Isen omkring Nordpolen skrumper – 10. laveste maksimum-udbredelse

Havisens udbredelsen i Arktis toppede den 9. marts i år og ender som den 10. laveste udbredelse i de 43 år, hvor havisen er blevet overvåget med satellitter. Det er dog endnu mere tankevækkende, at de 10 laveste udbredelser, alle har indfundet sig efter 2005.

Havis

Foto: Colourbox

Havisen er en tydelig markør for, hvordan klimaet har det, og havisen spiller en så vigtig rolle i vores klimasystem, at den er i stand til at påvirke det globale klima. Derfor er havisen vigtig at overvåge. Tendensen er i øvrigt ikke til at tage fejl af, idet de sidste mange års målinger viser en lavere og lavere udbredelse.

Hvert år i marts når havisen et maksimum i udbredelse. I år skete det den 9. marts og gennemsnitsarealet for marts nåede op på 14,79 mio. km2. Det er cirka dobbelt så stort som arealet af Australien, men sammenlignet med tidligere målinger over de sidste 43 år, hvor havisen er blevet overvåget med satellitter, er det en beskeden 33. plads af maksimale udbredelser.

Vender vi derimod skalaen om, og ser på de laveste maksimum-havisudbredelser, er det den 10. laveste maksimum-udbredelse – marginalt lavere end sidste år, og ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tage Tonboe er 10. pladsen et kedeligt varsel, men ikke nogen overraskelse.

Så meget is smelter i Arktis hver dag

I smeltesæsonen fra marts til september smelter der i gennemsnit et areal på 55 tusinde kvadratkilometer per dag – det svarer til næsten to gange Jylland Et næsten tilsvarende areal fryser til i løbet af vinteren. Alligevel er der på lang sigt mere, der smelter, end der fryser.

At årets maksimale havisudbredelse ender på en 10. plads af lave maksimum-udbredelser er en del af en meget klar tendens, vi har set de sidste mange år. Hvert år forsvinder der i gennemsnit et areal på størrelse med Danmark fra den arktiske havis. Tendensen er endnu mere udtalt om sommeren, men havisen forsvinder i alle måneder af året.

Åbentvands-sæsonen bliver længere og længere

Isens opbrud kommer tidligere og opfrysningen kommer senere. Det gør, at åbentvands-sæsonen i områder, der normalt kun er dækket med is om vinteren, er op til tre måneder længere i dag end i slutningen af 1970’erne. Denne tendens er, ifølge Rasmus Tage Tonboe, klar for hele Arktis, og den længere sæson med åbent vand accelererer opvarmningen yderligere.

Når isen trækker sig tilbage, sætter det gang i nogle tilbagekoblingsmekanismer, der blandt andet gør, at globale temperaturstigninger bliver forstærket i Arktis, og ikke nok med at det gør tingene endnu værre i Arktis, det bidrager også til at accelerere den globale temperaturstigning, siger havisforskeren, og tilføjer: Der er store regionale og sæsonmæssige forskelle i den arktiske opvarmning, men i nogle områder er temperaturstigningen på 10 grader i løbet af de 30-40 år, hvor vi har kortlagt temperaturen med satellit.

Sommeren kommer til at afgøre havis-sæsonen 2021

Den lave udbredelsen i marts er ikke nødvendigvis en indikator for, hvordan det går med havisudbredelsen i slutningen af sommeren (september), hvor vi har mindst is.

Sommerens isudbredelse afhænger af udgangspunktet, altså udbredelsen og tykkelsen i begyndelsen af sommeren, men sommerens vejr har stor indflydelse på, hvornår og hvor hastigt isen i det centrale Arktis begynder at smelte.

Der er endnu havis, som overlever sommerens opvarmning, og dens udbredelse viser, hvor meget af den gamle, tykke og robuste is der er tilbage i Arktis. Den gamle og tykke is er mere modstandsdygtig over for varme somre end den tyndere nydannede vinteris og giver dermed det arktiske klima en vis form for stabilitet. Den tykke ’sommer-is’ er dog truet, hvilket som nævnt kan accelerere den smeltende havis.

Havisudbredelsen siden 1979:

Havisudbredelse måned for måned

Figuren viser den månedlige isudbredelse siden 1979. Tallet i hver rubrik viser månedens placering fra bunden.

Ændringer i åbentvandssæsonen siden 1970'erne

Figuren viser udviklingen siden slutningen af 1970erne i åbentvandssæsonen for havområder, der er dækket af is en del af året.

Af havisforsker Rasmus Tage Tonboe og Herdis Preil Damberg
13. april 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram