Satellitterne befinder sig mange hundrede kilometer oppe. Denne lange afstand til Jorden, gør at de kan belyses af Solen og kaste en lysstråle mod Jordens natside.
Nogle af disse lys på nattehimlen, som kommer fra satellitter kommer fra Iridium-satellitter. Disse glimt er ofte særligt kraftige og kaldes iridium-glimt (eng. iridium flare).
Iridiumsatellitterne er en gruppe på 66 kommunikationssatellitter med et design, der gør netop deres glimt meget tydelige.
Et iridium-glimt varer nogle sekunder. Først tiltager lysstyrken og efter nogle sekunder falder den igen for til sidst at forsvinde. Lysstyrken kan nå op i størrelsesordenen (magnitude) -8. Det svarer til en lysstyrke et sted mellem fuldmånens og Venus'.
Da satellitternes bane er velkendt, kan det muligt at forudsige hvor og hvornår på himlen der kan forekomme Iridium-glimt. Normalt er der et sted mellem tre og fem glimt hver nat.
Oplysningerne om, hvornår der forekommer Iridium-glimt, netop hvor du er, kan du finde flere steder på nettet. Et af stederne er heavens-above.com. Her klikker du dig frem til din position på et verdenskort og får derefter en liste over glimt de kommende nætter. Det er også muligt at få oplyst tid og sted for glimt, der allerede er forekommet, så du kan verificere, at 'det du så på himlen sidste nat', virkelig var et iridium-glimt.
Selv når Iridiumsatelitterne ikke lige glimter kan de alligevel ses på den mørke himmel. I de tilfælde opleves de som meget svage stjerner, der hastigt bevæger sig af sted. Mange andre typer satellitter opleves på samme vis.
Et andet menneskeskabt objekt, der i perioder pryder aften- og nattehimlen, er den internationale rumstation ISS.
Rumstationen er de seneste år blevet noget mere lysstærk, eftersom der ved hjælp af rumfærgerne er tilføjet nye elementer herunder laboratorier og ekstra solceller.
Rumstationen er kun synlig fra Danmark i udvalgte perioder. Præcis hvornår kan du ligeledes orientere dig om på www.heavens-above.com.
Meteorer (også kaldet stjerneskud) er blandt de mere normale og velkendte fænomener, som lyser op på himlen sammen med stjernerne.
Lyset opstår når en meteorid trænger igennem Jordens atmosfære og opbremses. Denne opbremsning på grund af friktion, udgør lyssporet/stjerneskudet.
Meteorne kommer ofte i årligt tilbagevendende sværme, som man kan finde oplysninger om mange steder på nettet. En såkaldt meteor-regn er af astronomiske årsager næsten altid kraftigst sidst på natten, men ses naturligvis bedst uden forstyrrende skyer og når månen er ny eller slet ikke på himlen. I særligt intense tilfælde kan antallet af meteorer nå flere tusinde i timen, men det hører absolut til sjældenhederne.
Fra tid til anden er enkelte meget lysstærke meteorer synlige fra Danmark. Det sker normalt i situationer, hvor objektet er særligt stort og derfor brænder klart og længe. I de sjældne tilfælde, hvor meteoret når helt ned og rammer jordoverfladen, kalder vi resterne for 'en meteorit'.
Netop i dage efter den 10. august topper den årligt tilbagevendende meteorsværm Perseiderne.
De små (og enkelte større) meteorer stammer fra halen af kometen 'Swift-Tuttle', som krydser jordens bane omkring midten af august. Meteorsværmen har fået sit navn, fordi den tilsyneladende kommer fra retningen af stjernekonstellationen 'Perseiderne'. Perseiderne kaldes også malerisk for Sct. Laurentii Tårer.
Senere på året kan du opleve Orioniderne i oktober, Leoniderne i november og Geminiderne i december. Intensiteten varierer fra år til år, og det gør observationsforholdene naturligvis også.
Temaansvarlig John Cappelen
Delvist baseret på 'Lysfænomer i Naturen' (Høst og Søn 1998) samt tekster af Jesper Grønne
Opdateret 3. september 2018
