Nationalt Center for Klimaforskning forlænges

Der afsættes 39,4 mio. kr. til at fortsætte og styrke Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) og overvågning af Grønlands indlandsis. Det er resultatet af de netop afsluttede forhandlinger om Forskningsreserven.

Forskning i klimaforandringerne i rigsfælleskabet skal styrkes i fremtiden. Det har Regeringen og partierne bag Forskningsreserven besluttet.

”Nationalt Center for Klimaforskning er sat i verden for at skabe lokal og konkret viden om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke rigsfællesskabet de kommende årtier. Det arbejde ser vi frem til at fortsætte, så vi kan give beslutningstagere og borgere det bedst mulig grundlag til at imødegå klimaforandringerne, Men vi kan ikke gøre det alene, og for at denne satsning skal lykkes, vil vi række ud og samarbejde med andre forskningsmiljøer”, siger Marianne Thyrring, direktør ved Danmark Meteorologiske Institut.     

Uddrag af aftaleteksten

I aftalen står der: NCKF kan understøtte en effektiv og bæredygtig klimatilpasningsindsats og bidrage til den globale viden om klimaforandringerne særligt omkring Arktis og Antarktis.

Læs også: Her er de 18 klimaforskningsprojekter på DMI

NCKF skal forske, samle viden og knytte klimaforskning i rigsfællesskabet sammen gennem forskningssamarbejder på tværs af universiteter, videninstitutioner, styrelser og beslutningstagere.

NCKF skal understøtte og styrke DMI's rolle som klimavidenskabelig rådgiver.

Centret vil kunne fokusere på:

  • klimaforandringer i Arktis og Antarktis herunder systematisk indsamling af lange tidsserier af klimaobservationer
  • klimaforandringer og ekstremt vejr i Danmark
  • konsekvenser af klimaforandringerne, herunder oversvømmelser
  • styrket nationalt samarbejde, bidrag til internationale samarbejder (f.eks. IPCC) og formidling

 

NCKF’s forskning vil have fokus på de mest kritiske klimaindsatsområder, hvor der er et særligt behov for at udvikle ny viden og forbedre klimafremskrivninger, og på at udfylde væsentlige huller i den internationale viden om klimaforandringer.

Partierne noterer sig, at arbejdet ved DMI foregår i samarbejde med en lang række nationale og internationale partnere. Hjemtaget af internationale forskningsmidler øger den samlede forskningsvolumen i regi af centret.

 

Kontakt
Rasmus Bjørn
41729077
rbj@dmi.dk

Af Rasmus Bjørn
30. oktober 2020.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle