ForsideHav og isTemaforside: Klodens store iskapperStigende afsmeltning

Stigende afsmeltning

Øget afsmeltning fra Indlandsisen er årsag til omkring halvdelen af det observerede massetab fra iskappen gennem de senere år.

Smeltning i overfladen af Indlandsisen bestemmes med punktmålinger fra et netværk af vejrstationer, hvorpå måleresultaterne generaliseres til større områder ved hjælp af modelberegninger. Desuden observerer satellitter refleksionen fra iskappen, som ændrer sig, når sne og is smelter.

Smeltningen er blevet bestemt siden 1958, og fem af de seks største smelteår ligger alle efter 2006. De fem største smelteår, regnet med DMI’s HIRHAM5 regionale klimamodel er:

1. 2012
2. 2010
3. 2016
4. 2007
5. 2008

DMI beregner den daglige mængde af nedbør, der falder på Indlandsisen, samt smeltning baseret på vores vejrmodellers output. Det kalder vi overflademassebudget, og det indikerer Indlandsisens sundhed. På Polarportalen kan disse data ses sammen med flere andre observationer for Arktis.

Data fra DMI’s regionale klimamodel HIRHAM5 er frit tilgængelig for forskningsformål her.

Smeltevandssøer dræner iskappens bund

Om sommeren dannes der tusindvis af smeltevandssøer i områderne nær isranden. Søerne kan sive til bunden af iskappen gennem spalter i isen, og det har længe været omdiskuteret, om smeltevandet virker som et smøremiddel, der kan sætte ekstra fart i udløbsgletscherne.

I august 2006 observerede en international forskergruppe, hvordan en fire kilometer lang og otte meter dyb smeltevandssø drænede væk fra iskappen på blot halvanden time – en transport af vand, der kan sammenlignes med Niagara vandfaldet.

Søen forsvandt nær ved den isstrøm, som føder den store udløbsgletscher i Ilulissat Isfjord i Vestgrønland. Resultatet var, at isstrømmen accelererede stærkt i nærheden af den forsvundne sø. Men heldigvis var accelerationen beskeden ude ved gletscherens udløb - sandsynligvis fordi undergrunden her i forvejen er velsmurt af flydende vand.

Regn på Indlandsisen kan også medføre ekstra fart i udløbsgletsjerne. Særligt kan det ske i sensommeren og efteråret, som en stor gruppe forskere (heriblandt DMI-forskere) har undersøgt det i Vestgrønland.

Figur der viser, hvor vejrstationer er fordelt i Grønland

DMI’s vejrstationer i Grønland indgår i arbejdet med at bestemme afsmeltningen fra Indlandsisen.

Fortsat forskning skal afklare, hvor meget smøreeftekten generelt betyder for gletschernes hastighed og for kælvningen af isbjerge.

Spørgsmålet er vigtigt, fordi antallet af smeltevandssøer nær isranden vil stige i takt med de forudsagte temperaturstigninger.

Smeltevandssøer på Indlandsisen

Smeltevandssøer på Indlandsisens overflade kan sive gennem huller og sprækker til bunden af iskappen, hvor smeltevandet virker som et smøremiddel under gletscherne og øger deres hastighed. Foto: Lars Andersen.

Grafen viser på årsbasis de faktorer, som har størst indflydelse på overflademassebudgettet

Grafen viser på årsbasis de faktorer, som har størst indflydelse på overflademassebudgettet (SMB - surface mass balance).

Temaansvarlig Ruth Mottram
Delvist baseret på tekst af Rolf Haugaard Nielsen
Opdateret 4. juni 2018

Jordens rotation vender tingene på hovedet

25. oktober 2021. Det er tidlig morgen, du er på vej på arbejde, og solen er så småt ved at vise sig på himlen mod øst. Timerne går, og efter en lang arbejdsdag er du igen på vej hjemad og når lige, at få det sidst glimt af solen inden den går ned mod vest. Hvad du i virkeligheden har været vidne til, er jordens rotation omkring sin egen akse.

Efterårsferien druknede

22. oktober 2021. Netop som efterårsferien åbnede, fulgte efteråret trop med masser af regn og blæst. De sidste fem dage kom med varsler for kraftig regn, vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, og især i de sydlige egne var gummistøvler at foretrække frem for gummisko. DMI’s klimatolog er dykket ned i de drivvåde tal.

Lav din egen vejrudsigt og hør om klimaet om 80 år

14. oktober 2021. På Kulturnatten i København åbner Klima-, Energi- Og Forsyningsministeriet dørene for små og store nysgerrige sjæle. Her præsenterer styrelser og institutter under ministeriet alt fra vejr og klima til oversvømmelsessikring af kældre og lagring af CO2 i undergrunden