatter ca. 80 lokaliteter, hvor vandstanden registreres hvert 10. minut og sendes til DMI. Den vagthavende meteorolog får dermed et samlet øjebliksbillede (et såkaldt synoptisk billede) over vandstanden langs de danske kyster.

Når prognosen siger, at vandstanden vil blive kritisk inden for de næste to døgn, startes et alarmberedskab. Det går groft sagt ud på, at man kontakter relevant personale (og dermed sikrer sig, at de er til stede) og derefter går på stand-by, mens man holder nøje øje med udviklingen.

Når prognosen siger, at vandstanden vil blive kritisk inden for de næste 36 timer, startes det egentlige beredskab. Nu skal der skrides til handling. Hvad man præcis skal foretage sig, afhænger af, hvor høj vandstanden vurderes til maksimalt at blive.

Der kan være tale om at rydde udsatte områder, inddæmme med sandsække eller watertubes, eller - i sidste instans – at evakuere. Undervejs har de lokale beredskaber mulighed for at diskutere vejrudviklingen og vandstandsprognosen med den vagthavende meteorolog.

Der er oprettet stormflodsberedskaber i en lang række kommuner og havne. Kystdirektoratet har et samlet beredskab for blandt andet Vadehavet og for Vestkysten.