Iskappernes bidrag til havniveauet fik fart på det seneste årti

Satellitdata tilbage fra 1991 afslører, at de store iskapper på polerne har mistet is hvert år, og særligt det seneste årti er afsmeltningen gået så stærkt, at det indeholder de syv værste smelteår.

Den globale opvarmning går hurtigt omkring polerne, og tærer på de store iskapper. Afsmeltningen bidrager til havniveaustigninger, og forårsager kystnære oversvømmelser på hele kloden.
For at bestemme, hvor stort tabet af is er, har en gruppe forskere nærstudereret satellitmålinger af de polare iskapper i perioden 1992–2020. Resultaterne taler for sig selv.

Mellem 1992 og 2020 mistede de polare iskapper 7.560 milliarder ton is – svarende til en kvadratisk isterning, der er 20 kilometer høj. De polare iskapper har mistet is hvert år i den tid, der er satellitmålinger fra, og de syv kraftigste smelteår har fundet sted i det seneste årti.

Hedebølge i 2019
2019 var året med rekordhøj afsmeltning, og her mistede iskapperne svimlende 612 milliarder ton is. Afsmeltningen var især drevet af en arktisk sommerhedebølge, som førte til rekordafsmeltning fra Grønland, der toppede med 444 milliarder ton det år.

Også på Antarktis var afsmeltningen stor. Her mistede iskappen 168 milliarder ton is – den sjette højeste måling – på grund af den fortsat øgede afsmeltning fra gletsjere i Vestantarktis og rekordsmeltning fra den antarktiske halvø.

Den østlige antarktiske indlandsis holdt sig tæt på en balance, som den har gjort i hele satellitternes målehistorie.

Bidrager mere og mere til havniveauet
Når havet bliver varmere udvider vandet sig, og alene af den grund medfører den globale opvarmning havniveaustigninger. Derudover kommer smeltevand fra gletsjere og indlandsis.
Studiet viser, at afsmeltningen af de polare iskapper fra 1992 og indtil nu har forårsaget en stigning på 21 mm i det globale havniveau, hvoraf næsten to tredjedele (13,5 mm) stammer fra Grønlands Indlandsis og en tredjedel (7,4 mm) kommer fra Antarktis.

I begyndelsen af ​​1990’erne tegnede afsmeltning af indlandsisen sig kun for en lille del (5,6 %) af havniveaustigningen. Der har dog været en femdobling af afsmeltningen siden da, og de er nu ansvarlige for mere end en fjerdedel (25,6 %) af al havniveaustigning.

Isen opbevarer ufattelig meget vand
Ruth Mottram er klimaforsker og glaciolog på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og medvirker i IMBIE-teamets forskning. Ruth forsker til daglig i, hvordan iskapper og gletsjere opfører sig både historisk set, og når der sker stor afsmeltning som nu.

– Havniveaustigninger i et fremtidigt varmere klima får betydning for hele kloden. Der er så meget is i Grønland og på Antarktis, at det svarer til en stigning på 68 meter i vandstanden, hvis al isen smeltede. Så galt forventer vi ikke det går, og det vil tage lang tid at smelte de store iskapper helt. IPCC vurderer, at havet kan stige med op mod en meter frem mod slutningen af dette århundrede. En meter vil stadig have stor indflydelse på samfund ved lavere liggende kystområder, forklarer Ruth Mottram og tilføjer:

– Jo mere vi ved om tabet af is, des bedre kan vi vurdere havniveaustigninger i fremtiden. En vurdering, der er afgørende, når samfundet skal tænke i klimatilpasning og løsningsmuligheder.

DMI, GEUS og DTU oplyser om havis og isens massebalancen på polerne på Polarportal

Du kan læse artiklen.