Spot på spektakulær sky

Rullesky, gustfront, dravat eller arcus - sådan lyder de mange navne på den pølseformede skybanke, der rullede op over dele af Jylland og Fyn anden pinsedag.

Rullesky

Det var et imponerende syn, da rulleskyen løb op mod Haderslev 2. pinsedag ved 20-tiden om aftenen. Foto: Jesper Arkil

 

Man siger, at ’kært barn har mange navne’, og det gælder da også for den skyformation, som nogle jyder og fynboer kunne se rulle hen over himlen anden pinsedag.

 

Rullesky, gustfront, dravat eller arcus
Skymønstret er let at genkende med sin karakteristiske form:  nærmest en pølse af skyer, der kommer rullende hen over himlen.

 

- Rulleskyen ser spektakulær ud, og den skal tages alvorligt, da den ofte ledsages af kraftige vindstød og først et par enkelte dråber efterfulgt af kraftige byger og torden. I forbindelse med den opsigtsvækkende sky kan der også opstå skypumper, forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Mette Zhang.

 

Rulleskyen kendes under navne som gustfront og arcus, hvor sidstnævnte henviser til ’et supplerende kendetegn’, der benyttes ved klassifikation af skyer.

 

På sømandssprog har rulleskyen sin helt egen betegnelse, nemlig dravat, der efter sigende kommer af hollandsk og trækker aner helt tilbage til sejlskibenes æra.  

 

Sådan dannes en rullesky
Det særlige skyfænomen kræver nogle bestemte atmosfæriske betingelser. Meteorolog Mette Zhang forklarer:

 

- Når der er varme og fugtighed til stede i de rette mængder, kalder vi luften ustabil. Varm luft ved overfladen stiger opad i atmosfæren, og er luften samtidig fugtig nok, dannes der skyer, der kan blive så store, at de bliver til bygeskyer.

 

- Bliver bygen kraftig nok, kan der dannes rulleskyer, og det sker på følgende måde: Når kraftig regn i en bygesky falder ned gennem skyen, afkøles luften, den falder igennem. Den afkølede og dermed tungere luft synker mod jordoverfladen, hvor den flyder ud til siderne - næsten som en flodbølge. Når den kolde luft fra bygeskyen rammer den lune og fugtige luft ved overfladen, fortættes fugten, og den pølselignende skybanke opstår.  

 

Fra enkelte dråber til piskende regn

Når rulleskyen passerer én, vil man opleve heftige vindstød, temperaturfald og de første tunge regndråber.

 

Herefter følger den kraftige regn, som kan ledsages af torden.  

 

- Det siges ofte, at når regnen begynder, så er det værste overstået, men det gælder kun, hvis bygen er døende, fortæller meteorolog Mette Zhang.

 

 Med døende menes, at de forhold, der fik bygeskyen til at dannes, ikke længere er til stede, og derfor svækkes bygen.   

 

Ustabil luft leverede det sidste skub
Vejret anden pinsedag var præget af et lavtryk over Helgolandsbugten, som skubbede en front med byger op over Danmark fra sydvest.

 

- Rulleskyen opstod i en fugtig og ustabil luftmasse, som trak op over landet syd for fronten. Samtidig klarede det op med nogen sol, hvilket fik temperaturen til at stige. Dette gav det sidste ’skub’ til luftmassen og bygerne blev dannet, afslutter Mette Zhang

Satellitbillede

På satellitbilledet fra anden pinsedag ses rulleskyen i den røde cirkel. Skyen bevægede sig fra sydvest mod nordøst langs den stiplede røde linje, inden rulleskyen langsomt døde ud.

Her ses radarbilleder af udviklingen. Ved 18-tiden opstår en linje med byger omkring Lillebælt. Linjen deler sig i to, og det er især den højre del, der udvikler sig med lyn og torden og løber op over det vestlige Fyn og østlige Jylland.

 

Af Mette Zhang, meteorolog
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
7. juni 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle