Regnbuen

Regnbuen er et af de lysfænomener på himlen, som alle kender

... Men har vi lige så godt styr på hvad det er der giver regnbuen sin form og smukke farvesammensætning?

Lyset fra solens stråler indeholder i virkeligheden alle farver på en gang. Men når solens stråler rammer en rund regndråbe, opfører dråben sig som en prisme, der både afbøjer og reflekterer lyset, så det spaltes ud i flere farver.

Buen fremkommer i virkeligheden som en lysende cirkel på himlen, hvis man kigger med solen i ryggen. Men man ser ofte kun den halve del af regnbuen, da horisonten kan skærme af for hele cirklen. Befinder man sig derimod i et fly, kan man være heldig at kunne se hele regnbuen i en rund cirkel.

nedbør og regnue over hus

Tydelig nedbør, to buer og 'supernumeraries' - dvs. ekstra grønne/violette striber under den primære bue. Foto er taget ved Søndervig i juni 2009. Foto: Jesper Grønne.

regnbue illustration

En person står med ryggen mod solen og ser imod en regnbyge. Alle de solstråler, der kastes tilbage mod hendes øje i en vinkel på 42°, giver en kegle af lys og danner regnbuen. Tegning: Claus Rye Schierbeck.

Solstrålerne kommer altså fra et punkt bag observatøren og reflekteres tilbage i en vinkel på 42°. Derved opstår en 'kegle' af lys og dermed regnbuen.

Da regnbuen står modsat solen, er regnbuer meget lave midt på dagen og om sommeren, mens de står højt på himlen ved vintertid og ved solopgang og solnedgang. 

regnbue illustration

Regnbuen dannes af dråber i forskellig højde. De forskellige farver i sollyset afbøjes forskelligt i regndråberne. Derfor vil de enkelte farver i regnbuen stamme fra dråber i forskellig højde på himlen. Tegning: Claus Rye Schierbeck.

lys refraktion i regndråbe

Lysstrålerne vej gennem en regndråbe ved dannelsen af den primære regnbue. Et bundt af lysstråler der rammer en regndråbe, vil ændre retning, når de kommer ind i dråben og igen når de spejles på dråbens 'bagvæg'. Forholdsmæssigt mange stråler vil komme ud i en vinkel tæt på 42° i forhold til det indfaldende lys. Tegning: Claus Rye Schierbeck.

Den længste synlige bølgelængde er rød, som vi finder yderst i den primære regnbue. Derefter kommer orange, gul, grøn, turkis, indigo, og violet som den korteste synlige bølgelængde.

Regnbuer er hyppigst associeret med sollys, men også kraftigt månelys kan danne regnbuer, som dog er noget mindre lys- og farvestærke.

Den sekundære regnbue

Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den sekundære regnbue og skyldes at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne.

Den sekundære regnbue kan ses på himlen ca. 9° over den primære - altså 51° fra det indfaldende sollys.

Sekundærbuen har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rød inderst. Farverne er ikke helt så klare som i den primære regnbue.

Alexanders mørke bånd

Når solstrålerne rammer regndråberne reflekteres de tilbage i en vinkel på 42° eller mindre - men aldrig i en vinkel der er større. Derfor vil området indenfor regnbuen virke lysere end udenfor.

Er både den primære og den sekundære regnbue synlig vil man af og til kunne se et tilsvarende mørkt område mellem de to regnbuer. De solstråler der bliver spejlet to gange og danner den sekundære regnbue vil blive sendt tilbage med en vinkel der er 51° eller større, men aldrig mindre.

Området udenfor den sekundære regnbue vil derfor blive lysere end indenfor. Alt i alt vil resultatet være et mørkt bånd mellem de to regnbuer - også kaldet Alexanders mørke bånd - opkaldt efter den græske filosof Alexander af Afrodisias, der beskrev fænomenet i forbindelse med regnbuer omkring år 200.

Regnbue ved Silkeborg

Kraftig regnbue ved Silkeborg. Foto: Jesper Grønne.

Temaansvarlig John Cappelen
Delvist baseret på 'Lysfænomer i Naturen' (Høst og Søn 1998) samt tekster af Jesper Grønne
Opdateret 3. september 2018