Første billede fra banebrydende satellit
Satellitten MTG-I1 hæver standarden for den detaljerigdom, vi kan forvente af satellitbilleder optaget små 36.000 km over havets overflade. Nu får vi syn for sagen, for det første billede fra MTG-I1 er i hus.
MTG-I1 afslører tilstanden mellem himmel og jord med en vrimmel af detaljer, som den tidligere satellitgeneration ikke kunne opfange. Ved at flytte slideren kan du se forskellen i opløsning mellem satellitbilleder fra MTG-I1 og de snart pensionsmodne andengenerationssatellitter (billedet til højre med blå skyer) fra det europæiske satellitagenturs (EUMETSAT).
I december 2022 fik en ny generation af satellitter luft under vingerne, da MTG-I1 blev sendt i kredsløb ca. 36.000 kilometer over jorden.
Nu får vi den første smagsprøve på satellittens kunnen gennem et satellitbillede, der blev optaget klokken 11:50 UTC (13:50 dansk tid) lørdag 18. marts 2023.
Og forbedringerne er til at få øje på, når vi sammenligner billeder fra den nye satellit med dem fra tidligere satellitgenerationers.
Her ses, hvordan store dele af Nord- og Vesteuropa og Skandinavien var indhyllet i skyer, mens der var relativt klar himmel over Italien og det vestlige Balkan 18. marts. På billedet ses bl.a. skystrukturer over de nordiske lande, snedækkede Alper og sandpartikler (sediment) i vandet langs Italiens kyst. Detaljerne fremgår knap så tydeligt på billeder fra de tidligere generationer af geostationære satellitter. Ved at flytte slideren kan du se forskellen i opløsning mellem satellitbilleder fra MTG-I1 og de snart pensionsmodne andengenerationssatellitter (billedet til højre med blå skyer) fra det europæiske satellitagenturs (EUMETSAT).
Du kan udforske de nye satellitbilleder fra MTG-I1, der blev frigivet 4. maj 2023 af Europas meteorologiske satellitagentur (EUMETSAT) og European Space Agency (ESA) her:
https://www.eumetsat.int/features/discover-first-images-mtg-i1
Hyppigere og bedre billeder
MTG-I1 skal først og fremmest understøtte vejrudsigten de første timer tæt på realtid men skal også bidrage til varsling af farligt vejr og overvågning af luftforureningen i Europa.
Helt konkret skal MTG-I1 bl.a. bidrage med flere billeder af jorden i en forbedret opløsning (fra 3 km til 1 km omkring ækvator). Derudover kan MTG-I1 som noget nyt se lyn over Europa, og så er satellitten udstyret med en separat sensor, der kan spore større naturbrande.
Selvom MTG-I1 blev sendt i rummet 13. december 2022, går der dog en rum tid, inden satellitten er fuldt operationsdygtig. Først skal satellitten og den infrastruktur, som kræves til at behandle billeder, nemlig testes, kalibreres og valideres. Billederne forventes at blive frigivet til operationel brug i vejrudsigter i slutningen af 2023.
MTG-I1 drives af EUMETSAT fra hovedkvarteret i Darmstadt i Tyskland.
Uundværlige satellitter
Satellitter er et fundamentalt redskab, som meteorologiske institutter verden over benytter sig af. For satellitterne bidrager med data, der bruges i vejrprognoser, klimaovervågning og ikke mindst varsling af farligt vejr.
Satellitter opfanger stråling med forskellige bølgelængder og kan ’se’ både i mørke og i dagslys. De kan f.eks. se varme, fugtighed og vindhastigheder. Satellitter er derfor en effektiv og hurtig kilde til viden om storme under udvikling, højtryks og lavtryks placering og nu også lyn.
Satellitter kredser om jorden i forskellige typer af baner, som bruges til forskellige formål afhængigt af satellittens funktion og mission. Satellitternes baner er altså afgørende for, hvad de kan måle i forhold til tid, sted og opløsning.
Fast ’blik’ på Afrika og Europa
MTG-I1 er en såkaldt geostationær satellit, da den er placeret ca. 36.000 kilometer over ækvator i den geostationære bane (GEO).
En geostationær satellit synes at ’stå stille’ set fra jordoverfladen. Det hænger sammen med, at satellitten roterer i takt med jordens rotation og derfor forbliver fast over det samme geografiske punkt på jordoverfladen hele tiden.
MTG-I1 har derfor ’blikket’ fastlåst på Afrika og Europa og viser ca. halvdelen af jorden i ét billede, mens andre geostationære satellitter ser halvdelen af jorden fra et andet perspektiv, f.eks. over Asien eller Amerika.
Kvaliteten af satellitbillederne fra en geostationær satellit er altid højest lige under satellitten – i tilfældet MTG-I1 gælder det ækvator lidt vest for det afrikanske kontinent. Geostationære satellitter er altså kun er effektive over et begrænset område, der er synligt fra deres faste position.
Jo længere væk fra ækvator, jo lavere vil deres højde over horisonten være, hvilket kan påvirke signalkvaliteten i randzonerne af deres dækningsområde.
Ny generation kickstartes
Det europæiske satellitagentur (EUMETSAT) har gennem mange år opsendt geostationære vejrsatellitter, der gennem tiden har leveret værdifulde data til en stor gruppe meteorologiske institutter.
Satellitterne er inddelt i tre forskellige generationer.
Den første generation så dagens lys med opsendelsen af Meteosat-1 allerede i 1977, mens den anden generation (MSG-serien) af europæiske vejrsatellitter tog fart i 2002 med opsendelsen af Meteosat-8.
Nu er tredje generation (MTG-serien) kickstartet med Meteosat Third Generation – Imager 1 (MTG-I1) på et tidspunkt, hvor andengenerationssatellitterne nærmer sig pensionsalderen.
En geostationær satellit (positionssatellit) er placeret ca. 36.000 kilometer over ækvator i den geostationære bane (GEO).
Satellitten ligger i et fast punkt over ækvator og observerer hele tiden jorden set fra samme punkt.
En geostationær satellit roterer i takt med jordens rotation og forbliver derfor fast over det samme geografiske punkt på jordoverfladen hele tiden - set fra jordoverfladen synes den at ’stå stille’.
Satellitbilledernes opløsning er størst over ækvator, mens den begrænses, jo længere man kommer mod polerne pga. jordens krumning.
EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites) er den fælles-europæiske organisation for operationelle vejrsatellitter og er beliggende i Darmstadt, syd for Frankfurt i Tyskland.
De fleste lande i Europa er medlemmer af EUMETSAT – heriblandt også Danmark, der er repræsenteret ved DMI.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
16. maj 2023
